Marcus Rashford
| Marcus Rashford | |||
|---|---|---|---|
.jpg) Rashford med Englands landshold i 2018. | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Marcus Rashford | ||
| Født |
31. oktober 1997 (27 år) Manchester, England, Storbritannien | ||
| Statsborger |
Storbritannien  | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Manchester United | ||
| Nummer | 10 | ||
| Ungdom | |||
| 2003–2005 | Fletcher Moss Rangers | ||
| 2005–2015 | Manchester United | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2015– | Manchester United | 269 | (83) |
| Landshold‡ | |||
| 2012–2013 | England U/16 | 2 | (0) |
| 2014–2015 | England U/18 | 2 | (0) |
| 2016 | England U/20 | 2 | (0) |
| 2016 | England U/21 | 1 | (3) |
| 2016– | England | 60 | (17) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. april 2024. † Kampe (mål). | |||
Marcus Rashford MBE (født 31. oktober 1997) er en engelsk professionel fodboldspiller, som spiller for Premier League-klubben Manchester United og Englands landshold.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]Manchester United
[redigér | rediger kildetekst]Debut og gennembrud
[redigér | rediger kildetekst]Rashford blev del af Manchester Uniteds akademi i en alder af syv år efter at have afvist interesse fra andre akademier, herunder Manchester City og Liverpool.[1][2]
Rashford blev kaldt ind på førsteholdsbænken for første gang den 21. november 2015 i en Premier League-kamp mod Watford, som Manchester United vandt 2–1.[3] Den 25. februar 2016 blev Rashford sent tilføjet til startopstillingen for Manchester United inden deres anden UEFA Europa League-kamp mod FC Midtjylland, efter at Anthony Martial blev skadet under opvarmningen. Denne debut markerede Rashford ved at score to mål i anden halvleg der endte med en 5–1-sejr.[4] Rashfords mål gjorde ham til den yngste Manchester United-spiller nogensinde til at score i en europæisk turnering. Rekorden blev holdt af George Best.[5][6] Han fik sin Premier League-debut mod Arsenal tre dage senere, hvor han igen scorede to gange og endda lavede en assist på det sidste mål i en 3-2-sejr hjemme, hvilket gjorde ham til den tredjeyngste målscorer for United i Premier League's historie efter Federico Macheda og Danny Welbeck.[7] Den 20. marts scorede Rashford den eneste mål i et Manchester derby, som var hans holds første sejr i ligaen ude mod Manchester City siden 2013.[8] I en alder af 18 år og 141 dage gjorde det Rashford til den yngste der nogensinde har scoret i et Manchester derby i Premier League,[9] og samtidig den første spiller født i Manchester til at score derbyet siden Danny Welbeck i 2013.
Etablering på førsteholdet
[redigér | rediger kildetekst]Ankomsten af Zlatan Ibrahimović før 2016-17 sæsonen betød, at Rashford begyndte at spille på kanten i stedet for som centralangriber. Han imponerede i denne rolle, og blev i sæsonen etableret som en fast mand på holdet som resultat.[10]
Rashford gjorde sin Champions League debut den 12. september 2017 imod schweiziske Basel, og scorede her også sit første mål i turneringen.[11] Han scorede den 10. marts 2018 begge mål, da United slog ærkerivaler Liverpool.[12]
Ved optakten til 2018-19 sæsonen overtog Rashford trøjenummer 10.[13] Hans spilletid var dog faldende i sæsonen, da træner José Mourinho hovedsageligt brugte ham som rotationsspiller.[14] Mourinho blev fyret af United i december 2018, og Rashford fik nyt liv under den nye træner Ole Gunnar Solskjær. Han spillede den 18. januar 2019 sin kamp nummer 150 for klubben, og blev her den fjerde yngste spiller til at opnå dette antal for klubben.[15]
Skadesproblemer
[redigér | rediger kildetekst]Rashford havde ikke en god start til 2019-20 sæsonen, men fandt formen i løbet af oktober, hvorefter han scorede 16 mål i 20 kampe. I januar 2020 led han dog en rygskade, som holdte ham fra banen i flere måneder.[16] Denne skadesperiode endte dog at sammenfalde med at fodbold blev suspenderet som resultat af Coronaviruspandemien, og da fodbold blev genoptaget, var han frisk igen.[17]
Rashford scorede den 28. oktober 2020 sit første hattrick for United i en Champions League-kamp imod RB Leipzig.[18] Han døjede i sæsonen med skadesproblemer, og i august 2021, efter han var kommet tilbage fra EM 2020, undergik han en skulderoperation.[19]
Retur til form
[redigér | rediger kildetekst]Efter en skuffende 2021-22 sæsonen, så vendte Rashford tilbage til form i 2022-23. Han scorede den 30. oktober 2021 sit mål nummer 100 for klubben.[20] Han havde i sæsonen sin bedste sæson til dato, og i maj 2022 scorede han sit 30. sæsonmål, og blev hermed den første United spiller til at opnå dette antal på en sæson siden Robin van Persie i 2012-13.[21] Ved sæsonens afslutning blev han kåret som årets spiller i klubben, da han vandt Sir Matt Busby Player of the Year-prisen.[22]
Landsholdskarriere
[redigér | rediger kildetekst]
Ungdomslandshold
[redigér | rediger kildetekst]Rashford har repræsenteret England på flere ungdomsniveauer.[23]
Seniorlandshold
[redigér | rediger kildetekst]Debut og første turneringer
[redigér | rediger kildetekst]Rashfords gennembrud ledte til, at han blev valgt til Englands trup til EM 2016 bare fire måneder efter, at han havde gjort sin professionelle debut, og før han overhovedet havde debuteret for Englands landshold.[24] Han fik sin debut for Englands landshold den 27. maj 2016 i en venskabskamp imod Australien, og scorede på sin debut.[25] Han var også del af Englands trup til VM 2018.[23]
EM 2020
[redigér | rediger kildetekst]Rashford var del af Englands trup til EM 2020. England nåede her til finalen, hvor at de tabte på straffespark til Italien. Rashford missede her sit straffespark, og han, sammen med holdkammerater Jadon Sancho og Bukayo Saka, som også havde misset deres straffespark, blev efter kampen udsat for store mængder af racistiske kommentarer online.[26]
Første turneringsmål
[redigér | rediger kildetekst]På trods af, at Rashford ikke havde spillet for Englands landshold siden EM 2020-finalen, så blev han stadig inkluderet i Englands trup til VM 2022.[27] Han scorede sit første mål ved en international turnering i Englands første gruppekamp imod Iran.[23]
Aktivisme
[redigér | rediger kildetekst]Rashford har været aktiv i aktivisme og velgørenhed i løbet af sin karriere, især i forhold til fødevarefattigdom. Under coronavirusnedlukninger i Storbritannien, så ledte Rashford en kampagne for at sikre, at elever, hvis familier var afhængige af gratis skolemad, stadig kunne få denne hjælp og at de kunne få yderlig støtte i løbet af sommerferien. Denne kampagne ledte til, at Boris Johnsons regering endte med at ændring retning, og hermed give madkuponer til familier i løbet af sommerferien, i hvad blev set som et pinligt nederlag for regeringen, og en stor sejr for Rashford.[28] Han blev i 2021 givet Order of the British Empire som anerkendelse for hans kampagne til at hjælpe fattige børn under pandemien.[29]
Titler
[redigér | rediger kildetekst]Manchester United
- FA Cup: 1 (2015-16)
- EFL Cup: 2 (2016-17, 2022-23)
- FA Community Shield: 1 (2016)
- UEFA Europa League: 1 (2016-17)
Individuelle
- Premier League Player of the Month: 4 (January 2019, September 2022, Januar 2023, Februar 2023)
- UEFA Europa League Sæsonens hold: 2 (2019-20, 2022-23)
- UEFA Europa League topscorer: 1 (2022-23)
- Sir Matt Busby Player of the Year: 1 (2022-23)
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Luckhurst, Samuel (26. februar 2016). "Marcus Rashford rejected Liverpool to join Manchester United". Manchester Evening News. MEN Media.
- ^ "Marcus Rashford could have joined City instead of Manchester United". Mail Online. 26. februar 2016.
- ^ "Watford 1–2 Manchester United". BBC Sport.
- ^ Johnston, Neil (25. februar 2016). "Manchester United 5–1 FC Midtjylland". BBC Sport (British Broadcasting Corporation). Hentet 25. februar 2016.
- ^ George Bellshaw (26. februar 2016). "Marcus Rashford: 5 things you need to know about Man Utd's new hero – Metro News". Metro.
- ^ "Manchester United's Marcus Rashford Enjoys Dream Debut". Reuters. 25. februar 2016 – via The New York Times.
- ^ "Manchester United 3-2 Arsenal". BBC Sport (British Broadcasting Corporation). 28. februar 2016.
- ^ Steinberg, Jacob (20. marts 2016). "Manchester City v Manchester United: Premier League – as it happened". The Guardian. Hentet 22. marts 2016.
- ^ Jackson, Jamie (20. marts 2016). "Louis van Gaal eyes fourth place after Manchester United close in on City". The Guardian. Hentet 22. marts 2016.
- ^ Arayan, Tanveer. (26. marts 2017) "Marcus Rashford explains his best position at Manchester United" The Peoples Person. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Dawkes, Phil. (12. september 2017) "Manchester United 3-0 FC Basel" BBC Sport. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Taylor, Daniel. (10. marts 2018) "Marcus Rashford’s double gives Manchester United victory over Liverpool" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Plant, Michael. (5. august 2018) "Rashford gets United's no. 10 shirt" Manchester United. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Jackson, Jamie. (14. september 2018) "José Mourinho pulls out stats sheet to defend use of Marcus Rashford" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Lincoln, Chris. (19. januar 2019) "Man United 2-1 Brighton: United continue pursuit of top four with another three points" Vavel. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Hytner, David. (19. januar 2020) "Marcus Rashford out for at least two months with double back stress fracture" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Jackson, Jamie. (26. maj 2020) "Pogba and Rashford ready to return for Manchester United, says Solskjær" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Hafez, Shamoon. (28. oktober 2020) "Manchester United 5-0 RB Leipzig" BBC Sport. Hentet 10. februar 2024.
- ^ "Marcus Rashford: Manchester United forward says shoulder surgery 'went well'" SkySports. 10. august 2021. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Critchley, Mark. (30. oktober 2021) "Marcus Rashford’s 100th Manchester United goal just enough to beat West Ham" The Independent. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Smith, George. (25. maj 2021) "Marcus Rashford equals Robin van Persie record in Manchester United victory vs Chelsea" Manchester Evening News. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Flintham, Jack. (30. maj 2022) "Marcus Rashford scoops two prizes at Manchester United's end of season awards" Manchester Evening News. Hentet 10. februar 2024.
- ^ a b c "Marcus Rashford - National team" Transfermarkt. Hentet 10. februar 2024.
- ^ "Euro 2016: Marcus Rashford's England rise 'doesn't seem real'" BBC Sport. 9. juni 2016. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Taylor, Louise. (27. maj 2016) "Marcus Rashford hits the mark in England debut to remember" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Morse, Ben. (12. juli 2021) "Racist abuse directed at England players after Euro 2020 final defeat is described as 'unforgivable' by manager Gareth Southgate" CNN. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Hytner, David. (10. november 2022) "England World Cup squad: Maddison makes cut with Wilson and Rashford" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ Syal, Rajeev et al. (16. juni 2020) "Johnson makes U-turn on free school meals after Rashford campaign" The Guardian. Hentet 10. februar 2024.
- ^ "Man United's Marcus Rashford receives MBE from Prince William for school meal campaign" ESPN. 9. november 2021. Hentet 10. februar 2024.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Profile på ManUtd.com (engelsk)
- Marcus Rashfords opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Marcus Rashfords spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Marcus Rashfords spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Marcus Rashfords profil hos L’Équipe (fransk)
- Marcus Rashfords profil hos EU-football.info (engelsk)
- Marcus Rashfords spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Marcus Rashfords spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Marcus Rashfords profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Marcus Rashfords spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Marcus Rashfords profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
 | ||
1 Pickford | 2 Walker | 3 Rose | 4 Dier | 5 Stones | 6 Maguire | 7 Lingard | 8 Henderson | 9 Kane (a) | 10 Sterling | 11 Vardy | 12 Trippier | 13 Butland | 14 Welbeck | 15 Cahill | 16 Jones | 17 Delph | 18 Young | 19 Rashford | 20 Alli | 21 Loftus-Cheek | 22 Alexander-Arnold | 23 Pope | Træner Southgate | | |
1 Pickford | 2 Walker | 3 Shaw | 4 Rice | 5 Stones | 6 Maguire | 7 Grealish | 8 J. Henderson | 9 Kane (a) | 10 Sterling | 11 Rashford | 12 Trippier | 13 D. Henderson / Ramsdale a | 14 Phillips | 15 Mings | 16 Coady | 17 Sancho | 18 Calvert-Lewin | 19 Mount | 20 Foden | 21 Chilwell | 22 White | 23 Johnstone | 24 James | 25 Saka | 26 Bellingham | Træner Southgate | | |
1 Pickford • 2 Walker • 3 Shaw • 4 Rice • 5 Stones • 6 Maguire • 7 Grealish • 8 Henderson • 9 Kane (a) • 10 Sterling • 11 Rashford • 12 Trippier • 13 Pope • 14 Phillips • 15 Dier • 16 Coady • 17 Saka • 18 Alexander-Arnold • 19 Mount • 20 Foden • 21 White • 22 Bellingham • 23 Ramsdale • 24 Wilson • 25 Maddison • 26 Gallagher • Træner: Southgate | | |
- Fodboldspillere fra Manchester United F.C.
- Fodboldlandsholdsspillere fra England
- Født i 1997
- Levende personer
- Personer fra Manchester
- Personer fra Wythenshawe
- Angribere (fodbold)
- Fodboldspillere fra England
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2016
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022