Kvinders valgret

Kvinders valgret er kvindens ret til valgbarhed og til at stemme, hvilket ikke altid har været sikrede rettigheder.

Historie

De første steder med stemmeret

På Isle of Man havde kvindelige jordbesiddere fået stemmeret til det lokale parlament i 1881, men den første nation med egen regering, der indførte generel stemmeret til alle kvinder, var New Zealand, der i 1893 gav alle kvinder over 21 år ret til at stemme til parlamentet.^[1] Kvinderne i South Australia fik de samme rettigheder og desuden ret til at stille op til valget i 1895. I USA kunne hvide kvinder over 21 år stemme i de vestlige territorier i Wyoming fra 1869 og i Utah fra 1870.

Kvindelig valgret i forskellige lande

Albanien

Albanien indførte begrænset kvindelig valgret i 1920 og indførte fuld valgret i 1945.^[2]

Danmark

Den 20. april 1908 ændredes Valgloven, så kvinder fik stemmeret til kommunalvalg, og året efter, den 12. marts 1909, fire dage efter at man fejrede Kvindedagen for første gang i USA, deltog kvinder for første gang i et kommunalt valg i Danmark. Grundlovsændringen i 1915, der trådte i kraft i 1918, gav kvinder stemmeret og valgbarhed til folke- og landstingsvalg.^[3]^[4] På dagen for underskrivelsen af grundlovsændringen var der et optog; Kvindetoget, med deltagelse af over 10.000.^[5]

Folketingsvalget 1918 blev afholdt den 22. april og var det første efter grundlovsreformen af 1915 der udvidede Folketinget fra 114 til 140 pladser, mere end fordoblede antallet af vælgere ved at give kvinder stemmeret (og valgbarhed).

Frankrig

I 1934 gik Hélène Boucher sammen med de andre kvindelige piloter Maryse Bastié og Adrienne Bolland ind i den feministiske kamp og blev involveret i kampen for kvinders valgret i Frankrig hvor hun kæmpede sammen med Louise Weiss.

Storbritannien

Kvinder fik valgret den 6. februar 1918, hvor der blev vedtaget en lov om at kvinder over 30, der mødte visse minimumskrav måtte stemme. Omkring 8,4 mio. kvinder fik stemmeret i Storbritannien og Irland med vedtagelse.^[6] I november 1918 vedtog parlamentet at kvinder også kunne vælges til parlamentet. I 1928 fik alle kvinder over 21 ret til at stemme på samme vilkår som mænd.^[7]

Tyskland

Kvinder fik valgret og ret til at blive valgt fra 12. november 1918. Weimarrepublikken etablerede efter egne ord et "nyt" Tyskland efter 1. verdenskrig og udvidede retten til at stemme til at gælde alle borgere.^[8]

USA

Kvinder fik stemmeret i 1920. I 1965 blev det ydermere specificeret at man ikke måtte diskrimere ud fra race.

Se også

Fodnoter

^ Harper, Ida Husted, red. (1900-1920). The History of Woman Suffrage. Vol. 6. North American Woman Suffrage Association. s. 752. Hentet 4. december 2017.
^ "Albanian Women Participation in Politics and Decision-Making" (PDF). Tirana: Gender Alliance for Development. november 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 2016-10-02. Hentet 2016-09-30.
^ Kvinder i kommunalpolitik siden 1909 Arkiveret 15. maj 2016 hos Wayback Machine, Kvinfo.dk
^ Report from Denmark i European Database - Women in Decision-making.
^ www.kvinfo.dk Kvindetoget. Hentet 2024-09-05.
^ Fawcett, Millicent Garrett. "The Women's Victory – and After". p. 170. Cambridge University Press
^ Stearns, Peter N. (2008), The Oxford encyclopedia of the modern world, Volume 7. Oxford University Press, p. 160.
^ www.arbejdermuseet.dk Tidslinje med årstal. Hentet 2024-04-04.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kvinders valgret
Bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget
Viden om valgret Arkiveret 13. juni 2007 hos Wayback Machine

Spire

Denne valgsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Harper, Ida Husted, red. (1900-1920). The History of Woman Suffrage. Vol. 6. North American Woman Suffrage Association. s. 752. Hentet 4. december 2017.

[2] "Albanian Women Participation in Politics and Decision-Making" (PDF). Tirana: Gender Alliance for Development. november 2015. Arkiveret (PDF) fra originalen 2016-10-02. Hentet 2016-09-30.

[3] Kvinder i kommunalpolitik siden 1909 Arkiveret 15. maj 2016 hos Wayback Machine, Kvinfo.dk

[4] Report from Denmark i European Database - Women in Decision-making.

[5] www.kvinfo.dk Kvindetoget. Hentet 2024-09-05.

[Fawcett-6] Fawcett, Millicent Garrett. "The Women's Victory – and After". p. 170. Cambridge University Press

[7] Stearns, Peter N. (2008), The Oxford encyclopedia of the modern world, Volume 7. Oxford University Press, p. 160.

[Tidslinje-8] www.arbejdermuseet.dk Tidslinje med årstal. Hentet 2024-04-04.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

v d r Valg og folkeafstemninger
Valg i Danmark	Amtsrådsvalg Europa-Parlamentsvalg Folketingsvalg Kommunalvalg Landstingsvalg Menighedsråd Regionsrådsvalg Ungdomsråd Ældreråd
Valg i andre lande	Norge Stortingsvalg Storbritannien Valg til Underhuset Sverige Riksdagsvalg Tyskland Forbundsdagsvalg USA Kongresvalg Præsidentvalg Vatikanet Konklave
Kredstyper	Enkeltmandskreds Landsdel Opstillingskreds Storkreds Valgkreds
Personer, partier og lister	Direkte og indirekte valg Kandidat Kandidatliste Kernevælger Listeforbund Løsgænger Marginalvælger Partibogstav Politisk parti Sofavælger Stiller Tilforordnet vælger Valgbestyrelse Valgforbund Valgkommission Valgliste Valgmand Valgmandskollegium Valgstyrer Valgobservatør Vælgerforening
Fysisk udstyr og lokaliteter	Brevstemme Stemmeboks Stemmeseddel Valgkort Valgsted Vælgererklæring
Metoder	Ballotering D'Hondts metode Flertalsvalg i enkeltmandskredse Fordelingstallet Opgørelse af folketingsvalg Sainte-Laguës metode Spærregrænse Stedlig mandatfordeling Største brøks metode Valgmetode
Diverse	Afstemning Blank stemme Brevstemme Dobbeltmandat Folkeafstemning Folketingsvalgloven Hemmelig afstemning Kredsmandat Listestemme Mandat Meningsmåling Partiliste Partistemme Sideordnet opstilling Sprænge partilisten Stemmehemmelighed Stemmeoptælling Stemmeprocent Stemmespild Suppleringsvalg Tillægsmandat Ugyldig stemme Urafstemning Valg Valgbarhed Valgflæsk Valgfusk Valgløfte Valgplakat Valgret Vælgervandring