Spring til indhold

Les Angles (Pyrénées-Orientales)

Koordinater: 42°34′42″N 02°04′30″Ø / 42.57833°N 2.07500°Ø / 42.57833; 2.07500
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Les Angles
fransk kommune (commune)
Les Angles ligger i Frankrig
Les Angles
Les Angles
Les Angles' placering i Frankrig
LandFrankrig Frankrig
Region Occitanie
DepartementPyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
ArrondissementPrades
KantonLes Pyrénées catalanes
Interkommunal enhedCommunauté de communes Pyrénées catalanes
BorgmesterMichel Poudade (fra 2014)
Geografi
Koordinater42°34′42″N 02°04′30″Ø / 42.57833°N 2.07500°Ø / 42.57833; 2.07500
Højde (gns)1.640 m
Areal43,20 km²
Demografi
Indbyggere555
Befolkningstæthed13 indb./km²
Postnummer66210
INSEE-kode66004
Hjemmesidemairie.lesangles.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen
Rådhuset i Les Angles

Les Angles (på Catalansk: Els Angles) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig.

Byen er mest kendt for sit skisportssted.

Les Angles ligger i landskabet Capcir i Pyrenæerne. Byen ligger på en slette i ca. 1.500 m højde. Den er omgivet af bjerge, som Mont Llaret (2.376 m) og Roc d'Aude (2.326 m). Højeste punkt er Pic Péric (2.810 m) på kommunens nordgrænse.

Floden Aude har sit udspring i kommunen.

Nærmeste større by er Perpignan 91 km mod øst. Nabobyerne er mod nord Formiguères (6 km), mod vest Matemale (4 km) og mod syd La Llagonne (9 km) og Mont-Louis (11 km).

Les Angles' beliggenhed i departementet.

Den franske kongeslægt Karolingerne erobrede Capcir i 793. På det tidspunkt var området næsten ubeboet og Les Angles er formentligt først grundlagt 100 år senere af abbeden af Razès. I det 10. århundrede kom Les Angles i klosteret Saint Michel de Cuxas besiddelse.

Fra 1162 var Les Angles, som resten af Capcir og Catalonien, underlagt Kongeriget Mallorca, Aragonien og til sidst Spanien. Først ved Pyrenæerfreden i 1659 blev det igen fransk.[1]

Midt i det 20. århundrede startede en afvandring fra landbruget i Capcir og befolkningstallet halveredes i Les Angles på mindre end 30 år. For at modvirke den udvikling besluttede kommunen i 1961 at anlægge et skisportssted. Det åbnede i januar 1964 med en enkelt stolelift og en træklift. Den første kabelbane med plads til 4 personer åbnede i 1970. Siden hen har skisportstedet været under kraftig udvikling og det har medført at befolkningstallet igen er stigende.[1]

Udvikling i folketal

[redigér | rediger kildetekst]
Demografisk udvikling
1962 1968 1975 1982 1990 1999 2007 2013 2017
255 277 351 475 528 590 565 528 547
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

  1. ^ a b http://www.les-angles.com/ Arkiveret 11. oktober 2008 hos Wayback Machine Les Angles - Station de ski catalanes

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]