Spring til indhold

Kurdere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kurdere
kurdisk: کورد
Portrætter af kurdere:
1. række: Selahedînê Eyûbî, Ehmedê Xanî, Şêx Seîdê Pîran, Şerefhan

2. række: Simkoyê Şikak, Qazî Mihemed, Mistefa Barzanî, Mehmûd Berzincî
3. række: Ibrahim Hananu, Jalal Talabani, Abdullah Öcalan, Massoud Barzani

4. række: Şivan Perwer, Leyla Zana, Salih Muslim, Widad Akrawi
Antal
30 millioner[1]
(The World Factbook (CIA), 2015-estimat)
36,4–45,6 millioner[2]
(Kurdish Institute of Paris, 2017-estimat)
Områder med store befolkninger
 Tyrkietestimater fra 14,3 til 20 millioner[1][2]
 Iranestimater fra 8,2 millioner til 12 millioner[1][2]
 Irakestimater fra 5,6 til 8,5 millioner[1][2]
 Syrienestimater fra 2 til 3,6 millioner[1][2]
Diaspora
(udenfor Kurdistan)
2 millioner
 Tyskland800.000[3]
 Frankrig150.000[4]
 Sverige83.600[5]
 Holland70.000[6]
 Belgien50.000[7]
 Rusland63,800[8]
 Storbritannien50.000[9]
 Kasakhstan42.300[10]
 Armenien37.500[11]
 Schweiz35.000[12]
 Danmark30.000[13]
 Jordan30.000[14]
 Østrig23.000[15]
 Grækenland22.000[16]
 USA15.400[17]
 Georgien13.861[18]
 Kirgisistan13.200[19]
 Canada11.685[20]
 Finland10.700[21]
 Australien7.000[22]
 Aserbajdsjan6.100[23]
Etnografi
Sprogkurdisk, zaza–gorani, tyrkisk (i Tyrkiet), persisk (i Iran), arabisk (i Syrien og Irak)
De forskellige dialekter af kurdisk: sorani, kurmanji, sydkurdisk, zazaki og gorani.
ReligionMajoriteten Muslimer
(Sunni-muslimer, men også Shia-muslimer og Sufister)
med minoriteter af deisme, agnosticisme, yazidisme, zarathustrianisme og kristendom
Relaterede etniske grupper
andre Iranske folkeslag
Kurdernes hovedsagelige bosætningsområde
Distribution af kurdisk befolkning i Iran baseret på provinser

Kurderne (kurdisk: کورد) eller det kurdiske folk (kurdisk: گەلی کورد) er en etnisk gruppe[24] i Mellemøsten, der hovedsagelig er bosat i et sammenhængende område, der spænder over tilstødende dele af det sydøstlige Tyrkiet (det nordlige Kurdistan), det nordvestlige Iran (det østlige Kurdistan), det nordlige Irak (det sydlige Kurdistan) og det nordlige Syrien (vestlige Kurdistan).[25] Kurderne er kulturelt, historisk og sprogligt klassificeret som tilhørende de iranske folkeslag.[26][27][28]

Det anslås at der er mellem 30 og 45 millioner globalt,[29][2] med de fleste i de regioner, kurderne betragter som Stor-Kurdistan. Der er dog betydelige kurdiske diaspora-samfund i byerne i det vestlige Tyrkiet, især Istanbul. En nylig kurdisk diaspora har også udviklet sig i vestlige lande, primært i Tyskland. Kurderne er størstedelen af befolkningen i den selvstyrende region i irakisk kurdistan og er en betydelig minoritetsgruppe i nabolandene i Tyrkiet, Iran og Syrien, hvor kurdiske nationalistiske bevægelser til stadighed stiller krav om større selvstyre og kulturelle rettigheder.

Det kurdiske sprog er et indoeuropæisk sprog, der er tæt beslægtet med bl.a. persisk.[30][31][32][33][34][35][36]

I 1100-tallet blev det kurdiske dynasti, Ajjubide-slægten, herre over store dele af Mellemøsten, heriblandt Libyen, Egypten, Syrien, Palæstina, Jordan, sydlige Tyrkiet, nordlige Irak, Yemen, og de hellige byer Medina og Mekka. Dette dynastis mest prominente personlighed er Salah ad-Din (Saladin). Ajjubiderne tilbageerobrede Jerusalem og var næsten ved at smide de sidste korsfarere ud af Det Hellige Land.

At kurderne er et sammensat folkeslag, fremgår nok tydeligst af kurdisk, deres sprog – her ment i flertal, da de irakiske kurdere taler en ud af tre dialekter (overvejende Sorani), der bruger arabisk skrift. Blandt de iranske kurdere taler de fleste Sorani eller persisk, mens de fleste tyrkiske og syriske kurdere taler Kurmanji, som bruger det romerske alfabet.

De fleste kurdere i Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet lærer også arabisk, tyrkisk eller persisk, altså det officielle sprog i deres land. Det er nødvendigt, da undervisning foregår på landenes officielle sprog.

Kurderne har aldrig haft nogen nationalstat, men forskellige grupper i området har i mange år kæmpet for at oprette et selvstændigt Kurdistan. Mange kurdere bor også i storbyer udenfor Kurdistan som i Istanbul, Ankara, Bagdad, Damaskus og Jerevan.

Flertallet af kurderne, omtrent 85 %, er sunnimuslimer. Mange er også alevitter, shia-muslimer eller tilhængere af ikke-muslimske religioner som yazidisme. Flertallet af befolkningen i byerne Kermanshah og Ilam i Iran er tilhængere af shia-islam. Det bor også mange shia-kurdere i Bijar og Qorveh i Iransk Kurdistan. Mahabad og Piranshahr danner regionen Mukriyan.[37]

Kurdisk befolkning

[redigér | rediger kildetekst]

Det er vanskeligt at fastslå antallet af kurdere nøjagtigt, da kilderne er varierende og usikre. Antallet af kurdere, som lever i det sydvestlige Asien, er beregnet til omkring 25-30 millioner ifølge Store Norske Leksikon, med yderligere én million som lever uden for de traditionelle kurdiske områder. Kurdere er den fjerdestørste etniske gruppe i Mellemøsten efter arabere, persere og tyrkere.

I henhold til Store Norske Leksikon udgør kurderne 12-15 % af befolkningen i Tyrkiet, mens The World Factbook opgiver, at kurdere udgør 18 % af befolkningen i Tyrkiet,[38] 15-20 % i Irak, måske 8% i Syrien,[39] 7 % i Iran og 1,3 % i Armenien. I alle disse lande, fraset Iran, udgør kurdere den næststørste etniske gruppe. Anslået lever omkring 55 % af alle kurdere i verden i Tyrkiet, omkring 18 % i henholdsvis Irak og Iran, og noget over 5 % i Syrien.[40] I henhold til David McDowall i bogen A modern history of the Kurds (2000)[41] udgjorde kurdere i 1991 19 % af befolkningen i Tyrkiet, 23 % i Irak, 10 % i Iran og 8 % i Syrien. Det totale antal kurdere i 1991 var i denne beregning omkring 22,5 millioner, med 48 % af dem bosatte i Tyrkiet, 18 % i Irak, 24 % i Iran og 4 % i Syrien.[42]

Kurdisk sprog

[redigér | rediger kildetekst]

De fleste kurdere taler kurdisk, et indoeuropæisk sprog. Sproget har flere dialekter, hvoraf kurmanji (nordkurdisk), sorani (centralkurdisk) og zazaki regnes som de tre vigtigste. Her er få ud af mange ligheder mellem kurdisk og andre Indo-europæiske sprog.

Fælles ord
Kurdisk Andre Indo-europæiske sprog
Gri/griya Græde (dansk), Cry (engelsk)
kartol Kartoffel (dansk og i fleste europæiske sprog), kartul (estisk)
Riz Ris (dansk), Rice (engelsk), oriz (bulgarsk), ryz (polsk)
şélu - udtales "jalou" jaloux (fransk)
livi/liviya bevæge sig, eller liv i kroppen (engelsk, dansk m.fl. )
Pişto Pistol på næsten alle europæiske sprog
Xuşke Rutsje (dansk)
Énjiri injured (engelsk)
Neynok Negle (dansk)
Mird Myrdet (dansk)
Kéd Ged (dansk)
Hék/Ék/Ég Æg (dansk), Egg (engelsk)
pis/pisi pis (dansk)
Hesp Hest (dansk)
Bri bryn- (dansk)
sol sål- (dansk)
Zanin Znac (polsk)
Bra/birader Bror (dansk)
Méri Myre (dansk)
Qaz Gås (dansk)
Mër/man Mand (dansk)
Stërk/star Stjerne (dansk)
Révi Ræv (dansk)
Meydan Midten (dansk)
Erd Earth (engelsk - jorden)
Lév Levre (fransk - læbe)
Guh/govin Govinja (slaviske sprog - afføring)
Dot Dedit (latin - gav)
Tu Du (dansk)
Xol Hul (dansk)
New/nû Ny (dansk), new (engelsk)
Min Min (dansk), mine (engelsk)
Lewk/lis Lys (dansk)
Na Ni (dansk)
Da/des dix (fransk - ti/10), decem (latin)
Du Deux (fransk), to (dansk)
Penc Penca (græsk - fem/5)
Nu Nu (dansk)
Sest Seks (dansk)
Leng/neng Leg (engelsk - ben)
Set Sto (polsk), centrum (latin)
Na/ne Ne (makedonsk), nej (dansk), No (engelsk)
Parsél Parcel (dansk)
Ar Ære (dansk)
Nav Navn (dansk)
Navik Navle (dansk)
Dilop dråbe (dansk)

Der er to hoveddialekter og flere underdialekter. Hoveddialekterne er så forskellige, at det kan være vanskeligt for personer fra forskellige dele af Kurdistan at forstå hinanden. "Badinani" er en af de dialekter, som ofte bliver brugt i den nordvestlige del af irakisk Kurdistan.

Det kurdiske sprog bliver i varierende grad diskrimineret i Syrien, Iran og Tyrkiet. Situationen i Tyrkiet er kraftig forbedret i de senere år. Irak har godkendt kurdisk som et af landets officielle sprog ved siden af arabisk. Tyrkiet ophævede det lovfæstede forbud mod publicering på kurdisk i 1991 og har efter det gennemført en række reformer, særlig under Retfærdigheds- og Udviklingspartiet (AKP). Tyrkiet har blandt andet oprettet en national kanal, TRT-6, som sender på kurdisk hele døgnet, og det er blevet tilladt at undervise i (men ikke på) kurdisk. Fra og med skoleåret 2012 kan kurdisk vælges som valgfag i folkeskolen i Tyrkiet, men kun 21.000 elever havde benyttet sig af muligheden ved skolestart i 2012.[43][44] Kurdisk har fået større plads ved tyrkiske universiteter. Blandt andet blev Fakultetet for Kurdiske Sprog oprettet i Universitetet i Batman i Tyrkiet, og siden 2011 har Universitetet i Mardin tilbudt mastergrad i kurdisk. Universitetet i Dicle er også begyndt at tilbyde kurdisk som valgfag for sine lægestudederende.[45] Kurdiske publikationer tillades i en vis udstrækning i Iran, forudsat at de går igennem landets censur.

Kurdistan

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Kurdistan

Kurdistan er et geografisk område i Mellemøsten, hvor kurderne udgør flertallet af befolkningen, men området har aldrig været en egen nationalstat. I middelalderen og under de osmanniske og persiske imperier fandtes der flere mere eller mindre selvstyrende kurdiske fyrstedømmer.

1. verdenskrig og mellemkrigstiden

[redigér | rediger kildetekst]

Kurdernes traditionelle bosættelsesområde var omkring 1. verdenskrig de bjergrige egne mellem Mosul og Van-søen.[46] De levede i stammer, der var beherskede af enkelte aristokratiske familier, og da de ikke selv udøvede håndværk, var de stærkt afhængige af handel i byerne. De fastboende (guran, tyrskisk: yerli) drev et enkelt agerbrug.[47] Udover de fastboende bjergbønder var kurderne kvægnomader, og denne gruppe var den politisk dominerende.[48] Nomaderne boede i letflyttelige, sorte filttelte.[49] Da russerne begyndte at bruge armenierne som redskab i deres grænsepolitik i det nordøstlige Lilleasien, begyndte sultanen som modtræk at udnytte kurderne. Sultan Abdul-Hamid II forsøgte at vinde kurdernes støtte ved at støtte stammehøvdinge med fine titler og høje ordener[47] og ved at lade oprette et irregulært kavaleri, de såkaldte Hamidie-regimenter, hvori kurderne kunne gøre krigstjeneste.[50] Der var et modsætningsforhold mellem armenierne på den ene side og den tyrkiske og kurdiske befolkning på den anden side, fordi mange tyrkere og kurdere følte, at armenierne var skyld i udenlandsk indblanding i osmanniske forhold.[51] Da den osmanniske regering i 1915 indledte det armenske folkedrab, deltog mange kurdere fra Østtyrkiet i udførelsen af folkedrabet. Der var dog også tyrkere og kurdere, der hjalp armeniere med at skjule sig eller flygte.[52]

Efter 1. verdenskrig forsøgte den nye ungtyrkiske regering at indføre reformer i de kurdiske egne, således blev dervisher sat ud af deres klostre, hvorefter de udbredte en propaganda om, at Guds straf ville ramme de ugudelige ledere af den nye republik. Ligeledes ophævedes tiende, hvilket forbitrede stammehøvdingene, der havde tjent store beløb på deres opkrævning. Disse høvdinge blev derfor kernen i et oprør mod den nye tyrkiske republik. Leder af oprøret var sheik Said, der hævdede, at han var udpeget af Gud til at genoprette den religiøse lov. Med sin grønne fane kaldte han sig "De troendes behersker for den hellige sag".[50] Han var imod afskaffelse af flerkoneri, at de oversatte Koranen, at de brugte hat med skygge, og at de indførte europæiske love.[50] Oprøret fik særlig støtte i egnene omkring Murad Su, en biflod til Eufrat, ved byen Kharput. Ligeledes ønskede oprørerne at oprette deres egen kurdiske stat, hvilket var stillet dem i udsigt i Sèvres-traktaten. I februar 1925 var de fleste af stammerne i oprør, og i begyndelsen af marts rettedes et angreb mod byen Diarbekr (Diyarbakır), hvis forsvar kun bestod af et enkelt regiment under ledelse af general Mursil Pasha, mens kurdernes styrke talte omkring 5.000 mand. Mursil efterlod en mindre styrke i byen og opstillede resten af sine tropper på nogle højdedrag nord for byen. Disse blev angrebet af sheik Said, mens en mindre gruppe kurdere, formentlig med hjælp fra nogle af byens indbyggere, trængte ind i den fra syd. Der blev således kæmpet både inden og uden for byens mure. Det lykkedes de regulære styrker at vinde kampene.[53] Nederlaget svækkede oprøret, blandt andet fordi det undergravede sheik Saids påstand om at kæmpe for Guds sag, men havde ikke knust det. I Ankara ledede Mustafa Kemal kampene mod de kurdiske oprørere, blandt andet udsendtes fly for at observere deres positioner og for at bombe dem. Over for den tyrkiske taktik kunne kurderne ikke føre deres "lille krig" med spredte kampenheder,[54] og resultatet blev, at omkring midten af juni var oprøret svækket og de fleste af oprørslederne tagne til fange. Den 28. juni 1925 blev sheik Said og et halvt hundrede andre stammehøvdinge hængt foran den store moske i Diarbekr.[55]

Efter 2. verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]
Et vægmaleri i Wien viser en kurdisk kvinde og det politiske slogan Kvinde, Liv, Frihed (på kurdisk), der bruges i den kurdiske uafhængighedsbevægelse.

I 1947 blev der med sovjetisk støtte oprettet en kurdisk republik med hovedstad i Mahabad (Iran). Republikken overlevede kun i et år, men fik stor kulturel og åndelig betydning.

Kurderne i Irak har siden 1991 haft et reelt selvstyreområde, hvor der i dag bor ca. 6 millioner mennesker. Den kurdiske kontrol blev udvidet, og kurdere fik centrale positioner i irakiske ledelsesorganer efter parlamentsvalgene i 2004 og 2005. I 2005 blev Den Kurdiske Regionale Regering med eget parlament og sæde i Hewler anerkendt i den nye irakiske grundlov. Massoud Barzani var 2005-17 præsident for den føderale delstat Kurdistan. I 2019 blev han efterfulgt af sin nevø Nechervan Barzani.

Kurdere i Syrien har under borgerkrigen i landet etableret selvstyre i tre regioner under den fælles betegnelse Rojava (Syrisk Kurdistan).

Kurdere i Danmark

[redigér | rediger kildetekst]

I Danmark lever en del dansk-kurdere, som er indvandret eller efterkommere af indvandrere til Danmark. Det nøjagtige antal kendes ikke, da de indvandredes oprindelsesland er registreret som Tyrkiet, Irak, Iran, Syrien osv. uden særskilt angivelse af nationalitet, men det skønnes, at der er mellem 35.000 og 45.000 kurdere i Danmark. De første kurdere menes at være kommet til Danmark fra Konya i Tyrkiet. Ca. 60 % af alle dansk-kurderne menes at komme fra Tyrkiet, og flertallet af disse stammer ikke fra det tyrkiske Kurdistan, men fra Konya-området i det centrale Tyrkiet, dvs. centralanatoliske kurdere.[56] Der er flere dansk-kurdiske foreninger og kulturinstitutioner. Det første dansk-kurdiske medie var netavisen Jiyan.dk, der har eksisteret siden 2010 og ifølge eget udsagn fortsat er den mest læste hjemmeside blandt kurdere i Danmark. Netmediet skriver artikler om både dansk-kurdere i Danmark og internationale forhold.[57][58]

Konflikter mellem kurdere og flere af styrerne og andre befolkningsgrupper i de kurdisk-beboede områder i Tyrkiet og Mellemøsten har flere gange haft efterklange blandt den dansk-kurdiske befolkningsgruppe. Det gælder således sagen om den kurdiske TV-station Roj TV, der sendte fra Danmark. Under stridighederne i Irak og Syrien i 2014-17 deltog dansk-kurdere i kampe både i krigen imod Islamisk Stat (IS) og på IS' side.[59]

Blandt kendte danskere med dansk-kurdisk baggrund er sangerne Node, Stepz og Tobias Rahim, forfatteren Sara Omar og politikerne Yildiz Akdogan, Lars Aslan Rasmussen og Özlem Cekic.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e World Factbook (Online udgave). Langley, Virginia: US Central Intelligence Agency. 2015. ISSN 1553-8133. Arkiveret fra originalen 12. september 2009. Hentet 2. august 2015. A rough estimate in this edition has populations of 14.3 million in Turkey, 8.2 million in Iran, about 5.6 to 7.4 million in Iraq, and less than 2 million in Syria, which adds up to approximately 28–30 million Kurds in Kurdistan or adjacient regions. CIA estimates are Skabelon:As of – Turkey: Kurdish 18%, of 81.6 million; Iran: Kurd 10%, of 81.82 million; Iraq: Kurdish 15%-20%, of 37.01 million, Syria: Kurds, Armenians, and other 9.7%, of 17.01 million.
  2. ^ a b c d e f The Kurdish Population by the Kurdish Institute of Paris, 2017 estimate. The Kurdish population is estimated at 15-20 million in Turkey. 10-12 million in Iran. 8-8.5 million in Iraq. 3-3.6 million in Syria. 1.2-1.5 million in the European diaspora. And 400k-500k in the former USSR. For a total of 36.4 million to 45. 6 million globally.
  3. ^ "Camps built in Germany, Austria to win new members for PKK, reports reveal". Zaman. 9. august 2012. Arkiveret fra originalen 9. august 2012. Hentet 28. oktober 2012.
  4. ^ "3 Kurdish women political activists shot dead in Paris". CNN. 11. januar 2013. Hentet 9. juni 2014.
  5. ^ "Sweden". Ethnologue. 2015. Hentet 14. januar 2015.
  6. ^ Highway to Hell: Dutch biker gang prepare to take on Islamic State by Jerry Lawton, Daily Star, October 2014
  7. ^ "The Kurdish Diaspora". Institut Kurde de Paris. Hentet 9. juni 2014.
  8. ^ "Всероссийская перепись населения 2010 г. Национальный состав населения Российской Федерации". Demoscope.ru. Arkiveret fra originalen 30. maj 2012. Hentet 4. juli 2012.
  9. ^ "QS211EW – Ethnic group (detailed)". NOMISweb.co.uk. UK Office for National Statistics. Hentet 3. august 2013.
  10. ^ Численность населения Республики Казахстан по отдельным этносам на начало 2014 года Arkiveret 28. april 2015 hos Wayback Machine ЭТНОДЕМОГРАФИЧЕСКИЙ ЕЖЕГОДНИК КАЗАХСТАНА 2014
  11. ^ "Information from the 2011 Armenian National Census" (PDF). Statistics of Armenia (armensk). Hentet 27. maj 2014.
  12. ^ "Switzerland". Ethnologue. Hentet 14. januar 2015.
  13. ^ "Fakta: Kurdere i Danmark". Jyllandsposten. 8. maj 2006. Hentet 24. december 2013.
  14. ^ Al-Khatib, Mahmoud A.; Al-Ali, Mohammed N. "Language and Cultural Shift Among the Kurds of Jordan" (PDF). s. 12. Hentet 10. november 2012.
  15. ^ "Austria". Ethnologue. Hentet 14. januar 2015.
  16. ^ "Greece". Ethnologue. Hentet 14. januar 2015.
  17. ^ "2006–2010 American Community Survey Selected Population Tables". FactFinder2.Census.gov. Washington, DC: US Census Bureau. Hentet 5. august 2013.
  18. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 10. oktober 2017. Hentet 23. marts 2018.
  19. ^ "Number of resident population by selected nationality" (PDF). UNStats.UN.org. United Nations. Arkiveret fra originalen (PDF) 10. juli 2012. Hentet 9. juli 2012.
  20. ^ "2011 National Household Survey: Data tables". StatCan.GC.ca. Statistics Canada. Hentet 19. januar 2013.
  21. ^ "Language according to age and sex by region 1990–2014". Stat.fi. Statistics Finland. Arkiveret fra originalen 17. februar 2013. Hentet 19. januar 2013.
  22. ^ The People of Australia: Statistics from the 2011 census (PDF). Australian Department of Immigration and Border Protection. 2014. ISBN 978-1-920996-23-9. Arkiveret fra originalen (PDF) 29. maj 2014. Hentet 29. maj 2014.
  23. ^ Statistical Yearbook of Azerbaijan 2014. 2015. s. 80. Bakı.[bør uddybes]
  24. ^ Killing of Iraq Kurds 'genocide', BBC, "The Dutch court said it considered legally and convincingly proven that the Kurdish population meets requirement under Genocide Conventions as an ethnic group'."
  25. ^ Kurdish Awakening: Nation Building in a Fragmented Homeland, (2014), by Ofra Bengio, University of Texas Press
  26. ^ "Kurds". The Columbia Encyclopedia, 6th ed. Encyclopedia.com. 2014. Hentet 29. december 2014.
  27. ^ Izady, Mehrdad R. (1992). The Kurds: A Concise Handbook. Taylor & Francis. s. 198. ISBN 978-0-8448-1727-9.
  28. ^ Bois, T.; Minorsky, V.; MacKenzie, D. N. (2009). "Kurds, Kurdistan". I Bearman, P.; Bianquis, T.; Bosworth, C. E.; van Donzel, E.; Heinrichs, W. P. (red.). Encyclopaedia Islamica. Brill. The Kurds, an Iranian people of the Near East, live at the junction of more or less laicised Turkey."... We thus find that about the period of the Arab conquest a single ethnic term Kurd (plur. Akrād) was beginning to be applied to an amalgamation of Iranian or iranicised tribes. ... The classification of the Kurds among the Iranian nations is based mainly on linguistic and historical data and does not prejudice the fact there is a complexity of ethnical elements incorporated in them.
  29. ^ Based on arithmetic from World Factbook and other sources cited herein: A Near Eastern population of 28–30 million, plus approximately a 2 million diaspora gives 30–32 million. If the highest (25%) estimate for the Kurdish population of Turkey, in Mackey (2002), proves correct, this would raise the total to around 37 million.
  30. ^ Bois, Th.; Minorsky, V.; Bois, Th.; Bois, Th.; MacKenzie, D.N.; Bois, Th. "Kurds, Kurdistan." Encyclopaedia of Islam. Edited by: P. Bearman , Th. Bianquis , C.E. Bosworth , E. van Donzel and W.P. Heinrichs. Brill, 2009. Brill Online. <[http://www.brillonline.nl/subscriber/entry?entry=islam_COM-0544> Excerpt 1:"The Kurds, an Iranian people of the Near East, live at the junction of more or less laicised Turkey" *Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were the only smaller ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurds at that time."]
  31. ^ G. Asatrian, Prolegomena to the Study of the Kurds, Iran and the Caucasus, Vol.13, pp.1-58, 2009: "The ancient history of the Kurds, as in case of many other Iranian ethnic groups (Baluchis, etc.), can be reconstructed but in a very tentative and abstract form"
  32. ^ Michael G. Morony, "Iraq After the Muslim Conquest", Gorgias Press LLC, 2005. pg 265: "Kurds were only small ethnic group native to Iraq. As with the Persians, their presence along the northeastern edge of Iraq was merely an extension of their presence in Western Iran. All of the non-Persian, tribal, pastoral, Iranian groups in the foothills and the mountains of the Zagros range along the eastern fringes of Iraq were called Kurd at that time.
  33. ^ E. J. van Donzel, "Islamic desk reference ", BRILL, 1994. ISBN 9004097384. pg 222: "Kurds/Kurdistan: the Kurds are an Iranian people who live mainly at the junction of more or less laicised Turkey, Shi'i Iran, Arab Sunni Iraq and North Syria and the former Soviet Transcaucasia. Several dynasties, such as the Marwanids of Diyarbakir, the Ayyubids, the Shaddadis and possibly the Safawids, as well as prominent personalities, were of Kurdish origin.
  34. ^ John Limbert, The Origins and Appearance of the Kurds in Pre-Islamic Iran, Iranian Studies, Vol.1, No.2, Spring 1968, pp.41-51. p.41: "In these last areas, the historic road from Baghdad to Hamadan and beyond divides the Kurds from their Iranian cousins, the Lurs."
  35. ^ RUSSELL, JR 1990 « Pre-Christian Armenian Religion*, dans Aufstieg und Nieder- gang der Romischen Welt, II, 18.4, p. 2679-2692, Berlin-New York, 1990., pg 2691: "A study of the pre-Islamic religion of the Kurds, an Iranian people who inhabited southern parts of Armenia from ancient times to present, has yet to be written"
  36. ^ Discoveries from Kurdish Looms by Robert D. Biggs, Mary and Leigh Block Gallery, Northwestern University, 1983, p.9 "Ethnically the Kurds are an Iranian people"
  37. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 19. januar 2015. Hentet 28. november 2015.
  38. ^ World Factbooks.
  39. ^ World Factbook rapporterer at ikke-arabere udgør op til 9,7 % af den syriske befolkning, men opgiver ikke særskilte tal for kurderne. Eftersom Syrien består af en stor armensk befolkning, synes 8 % at være et rimeligt skøn.
  40. ^ "CIA: The World Factbook". Arkiveret fra originalen 12. september 2009. Hentet 3. juni 2009.
  41. ^ McDowall, David (2000): A modern history of the Kurds. London: I.B. Tauris.
  42. ^ Hassanpour, Amir: A Stateless Nation's Quest for Sovereignty in the Sky, forskerrapport presentert ved Freie Universitat Berlin, 7. november 1995.
  43. ^ http://www.todayszaman.com/news-293385-132-students-apply-for-kurdish-elective-course-in-diyarbakir.html
  44. ^ Tyrkia: Frykter islamisering av skoleverket - Utrop
  45. ^ Turkish university offers doctors Kurdish as elective course | General | Worldbulletin News
  46. ^ Østrup (1931), s. 162
  47. ^ a b Østrup (1931), s. 163
  48. ^ Grete Bille: opslagsordet Kurdistan - etnografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. januar 2020.
  49. ^ Salmonsen, s. 936
  50. ^ a b c Østrup (1931), s. 164
  51. ^ En bølge af massakrer i 1890'erne. Dansk Institut for Internationale Studier: Folkedrab.dk, besøgt 14. januar 2020.
  52. ^ Folkedrabets aktører - gerningsmænd, hjælpearbejdere og redningsmænd. Dansk Institut for Internationale Studier: Folkedrab.dk, besøgt 14. januar 2020.
  53. ^ Østrup (1931), s. 165
  54. ^ Østrup (1931), s. 166
  55. ^ Østrup (1931), s. 167
  56. ^ Serinci (2018), s. 263.
  57. ^ Redaktør anklaget for landsforræderi – og han forstår det godt. Artikel på Journalisten.dk 25. april 2018.
  58. ^ Jiyan.dk, besøgt 14. januar 2020.
  59. ^ Serinci (2018), s. 278ff.

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kurdere&oldid=11885652"