Louis Althusser
| Louis Pierre Althusser Vestlig filosofi 20. århundrede | |
|---|---|
_(cropped).jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | Louis Pierre Althusser  16. oktober 1918 Bir Mourad Raïs, Algeriet/Frankrig |
| Død | 22. oktober 1990 (72 år) La Verrière, Frankrig |
| Dødsårsag | Hjerteanfald |
| Gravsted | cimetière de Viroflay |
| Politisk parti | Parti communiste français |
| Søskende | Georgette Althusser |
| Ægtefælle | Hélène Rytmann (til 1980) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | École Normale Supérieure, lycée du Parc |
| Elev af | Jean Hyppolite, Jean Guitton |
| Tilknyttet | École Normale Supérieure |
| Beskæftigelse | Redaktør, universitetsunderviser, filosof, politiker |
| Fagområde | filosofi, epistemologi, ideologikritik |
| Arbejdsgiver | École Normale Supérieure (fra 1948) |
| Elever | Bernard-Henri Lévy, Michel Foucault, Marta Harnecker |
| Kendt for | Interpellation |
| Kendte værker | Kapital Læsning, For Marx, Philosophy and the Spontaneous Philosophy of the Scientists (work level)[1], Ideologi og ideologiske Statsapparater |
| Skole/tradition | Kontinental filosofi, strukturalisme, marxisme |
| Påvirket af | Karl Marx, Lenin, Mao Zedong, Sigmund Freud, Jacques Lacan, Antonio Gramsci, Machiavelli, Gaston Bachelard, Spinoza |
| Har påvirket | Michel Foucault, Slavoj Žižek, Judith Butler, Etienne Balibar, Alain Badiou, Ernesto Laclau & Chantal Mouffe, Frederic Jameson, Jacques-Alain Miller |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Louis Pierre Althusser (født 16. oktober 1918 i Bir Mourad Raïs i Algeriet, død 23. oktober 1990 i Paris) var en marxistisk filosof.
Han blev født i Algeriet og studerede ved det prestigefyldte universitet École Normale Supérieure i Paris, hvor han med tiden også blev professor i filosofi. Han var blandt den ledende akademiske fortrop i det franske kommunistparti, og hans argumenter var et svar på de mange trusler imod det socialistiske partis ideologiske fundament (jf. bl.a. hans begreb om interpellation). Disse trusler omfattede blandt andet empirismens stigende indflydelse, der var begyndt at påvirke marxistisk sociologi og økonomi, og den stigende interesse for humanistiske og demokratiske socialistiske retninger, som var begyndt at skabe splittelse i de europæiske kommunistiske partier. Althusser bliver ofte omtalt som marxistisk strukturalist, selvom hans forhold til andre franske, strukturalistiske skoler ikke er af enkel karakter.
En af Althussers centrale begreber er ideen om interpellation, som handler om, hvordan folk reagerer på og bliver påvirket af tekster som fx romaner, tv-serier og film. Althusser mener, at når en forbruger nyder en specifik tekst, kan dette menneske bliver interpelleret af tekstens ideologiske grundantagelser, hvilket kan være medvirkende til at menneskets syn på verden bliver påvirket af denne tekst.[2] Denne tanke er relateret til marxistisk ideologikritik.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Bibliografi
[redigér | rediger kildetekst]Louis Althusser har udgivet 15 bøger, hvoraf følgende er blevet oversat til dansk:
- Althusser, Louis (1969): For Marx, Forlaget Rhodos
- Althusser, Louis (1972): Ideologien og ideologiske statsapparater, Pirattryk
- Althusser, Louis (1975): Filosofi, Ideologi og Videnskab, Forlaget Rhodos
- Althusser, Louis (1976): Marxisme og Klassekamp, Aurora
- Althusser, Louis (1978): Opgør med Stalinismen, Forlaget Rhodos
- Althusser, Louis (1983): Ideologi og ideologiske Statsapparater, Grus
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.