Spring til indhold

Kyros den yngre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kyros den Yngre (persisk: کوروش (Kurush); græsk: Κύρος (Kyros); død 401 f.Kr.) var en persisk prins og hærfører. Han var søn af kong Dareios 2. og lillebror til Artaxerxes 2. Efter faderens død i 404 f.Kr. efterfulgte Artaxerxes ham som storkonge, men Kyros gjorde oprør og skaffede en hær af græske lejesoldater, som han førte mod sin bror for selv at blive konge. Oprøret slog imidlertid fejl, og Kyros blev dræbt i et slag mod Artaxerxes i 401 f.Kr.

Den græske historiker Xenophons værk Anabasis er hovedkilden til vores viden om Kyros' oprør og hans felttog med de græske soldater samt deres tilbagetog efter hans død. Desuden omtales felttoget af Ktesias og Plutarch.

Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.