Spring til indhold

Lisbeth Palme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lisbeth Palme
28. februar 2016
Personlig information
FødtAnna Lisbeth Christina Beck-Friis Rediger på Wikidata
14. marts 1931 Rediger på Wikidata
Stockholm, Sverige Rediger på Wikidata
Død18. oktober 2018 (87 år) Rediger på Wikidata
Vällingby Distrikt, Sverige Rediger på Wikidata
GravstedAdolf Fredriks kyrkogård Rediger på Wikidata
Politisk partiSocialdemokraterne Rediger på Wikidata
FarChristian Beck-Friis Rediger på Wikidata
SøskendeEbbe Beck-Friis Rediger på Wikidata
ÆgtefælleOlof Palme (1956-1986) Rediger på Wikidata
BørnJoakim Palme,
Mårten Palme,
Mattias Palme Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedStockholms Universitet Rediger på Wikidata
BeskæftigelsePsykolog, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverUNICEF Rediger på Wikidata
Andet
 
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Anna Lisbeth Christina Palme (født 14. marts 1931 i Stockholm, død 18. oktober 2018 samme sted) var en svensk børnepsykolog og internationalt anerkendt fortaler for børns rettigheder, bl.a. som formand for UNICEF 1990-1991. I 1956 blev hun blev gift med den senere svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt i 1986, mens han spadserede på gaden i Stockholm sammen med Lisbeth. Hun var dermed et hovedvidne ved Palmemordet.

Hun var datter af civilingeniør Christian Beck-Friis og hans hustru Anna-Lisa, født Bolling.[1] Efter studentereksamen i 1950 ved Nya Elementarskolan för flickor i Stockholm blev hun bachelor ved Stockholms Universitet i 1955.

Lisbeth ogh Olof Palme på bryllupsrejsen 1956.

Lisbeth Palme giftede sig 9. juni 1956 med Olof Palme, Sveriges statsminister 1969–1976 og 1982–1986. De fik sammen sønnerne Joakim, Mårten og Mattias.

Lisbeth Palme arbejdede som børnepsykolog og var i en periode ansat ved Stockholms läns landsting og senere ved socialforvaltningen i Stockholm. Hun var ordførende i den svenske Unicef-komité 1987–1999 og international ordførende i Unicef 1990–1991. Hun havde flere andre internationaleopgaver, blandt andet blev hun i 1998 indvalgt som ekspert i FNs komité for børnerettigheder[2] og indgik i det panel som for Den afrikanske unions regning udredede folkemordet i Rwanda[3]. Lisbeth Palme var også engageret i udviklingen af den svenske børneforsorg.[4]

Mordet på Olof Palme

[redigér | rediger kildetekst]

Ved Palmemordet i 1986 var Lisbeth Palme det nærmeste øjnevidne og hun udpegede Christer Pettersson ved en vidnekonfrontation. Da skal hun havde ladet falde en kommentar om at man ser hvem som er alkoholiker,[5][6] som blev tolket som om at hun var blevet informere om at den mistænkte var misbruger.[5] Da ankeinstansen Hovretten senere omgjorde dommen mod Petterson pegde den på at ingen andre vidner end Lisbet Palme kunne udpege Pettersson ved åstedet, der var ingen tekniske beviser (krudtrester, mordvåben) og at udredningen ikke kunne bevise at Pettersson havde motiv for at myrde Olof Palme. De stillede spørgsmål ved Lisbet Palmes erindring af den flygtende gerningsmand, eftersom hun med sikkerhed må have været oprørt og med opmærksomheden rettet mod sin ægtemand.[7]

  1. ^ Palme, S Olof J i Vem är det 1981
  2. ^ "Committee on rights of child concludes seventeenth session Geneva, 5-23 January 1998, Press Release HR/4353". UN - United Nations. 1998-01-26. Hentet 2018-10-20.
  3. ^ "Lisbet Palmes tal till minne av folkmordet i Rwanda". Olof Palme International Center. 2014-04-09. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 2018-10-20.
  4. ^ ""Lisbet Palme var en orädd och kraftfull förespråkare för barns rätt"". UNICEF Sveriges webbplats. 2018-10-18. Hentet 2018-10-19.
  5. ^ a b Helle Klein (26. oktober 2001). "Lisbet Palme har skäl att vara kritisk". Aftonbladet. Hentet 13. juni 2009.
  6. ^ Gunnar Wall (30. oktober 2001). "Journalist till hårt angrepp mot kolleger:"Skamliga metoder mot Pettersson"". Dagens Nyheter. Arkiveret fra originalen 27. april 2007. Hentet 13. juni 2009.
  7. ^ SOU 1999:88, s. 749

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]