Spring til indhold

Kontinentale Hockey-Liga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga
Kontinentale Hockeyliga
Land(e) Rusland (20 hold)
 Kasakhstan (1 hold)
 Hviderusland (1 hold)
 Kina (1 hold)
Etableret2008
Første sæson2008-09
Division(er)4
Antal hold23
Nuværende mestreMetallurg Magnitogorsk (3. titel)
(2023-24)
Flest mesterskaberAk Bars Kazan (3 titler)
CSKA Moskva (3 titler)
Metallurg Magnitogorsk (3 titler)
Hjemmesidewww.khl.ru
KHL 2024-25

Den Kontinentale Hockeyliga (KHL) (russisk: Континентальная хоккейная лига (КХЛ), tr. Kontinentalnaja Khokkejnaja Liga) er en international professionel ishockeyliga, der blev dannet i 2008. Ligaen bestod i sæsonen 2023-24 af 23 klubber, heraf 20 fra Rusland, samt ét hold fra Hviderusland, Kasakhstan og Kina, hvor det kinesiske hold dog har haft midlertidig hjemmebane i Moskva siden starten på COVID-19-pandemien. Tidligere har også hold fra Finland, Letland, Kroatien, Slovakiet, Tjekkiet og Ukraine deltaget i ligaen. KHL betragtes som den stærkeste ishockeyliga i Europa og Asien, og overgås på verdensplan kun af National Hockey League.[1]

Ligaen er opdelt i en vest- og en øst-konference, og fra begge konferencer går 8 hold videre til ligaens slutspil, hvor de 16 hold spiller om Gagarin-pokalen. Slutspillet er traditionelt blevet afviklet separat i de to konferencer, hvor mesterskabet blev afgjort i finalen mellem de to konferencevindere. Siden sæsonen 2023-24 er slutspillet dog afviklet på tværs af de to konferencer.

Turneringen gælder tillige som det russiske mesterskab i ishockey, og titlen som russisk mester tilfalder det højest rangerede russiske hold i slutspillet,[2] bortset fra i sæsonen 2014-15, hvor det var grundspillets bedste russiske hold, og dermed vinderen af Kontinentalpokalen, der blev kåret som russisk mester.

Ak Bars Kazan, HK CSKA Moskva og Metallurg Magnitogorsk er de mest vindende hold i ligaens historie med tre KHL-mesterskaber hver. Ak Bars Kazan har triumferet i sæsonerne 2008-09, 2009-10 og 2017-18, mens CSKA vandt mesterskabet i 2018-19, 2021-22 og 2022-23, og Metallurg Magnitogorsk blev det tredje hold med tre titler efter ligasejr i sæsonerne 2013-14, 2015-16 og 2023-24. To hold har vundet Gagarin-pokalen to gange: Dynamo Moskva og SKA Sankt Petersborg.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Etablering

[redigér | rediger kildetekst]
Ak Bars Kazan vinder Gagarin-pokalen i KHL's første sæson.

Ligaen blev dannet i 2008 på grundlag af Ruslands Superliga (RSL) med 24 hold: 21 fra Rusland samt et hold fra af hver af nabolandene Hviderusland, Letland og Kasakhstan. Holdene var inddelt i fire division ud fra deres resultater i de foregående sæsoner. Den første sæson endte i april 2009 med Ak Bars Kazan som den første vinder af Gagarin-pokalen. I forbindelse med en indsats for at reducere de lange rejseafstande for holdene blev ligaen inden den anden sæson inddelt i to konferencer (øst og vest), og holdene blev inddelt i fire nye divisioner efter geografiske kriterier. Starten på sæsonen 2011-12 blev overskygget af flyulykken i Jaroslavl den 7. september 2011, hvor spillere og ledere på holdet Lokomotiv Jaroslavl mistede livet, da deres fly styrtede kort efter take-off på turen til sæsonens første kamp i Minsk. Sæsonens åbningskamp i Ufa var allerede i gang, da nyheden om flystyrtet nåede frem, men den blev derefter afbrudt, og sæsonstarten blev udskudt fem dage. Lokomotiv Jaroslavl blev nødt til at trække sit hold fra KHL men spillede senere en del af sæsonen i VHL, og klubben vendte tilbage til KHL i 2012. Til minde om ulykken er 7. september en sørgedag, hvor der ikke spilles grundspilskampe i KHL.[3]

Udskiftninger af hold

[redigér | rediger kildetekst]
KHL Medveščak Zagreb blev medlem af ligaen i 2013.

I 2009-10 blev ligaen udvidet med Avtomobilist Jekaterinburg, og Khimik Voskresensk blev degraderet til VHL. Sæsonen efter fusionerede HK MVD og Dynamo Moskva, og den ledige plads i ligaen gik til Jugra Khanty-Mansijsk.

Efter flere forsøg fra melleeuropæiske og nordiske hold på at blive medlem af KHL, blev ligaen for første gang udvidet med et hold uden for det tidligere sovjetiske område, da Lev Poprad, et nydannet hold fra Poprad i Slovakiet, i 2011 blev optaget i ligaen. Men efter blot én sæson blev holdet erstattet af et andet hold med samme navn(!), Lev Praha fra Prag i Tjekkiet, samtidig med at Slovan Bratislava fra Slovakiet og HC Donbass fra Ukraine blev optaget i forbindelse med en udvidelse af ligaen.[4] Lev og Slovan tiltrak betydelig folkelig interesse og kvalificerede sig til slutspillet i deres første sæson i KHL.

I 2013 blev Medveščak fra Kroatien og russiske Admiral Vladivostok optaget i KHL, hvilket udvidede ligaen med yderligere to hold.[5] Det betød, at den i sæsonen 2013-14 bestod af 28 hold, hvoraf 21 var hjemmehørende i Rusland.

I 2014 blev det finske hold Jokerit fra Helsinki, Lada Toljatti (som tidligere havde spillet i KHL), og et nydannet hold, HK Sotji, optaget i ligaen.[6] Samtidig trak HC Donbass sit hold fra ligaen på grund af den ustabile situation i det østlige Ukraine, men holdet forventede at vende tilbage til ligaen igen.[7] To andre hold, Lev Praha og Spartak Moskva, trak sig af finansielle årsager fra sæsonen 2014-15.[8][9]

Sæsonformat

[redigér | rediger kildetekst]
KHL's logo for sæsonen 2024-25.

Siden 2009 har ligaen været inddelt i en øst- og en vestkonference. Hver konference har pr. 2024-25 deltagelse af 11 eller 12 hold, inddelt i to divisioner med 5 eller 6 hold i hver division. I grundspillet spiller alle holdene 68 kampe: to kampe mod hvert af de øvrige 22 hold i ligaen (i alt 44 kampe), yderligere to kampe mod hvert af de øvrige 10 eller 11 kampe i samme konference (20 eller 22 kampe), samt to ekstra kampe mod et eller to udvalgte hold (2 eller 4 kampe).

De otte højest rangerede hold i hver konference kvalificerer sig til slutspillet. Inden for hver konference spilles kvartfinaler, semifinaler og finaler, inden de to konferencevindere til sidst spiller om Gagarin-pokalen. Alle slutspilsopgørene spilles bedst af syv kampe. De to divisionsvindere seedes som nr. 1 og 2 i deres konference, mens de resterende seks hold seededes som nr. 3-8 baseret på resultaterne i grundspillet. I hver runde spiller det højst seedede af de tilbageværende hold med det lavest seedede tilbageværende hold, osv.[10] I slutspillet afgøres uafgjorte kampe i forlænget spilletid indtil første scorede mål. Overtidsperioderne varer 20 minutter, og antallet af overtidsperioder er ubegrænset.

I sæsonen 2012-13 introduceredes Kubok Nadezjdy (Håbets pokal), der var en trøstturnering for de hold, der ikke kvalificerede sig til slutspillet. Vinderen af turneringen fik det første "pick" i KHL Junior Draft. Formålet med turneringen var at forlænge sæsonen og vedholde interessen for ishockey i de pågældende byer, samt at hjælpe spillerne med at forberede sig til det efterfølgende verdensmesterskab.[11] Håbets pokal overlevede imidlertid kun to sæsoner. I dens tredje sæson blev den aflyst af økonomiske årsager, og derefter er turneringen ikke blevet spillet.

Hold

[redigér | rediger kildetekst]

I sæsonen 2023-24 bestod ligaen af 23 hold, der var inddelt i to konferencer med 11 eller 12 hold i hver. Hver konference var yderligere inddelt i to divisioner med fem eller seks hold i hver division.

Konference Division Hold By Arena Kapacitet
Vest-konferencen Bobrov-divisionen SKA Sankt Petersborg Rusland Sankt Petersborg MSRK Ispalads (indtil 10. februar 2024)
SKA Arena (fra 11. februar 2024) 		12.300
21.500
Sotji Rusland Sotji Sportspalads Bolsjoj 12.000
Spartak Moskva Rusland Moskva Megasport 12.396
Torpedo Nizjnij Novgorod Rusland Nizjnij Novgorod KRK Nagornyj 5.500
Vitjaz Rusland Balasjikha Arena Balasjikha 5.678
Tarasov-divisionen CSKA Moskva Rusland Moskva CSKA Arena 12.100
Dinamo Minsk Hviderusland Minsk Minsk-Arena 15.086
Dynamo Moskva Rusland Moskva VTB Arena 10.523
Kunlun Red Star[12] Rusland Mytisjtji Arena Mytisjtji 7.114
Lokomotiv Jaroslavl Rusland Jaroslavl Arena-2000-Lokomotiv 9.070
Severstal Tjerepovets Rusland Tjerepovets UIA Ispalads 5.583
Øst-konferencen Kharlamov-divisionen Ak Bars Kazan Rusland Kazan Tatneft Arena 8.900
Avtomobilist Jekaterinburg Rusland Jekaterinburg KRK Uralets 5.545
Lada Toljatti Rusland Toljatti Lada-Arena 6.200
Metallurg Magnitogorsk Rusland Magnitogorsk Arena Metallurg 7.704
Neftekhimik Nizjnekamsk Rusland Nizjnekamsk Neftekhim Arena 5.500
Traktor Tjeljabinsk Rusland Tjeljabinsk Isarena Traktor 7.500
Tjernysjov-divisionen Admiral Vladivostok Rusland Vladivostok Fetisov Arena 5.915
Amur Khabarovsk Rusland Khabarovsk Platinum Arena 7.100
Avangard Omsk Rusland Omsk G-Drive Arena 12.000
Barys Astana Kasakhstan Astana Barys Arena 11.502
Salavat Julajev Ufa Rusland Ufa Ufa-Arena 8.070
Sibir Novosibirsk Rusland Novosibirsk Sibir-Arena 10.518


Spillere

[redigér | rediger kildetekst]
KHL.kampen Lev Praha mod Lokomotiv Jaroslavl i O2 Arena i Prag.

Holdene fra Rusland må ikke skrive kontrakt med mere end fem udenlandske spillere, mens ikke-russiske hold skal have mindst fem spillere fra sit hjemland på kontrakt. Der er desuden en grænse for, hvor meget udenlandske målmænd på russiske hold må spille i løbet af sæsonen.[13]

Inden den første sæson skrev adskillige KHL-klubber kontrakt med spillere fra National Hockey League.[14] En disput om nogle af disse klubskifter mellem de to ligaer skulle have været løst gennem en aftale, der blev underskrevet den 10. juli 2008, hvori de to ligaer anerkender kontrakter indgået af hinanden, men Aleksandr Radulovs klubskifte, der blev offentliggjort en dag efter de to ligaers aftales indgåelse (selvom kontrakten egentlig blev underskrevet to dage inden aftale trådte i kraft),[15] førte til en undersøgelse af International Ice Hockey Federation.[16] Den 4. oktober 2010 blev konflikten mellem ligaerne bilagt, da de begge underskrev en ny aftale om at anerkende hinandens kontrakter.[17]

KHL fastsatte regler for NHL-lockouten, som varede fra 16. september 2012 til 12. januar 2013. I henhold til de særlige regler kunne hvert KHL-hold tilknytte tre NHL-spillere til deres trup, heraf højst én udlænding.[18] Mere end 40 NHL-spillere, de fleste russere, spillede i KHL under lockouten.

KHL-spillerne repræsenteres af KHL-spillernes fagforening.[19]

Trofæer og priser

[redigér | rediger kildetekst]
Gagarin-pokalen

Vinderen af slutspillet bliver KHL-mestre og får overrakt Gagarin-pokalen. Det bedste russiske hold i slutspillet bliver kåret til russiske mestre, bortset fra i 2015, hvor den titel gik til det bedste russiske hold i grundspillet. Det højest rangerede hold efter grundspillet vinder Kontinentalpokalen[20] (russisk: Кубок Континента, Kubok Kontinenta). Vinderne af konference-finalerne får overrakt henholdsvis Øst-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Восток, Kubok Pobeditelju konferentsii Vostok) og Vest-konferencens mesterskabspokal (russisk: Кубок Победителю конференции Запад, Kubok Pobeditelyu konferentsii Zapad).[21]

KHL tildeler endvidere priser til de mest fremgangsrige spillere. I 2013 blev der i alt uddelt 23 priser. Blandt vinderne var Sergej Mozjakin (grundspils-MVP), Oleg Znarok (årets træner for andet år i træk) og Valerij Nitjusjkin (årets rookie).[22]

Sæsonens første kamp er et opgør mellem sidste sæsons KHL-vinder og -finalist, der spiller om Åbningspokalen. Den 10. september 2011, tre dage efter flyulykken med Lokomotiv Jaroslavl-holdet i 2011, besluttede KHL at ære de omkomne ved åbningskampen i 2011.[23]

Sæsoner

[redigér | rediger kildetekst]

Hold

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Slutspil Grundspil Håbspokal-vinder
Gagarinpokal-vinder Gagarinpokal-finalist Finaleres. Kontinentalpokal-vinder Point* Åbningspokal-vinder
2008-09 Rusland Ak Bars Kazan (1) Rusland Lokomotiv Jaroslavl 4−3 i kampe Rusland Salavat Julajev Ufa** (1) 129 Rusland Salavat Julajev Ufa (1) Ikke spillet
2009-10 Rusland Ak Bars Kazan (2) Rusland HK MVD 4−3 i kampe Rusland Salavat Julajev Ufa (2) 129 Rusland Ak Bars Kazan (1)
2010-11 Rusland Salavat Julajev Ufa (1) Rusland Atlant Moskva Oblast 4−1 i kampe Rusland Avangard Omsk (1) 118 Rusland Dynamo Moskva (1)
2011-12 Rusland Dynamo Moskva (1) Rusland Avangard Omsk 4−3 i kampe Rusland Traktor Tjeljabinsk (1) 114 Rusland Salavat Julajev Ufa (2)
2012-13 Rusland Dynamo Moskva (2) Rusland Traktor Tjeljabinsk 4−2 i kampe Rusland SKA Sankt Petersborg (1) 115 Rusland Dynamo Moskva (2) Letland Dinamo Riga (1)
2013-14 Rusland Metallurg Magnitogorsk (1) Tjekkiet HK Lev Praha 4−3 i kampe Rusland Dynamo Moskva (1) 115 Rusland Dynamo Moskva (3) Rusland Avangard Omsk (1)
2014-15 Rusland SKA Sankt Petersborg (1) Rusland Ak Bars Kazan 4−1 i kampe Rusland CSKA Moskva (1) 139 Rusland Metallurg Magnitogorsk (1) Ikke spillet
2015-16 Rusland Metallurg Magnitogorsk (2) Rusland CSKA Moskva 4−3 i kampe Rusland CSKA Moskva (2) 127 Rusland CSKA Moskva (1)
2016-17 Rusland SKA Sankt Petersborg (2) Rusland Metallurg Magnitogorsk 4−1 i kampe Rusland CSKA Moskva (3) 137 Rusland Metallurg Magnitogorsk (2)
2017-18 Rusland Ak Bars Kazan (3) Rusland CSKA Moskva 4−1 i kampe Rusland SKA Sankt Petersborg (2) 138 Rusland SKA Sankt Petersborg (1)
2018-19 Rusland CSKA Moskva (1) Rusland Avangard Omsk 4−0 i kampe Rusland CSKA Moskva (4) 106 Rusland SKA Sankt Petersborg (2)
2019-20 Slutspil afbrudt pga. COVID-19-pandemien Rusland CSKA Moskva (5) 94 Rusland Avangard Omsk (1)
2020-21 Rusland Avangard Omsk (1) Rusland CSKA Moskva 4−2 i kampe Rusland CSKA Moskva (6) 91 Rusland Ak Bars Kazan (2)
2021-22 Rusland CSKA Moskva (2) Rusland Metallurg Magnitogorsk 4−3 i kampe ? Rusland Avangard Omsk (2)
2022-23 Rusland CSKA Moskva (3) Rusland Ak Bars Kazan 4−3 i kampe Rusland SKA Sankt Petersborg (2) 105 Rusland CSKA Moskva (2)
2023-24 Rusland Metallurg Magnitogorsk (3) Rusland Lokomotiv Jaroslavl 4−0 i kampe Rusland Dynamo Moskva (2) 98 Rusland Ak Bars Kazan (3)
* Der er blevet spillet efter to forskellige pointsystemer. I sæsonerne fra 2008-09 til 2017-18 gav sejr i ordinær spilletid 3 point, men siden 2018-19 er denne type sejre kun blevet belønnet med 2 point.
** I sæsonen 2008-09 vandt Salavat Julajev Ufa grundspillet, men Kontinentalpokalen var endnu ikke blevet indført på det tidspunkt.

Spillere

[redigér | rediger kildetekst]

Følgende spillere har vundet priserne "Den gyldne stav" som grundspils-MVP og grundspils-topscorer.

Sæson Den gyldne stav
(MVP)[24] 		Topscorer[25]
Spiller Point Mål Ass.
2008-09 Rusland Danis Zaripov Rusland Sergej Mozjakin 76 34 42
2009-10 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Sergej Mozjakin 66 27 39
2010-11 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 80 20 60
2011-12 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 63 25 38
2012-13 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 76 35 41
2013-14 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 73 34 39
2014-15 Rusland Aleksandr Radulov Rusland Aleksandr Radulov 71 24 47
2015-16 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 67 32 35
2016-17 Rusland Sergej Mozjakin Rusland Sergej Mozjakin 85 48 37
2017-18 Rusland Nikita Gusev Rusland Ilja Kovaltjuk 63 31 32
2018-19 Rusland Nikita Gusev 82 17 65
2019-20 TjekkietRusland Dmitrij Jaskin Rusland Vadim Sjipatjov 65 17 48
2020-21 Rusland Vadim Sjipatjov Rusland Vadim Sjipatjov 67 20 47
2021-22 Rusland Vadim Sjipatjov Rusland Vadim Sjipatjov 67 24 43
2022-23 link= [[]] Rusland Dmitrij Jasjkin 62 40 22
2023-24 link= [[]] Rusland Nikita Gusjev 89 23 66

Placeringer

[redigér | rediger kildetekst]

Siden stiftelsen i 2008 har 35 forskellige klubber spillet i KHL, og 32 af dem har mindst en gang kvalificeret sig til slutspillet. Kun 3 – og ingen af de nuværende hold – er aldrig gået videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Nedenstående tabel viser holdenes grundspilsplacering som tal og slutspilsresultatet med farvekoder.

Klub Sæsoner Antal plac.
08-09 09-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21 21-22 22-23 23-24 V F ½ ¼ ⅛
CSKA Moskva 5 12 19 18 6 12 1 1 1 2 1 1 1 7 2 13 3 3 1 4 4
Ak Bars Kazan 2 8 4 6 2 4 4 12 7 4 8 2 2 4 4 8 3 2 3 4 4
Metallurg Magnitogorsk 6 3 5 4 7 2 6 8 3 8 6 13 7 1 10 3 3 2 2 6 3
SKA Sankt Petersborg 8 2 7 2 1 3 2 10 2 1 2 3 6 3 1 2 2 - 8 4 2
Dinamo Moskva[26] 7 5 6 3 4 1 3 6 4 18 10 7 3 5 6 1 2 - 1 8 4
Avangard Omsk 16 11 1 5 3 20 8 5 6 12 7 6 4 10 8 5 1 2 1 8 3
Salavat Julajev Ufa 1 1 2 8 9 8 14 9 15 10 11 12 8 9 7 6 1 - 4 5 6
Lokomotiv Jaroslavl 4 7 3 -[27] 8 15 10 2 5 5 4 11 5 13 3 4 - 2 4 4 5
Traktor Tjeljabinsk 12 18 18 1 5 19 15 19 10 6 17 21 9 2 16 11 - 1 4 - 6
Atlant Moskva Oblast 3 6 8 9 17 17 16 - - - - - - - - - - 1 - 2 2
Lev Praha - - - - 15 5 - - - - - - - - - - - 1 - - 1
MVD Balasjikha 18 4 - - - - - - - - - - - - - - - 1 - - -
Sibir Novosibirsk 19 20 11 20 12 13 7 7 19 14 18 10 18 11 11 18 - - 1 3 4
Avtomobilist Jekaterinburg - 19 20 22 26 14 18 14 21 7 3 8 12 20 9 9 - - 1 1 8
Barys Astana 15 14 14 10 10 7 11 17 13 19 5 4 11 17 20 22 - - - 4 8
Spartak Moskva 9 10 12 19 23 23 - 21 26 16 13 9 16 12 19 7 - - - 4 5
Torpedo Nizjnij Novgorod 11 15 17 7 20 9 12 11 9 11 14 15 14 16 5 14 - - - 3 9
Jokerit - - - - - - 5 3 12 3 9 5 10 6 - - - - - 3 5
Dinamo Riga 10 13 13 15 24 10 21 22 28 26 16 23 23 22 - - - - - 2 3
Neftekhimik Nizjnekamsk 14 9 15 17 14 25 22 16 20 9 19 16 20 15 15 17 - - - 1 8
Severstal Tjerepovets 17 16 9 11 11 18 17 27 23 17 22 20 13 8 14 10 - - - 1 7
Admiral Vladivostok - - - - - 16 19 13 16 22 21 22 - 23 13 20 - - - 1 3
Donbass Donetsk - - - - 18 6 - - - - - - - - - - - - - 1 -
Dinamo Minsk 22 17 16 13 19 26 9 18 8 20 24 24 15 14 18 16 - - - - 8
Sotji - - - - - - 13 4 14 15 12 19 21 21 22 21 - - - - 4
Vitjaz 23 23 21 23 22 24 20 24 11 21 15 14 17 19 12 23 - - - - 4
Amur Khabarovsk 20 21 22 12 25 28 28 25 22 13 23 17 19 18 17 15 - - - - 3
Jugra Khanty-Mansijsk - - 10 14 16 22 25 23 25 27 - - - - - - - - - - 2
Slovan Bratislava - - - - 13 21 26 15 17 24 25 - - - - - - - - - 2
Lada Toljatti 13 22 - - - - 24 26 27 25 - - - - - 12 - - - - 2
Kunlun Red Star - - - - - - - - 18 23 20 18 22 24 21 19 - - - - 1
Medveščak Zagreb - - - - - 11 23 20 24 - - - - - - - - - - - 1
Metallurg Novokuznetsk 21 24 23 16 21 27 27 28 29 - - - - - - - - - - - -
Lev Poprad - - - 21 - - - - - - - - - - - - - - - - -
Khimik Voskresensk 24 - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Farve Slutspilsresultat
Rød Mester
Gul Finalist
Grøn Konferencefinalist[28]
Blå Konferencesemifinalist[29]
Lyseblå Konferencekvartfinalist[30]
Lilla Ikke kvalificeret til slutspillet - Håbspokal-vinder
Lysegrå Ikke kvalificeret til slutspillet
- Deltog ikke

Noter

  • I sæsonen 2019-20 blev slutspillet om Gagarin-pokalen aflyst efter konferencekvartfinalerne, og alle otte konferencesemifinalister delte derfor 1.- til 8.-pladsen.
  • En grundspilsplacering blandt de 16 bedste på liganiveau har ikke altid medført en slutspilsplads, da det er holdets placering på konferenceniveau, der afgør slutspilspladserne. Omvendt kan hold godt have kvalificeret sig til slutspillet, hvis de sluttede i top 8 i deres konference, selvom de på liganiveau ikke var blandt de 16 bedste.

Tilskuerstatistik

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Tilskuere pr. kamp
2008-09 5.298
2009-10[31] 5.474
2010-11 5.785
2011-12[32] 5.891
2012-13 6.106
2013-14 6.081
2014-15 6.422
[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "World of difference for KHL?". iihf.com. 2012-05-07. Hentet 2014-06-14.
  2. ^ "About the KHL". khl.ru. Arkiveret fra originalen 8. februar 2012. Hentet 22. april 2015.
  3. ^ "Day of Remembrance in honor of Lokomotiv". 2013-09-07.
  4. ^ "Lev from Slovakia to Prague". IIHF.com. 2012-03-30.
  5. ^ "Medveščak to join the league from 2013-14 season". khl.ru. 2013-04-29.
  6. ^ "Welcome, Jokerit and Sochi; welcome back, Lada". 2014-04-30. Hentet 2014-05-03.
  7. ^ "Donbass to miss 2014-15 season". 2014-06-19. Hentet 2014-06-19.
  8. ^ "Naděje vyhasla. Lev Praha definitivně končí v KHL". 2014-07-01. Hentet 2014-07-01.
  9. ^ "У министра конструктивная позиция по легионерам". 2014-04-22. Hentet 2014-05-10.
  10. ^ "KHL Championship – Russian Ice Hockey Championship 2012/2013. Stage 2 Guidelines" (PDF). khl.ru. 2012-06-27.
  11. ^ "Cup of Hope". khl.ru. 22. januar 2013. Arkiveret fra originalen 2. april 2015. Hentet 22. april 2015.
  12. ^ Kunlun Red Star spiller sæsonen med Arena Mytisjtji som hjemmebane i stedet for den normale hjemmebane i Beijing pga. de begrænsede muligheder for indrejse til Folkerepublikken Kina under COVID-19-pandemien.
  13. ^ "Навстречу Федерации, во имя Сочи". khl.ru. 2012-04-11.
  14. ^ Emery signs one-year deal with Russian team - tsn.ca
  15. ^ "Radulov on His Return to Russia - NHL FanHouse". Arkiveret fra originalen 19. september 2018. Hentet 22. april 2015.
  16. ^ Predator inks debatable deal - iihf.com
  17. ^ "NHL signs agreement with KHL". ESPN.com. 2010-10-04. Hentet 2010-10-05.
  18. ^ "Door opens for NHL men". khl.ru. 2012-09-17.
  19. ^ "Kontinental Hockey League Players' Trade Union" (russisk). Kontinental Hockey League. Arkiveret fra originalen 11. januar 2010. Hentet 20. december 2011.
  20. ^ "Ufa's first trophy". khl.ru. Arkiveret fra originalen 11. marts 2010. Hentet 5. marts 2010.
  21. ^ "Новые трофеи Лиги". khl.ru. Hentet 4. marts 2010.
  22. ^ "High Five. Season closing ceremony". KHL.ru. 2013-05-22. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 22. april 2015.
  23. ^ Официальное заявление КХЛ, 4 сентября 2012 года (ru)
  24. ^ EliteProspects - Awards - KHL Golden Stick (Regular Season MVP) Award (engelsk)
  25. ^ EliteProspects - Awards - KHL Most Points (engelsk)
  26. ^ Inkl. resultater opnået af Dinamo Moskva inden fusionen med HK MVD i 2010.
  27. ^ Lokomotiv Jaroslavl deltog ikke i sæsonen 2011-12 på grund af flyulykken i Jaroslavl i 2011, som kostede hele holdet livet.
  28. ^ I 2008-09: Semifinalist.
  29. ^ I 2008-09: Kvartfinalist.
  30. ^ I 2008-09: Ottendedelsfinalist.
  31. ^ Attendance figures in European hockey leagues 2009-2010
  32. ^ Regular-Season average attendance Europe & Asia 2011-2012
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kontinentale_Hockey-Liga&oldid=11889536"