M/F Ærøskøbing
M/F Ærøskøbing | |
---|---|
Karriere | |
Navn | M/F Ærøskøbing |
Type | Bil- og Passagerfærge |
IMO | 9199086 |
Historie | |
Værft | Esbjerg Oilfield Service, Esbjerg |
Søsat | 1998 |
Skæbne | I brug |
Tekniske data | |
Længde | 49,90 m |
Bredde | 13,10 m |
Dybgang | 2,59 m |
Hastighed | 13 knob |
Besætning | 4 |
Passagerer | 395 |
Andet | |
MMSI | 219500836 |
Kaldesignal | OZRK |
M/F Ærøskøbing er en dansk færge, der sejler på overfarten Ærøskøbing-Svendborg, med hjemsted i Ærøskøbing på Ærø. Færgen blev bygget i 1998, og blev indsat på ruten 1. november 1999. Den afløste den gamle færge M/F Ærøsund fra 1960. Færgen kan medtage op til 42 personbiler og 395 passagerer. Den er indrettet, præcis som M/F Marstal, med stillerum og cafeteria, samt "læskur" på soldækket. Ærøskøbing medtager også sygetransporter fra Ærø redingskorps. Færgen har 6 afgange hver dag, og overfartstiden er på 75 minutter. Ærøskøbing ejes af Ærøfærgerne A/S, der driver al færgefart fra Ærø.
I foråret 2011 afhold kunstfonden i samarbejde med DR en konkurrence under navnet "vores kunst", her vandt M/F Ærøskøbing en udsmykning for 1,3 mio kroner.[1] Det har siden været op til en gruppe kunsteksperter at vælge hvilken kunstner der skal have lov til at udsmykke færgen. Vinderne blev kunstnerduoen Randi & Katrines (Randi Jørgensen (f. 1974) & Katrine Malinovsky (f. 1976)) udvendige totaludsmykning af Ærøfærgen. Den bemalede færge sejler fra 2012 som et kæmpestort maleri i pendulfart mellem Ærøskøbing og Svendborg.
Søndag den 27-11 2011 kl. 17.00 gik M/F Ærøskøbing på grund ved sejlrenden Højestene, mellem Drejø og Hjortø, da den på grund af den lave vandstand under en storm, i det lave vand stødte på en sandbanke. 141 passagerer måtte overnatte ombord inden færgen efter 18 timer kom fri igen.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Ærø får et flydende kunstværk, Fyens.dk". Arkiveret fra originalen 1. juni 2011. Hentet 9. oktober 2011.
Ekstern henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]Skibets information, samt billeder af M/F Ærøskøbing, m.fl. kan eventuelt findes på Commons: IMO 9199086. Et skib kan få nye navne, sejle for andre ejere i andre lande, osv. Derfor er det nyttigt at identificere et skib ved dets IMO-nummer, som altid bliver det samme. |
Spire Denne artikel om skibe eller både er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |