Spring til indhold

Lise Nørgaard

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lise Nørgaard
Lise Nørgaard i 2010.
Personlig information
FødtElise Jensen
14. juni 1917 Rediger på Wikidata
Roskilde, Danmark Rediger på Wikidata
Død1. januar 2023 (105 år) Rediger på Wikidata
Humlebæk, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedSankt Ibs Kirke Rediger på Wikidata
BopælHumlebæk (fra 2021)
Skodsborg (2011-2021) Rediger på Wikidata
ForældreHarry Alexander Jensen
Olga Sofie Tønder
ÆgtefælleMogens Flindt Nielsen (1938-1950)
Jens Nørgaard (1951-1984)
BørnAnne Flindt Christiansen
Bente Flindt Sørensen
Dorte Flindt Myhre
Christian Nielsen
FamilieGerda Tønder Jensen (lillesøster)
Kai Tønder Jensen (lillebror)
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedRoskilde Katedralskole Rediger på Wikidata
TilknyttetPolitiken (1949-1968), Roskilde Dagblad (1935-1949), Hjemmet (1968-1980), Berlingske (1980-1988) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseJournalist, forfatter og manuskriptforfatter
Aktive år1935 - 2018
Kendt forTv-serien Matador
Kun en pige
De sendte en dame
Kendte værkerMatador, De sendte en dame, Kun en pige Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserRødekro Kulturpris (1993),
Danske Dramatikeres Hæderspris (2017),
De Gyldne Laurbær (1992),
Publicistprisen (1982),
Ridder af Dannebrog (1994) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Lise Nørgaard (født 14. juni 1917 i Roskilde som Elise Jensen[1][2], død 1. januar 2023[3]) var en dansk journalist, redaktør, forfatter og manuskriptforfatter.

Nørgaard har skrevet romaner, essays og noveller, men er formentlig mest kendt som manuskriptforfatter til tv-serien Matador og for sine erindringer Kun en pige og De sendte en dame. Disse erindringer var oplægget til filmen Kun en pige fra 1995.

Nørgaard valgte at indstille karrieren som skribent og foredragsholder i 2018.[4]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Nørgaard blev født og voksede op i Roskilde. Faren, Harry Alexander Jensen (1889–1976) var grosserer og moren, Olga Sofie, født Tønder (1889–1987), havde en butik med navnet Paris. Hjemmet bestod derudover af Nørgaards to mindre søskende, Gerda og Kai, og en moster de kaldte Bob.[5]

Nørgaard blev i 1938 gift med nu afdøde prokurist Mogens Einar Flindt Nielsen, og sammen med ham fik hun fire børn, herunder tvillingerne og badmintonspillerne, fhv. direktør Anne Flindt Christiansen (død 14. marts 2023) og fhv. stiftamtmand Bente Flindt Sørensen. Ægteskabet blev opløst i 1950[6]. I sit sidste interview fortalte hun, at den afgørende årsag til skilsmissen var et slag[7]. Familien boede på Byvolden 24 på hjørnet til Villavej i en klassisk funkisvilla.[8]

Den 29. juli 1951 giftede Nørgaard sig med den politiske journalist Jens Waaben Nørgaard. De forblev gift frem til hans død i 1984.

Død og bisættelse

[redigér | rediger kildetekst]

Nørgaard døde 1. januar 2023 på Else Mariehjemmet i Humlebæk, hvor hun boede fra februar 2021;[9] indtil da boede hun i lejlighed i Skodsborgparken i Skodsborg.

Hun blev bisat fra Sankt Pauls Kirke i København 14. januar 2023. Hendes urne blev herefter nedsat på Sankt Ibs Kirkegård i Roskilde, hvor hendes forældre og hendes søn Christian (1941-1999, død af kræft) er begravet.[10]

Journalistik

[redigér | rediger kildetekst]

Nørgaard blev i ungdommen motiveret til at skrive om samfundsforhold.[11][12] Som journalist har hun været tilknyttet følgende dag- og ugeblade:

Bogen Jeg gik mig over sø og land samler hendes indtryk som rejsende reporter i udlandet.[13]

Forfatter

[redigér | rediger kildetekst]

I dag er det hovedsagelig som forfatter, at Lise Nørgaard er kendt. Hun har bl.a. skrevet romaner, noveller og erindringsbøger. Især er hun kendt som hovedforfatter og idé-kvinde til tv-serien Matador.

Nørgaard debuterede som bogforfatter med kogebogen Mad uden tårer, der var skrevet sammen med Else Algreen. Bogen er kommet i senere udgaver.[14]

Nørgaard forsøgte sig tidligt med noveller og indsendte dem til Politikens Magasin. Her blev de dog afvist, og hun brændte alle novellerne. Nørgaards bog, Med mor bag rattet, kom i stand nærmest ved en tilfældighed. To kvinder havde etableret forlaget Spectator og ønskede at udgive en bog for kvinder, der ville tage kørekort. De to rettede henvendelse til Jørgen Sandvad, journalist ved Politiken. Sandvad ledte dem i stedet til sin kollega, Nørgaard, der da var forbrugerjournalist ved avisen. Hun mente, at hun ikke havde forstand på biler, men nævnte, hun var i gang med at skrive om sin families forhold til biler, herunder sin fars "hysteriske forhold til biler". Denne tekst var ment som en pamflet i anledning af hendes fars 70-års fødselsdag. Nørgaard blev bedt om at skrive videre på historien og brugte sommeren i 1959 ved Køge Bugt på at udbygge og færdiggøre teksten til en bog,[15] der blev til "en humoristisk roman om kvinders erhvervelse af kørekortet og deres kamp for at få lov til at bruge det."[16] I 1965 blev bogen filmatiseret under titlen Mor bag rattet, der havde manuskript af Nørgaard og drejebog af Erik Dibbern.[17]

I 1970 udgav Nørgaard den humoristiske roman Volmer: portræt af en samfundsstøtte, og i 1981 kom romanen Stjernevej.[18]

I begyndelsen af 1970'erne blev det til endnu et filmmanuskript fra Nørgaards hånd. Det var efter, at Sven Borre fra Saga Film foreslog et engelsk forlæg. Det blev til filmen Mig og mafiaen, der med Dirch Passer i hovedrollen opnåede stor publikumssucces.[19] Til opfølgeren Mafiaen - det er osse mig! med premiere i 1974, stod Nørgaard også for manuskriptet. Hun var dog ikke begejstret for filmene og kaldte dem "noget så aldeles ligegyldigt, bare to farcer".

Lise Nørgaard skrev også manuskript til flere episoder af tv-serien Huset på Christianshavn, første gang til afsnit 41, der udsendtes i oktober 1973. Hun var desuden medforfatter på adskillige indslag i At tænke sig, Uha-uha og andre satiriske samfundskritiske medie-indlæg.[20][21]

Hæder

[redigér | rediger kildetekst]
Statue af Lise Nørgaard afsløret på Algade i fødebyen Roskilde af skuespiller Ghita Nørby, en af personerne i succesen Matador.

1. oktober 2010 blev der i hendes fødeby, Roskilde, afsløret en bronzestatue, der forestiller Lise Nørgaard siddende på en bænk. Statuen er opstillet på Algade ved Sankt Olsgade.

Herudover modtog hun en lang række priser og æresbevisninger.

I 2018 blev Lise Nørgaard hædret for sin lange og virksomme karriere ved navngivelsen af en ny slægt af biller, Noergaardia Fanti & Damgaard, 2018. Billen er nu uddød, men er fundet indkapslet i rav.[24][25]

Bibliografi

[redigér | rediger kildetekst]

Lise Nørgaard bidrog desuden til en række bøger, blandt andet:

Filmografi som manuskriptforfatter

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur om Lise Nørgaard

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Roskilde Domsogns Kirkebog - Fødte, Konfirmerede og Viede 1915-1917". Statens Arkiver. Hentet 2. januar 2023.
  2. ^ Steenholdt, Per (21. marts 2016). "Elise Jensen - "kun en pige"?". sn.dk. Hentet 7. oktober 2024.
  3. ^ "Lise Nørgaard er død - 105 år gammel". Politiken. Hentet 2. januar 2023.
  4. ^ Trækker stikket: Jeg vil have lov at blive gammel – Ekstra Bladet
  5. ^ "Oplev Lise Nørgaards Roskilde".
  6. ^ "Lise Nørgaard". kvinfo.dk. Hentet 28. februar 2018.
  7. ^ Lise Nørgaard gemte stor hemmelighed: https://www.berlingske.dk/samfund/i-lise-noergaards-sidste-ord-gemte-sig-en-stor-hemmelighed-nu-kan-jeg-godt
  8. ^ Velkommen til Lise Nørgaards Roskilde: https://www.visitfjordlandet.dk/oplevelse/velkommen-til-lise-noergaards-roskilde/
  9. ^ Lise Nørgaard: Her tilbragte hun sin sidste tid Karina Didriksen 14. januar 2023 på billedbladet.dk
  10. ^ "Lise Nørgaard". Gravsted.dk.
  11. ^ "Lise Nørgaard: "Mistilliden gav mig vinger" | SØNDAG". Femina.
  12. ^ "Lise Nørgaard: "Jeg har aldrig følt, at jeg ældedes"". Alt for damerne. 11. juli 2014.
  13. ^ Lise Nørgaard (1994), Jeg gik mig over sø og land, Frederiksberg, ISBN 87-90057-16-3, Wikidata Q109252857
  14. ^ Else Algreen; Lise Nørgaard (1968), Mad uden tårer, Gyldendal, Wikidata Q110768323
  15. ^ Benjamin Krasnik (10. august 2012). "Da Lise Nørgaard valgte at køre bil i stedet for at lave husgerninger". Kristeligt Dagblad.
  16. ^ "Lise Nørgaard: Med mor bag rattet". Gyldendal.
  17. ^ "Mor bag rattet". Det Danske Filminstitut.
  18. ^ Lise Nørgaard (1981), Stjernevej, København: Gyldendal, ISBN 87-00-06532-3, Wikidata Q123554105
  19. ^ Jacob Wendt Jensen (2017). Lise Nørgaard: De første 100 år. Gyldendal.
  20. ^ "DRTV - Lise Nørgaard: Ikke kun en pige". www.dr.dk.
  21. ^ "Fire nye Uha-uha'er". Dagbladet Politiken. 1974-09-21. s. 16.
  22. ^ Prismodtagere Gennem årene. Rødekro Kulturpris. Hentet 16/6-2021
  23. ^ "jewisheritage.org - Program for Europæisk Jødisk Kulturdag 2015" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 9. juli 2018. Hentet 9. juli 2018.
  24. ^ Fossil soldier beetles from Baltic amber of the Anders Damgaard amber collection (Coleoptera Cantharidae), Baltic Journal of Coleopterology, 18(1), side 1-32, august 2018.
  25. ^ Dansk skolelærer finder 15 nye arter af forhistoriske biller indkapslet i rav, videnskab.dk, 9. oktober 2018.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lise_Nørgaard&oldid=11901653"