Spring til indhold

Osteoporose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Knogleskørhed)
Osteoporose
Klassifikation
Information
NavnOsteoporose
Medicinsk fagområdereumatologi Rediger på Wikidata
Genetisk associationCOL1A1, ALDH7A1, MECOM, LRP5, PLS3, WNT1, LGR4, SOX6 Rediger på Wikidata
SKSDM80
ICD-10M80
OMIM166710 Rediger på Wikidata
DiseasesDB9385 Rediger på Wikidata
MedlinePlus000360 Rediger på Wikidata
ICD-9-CM733.0,
733.00,
733.09 Rediger på Wikidata
Patientplusosteoporosis-pro Rediger på Wikidata
MeSHD010024 Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Osteoporose (græsk: "osteo"=knogle og "poros"=porøs; dansk: knogleskørhed) er en sygdom med nedsat knoglemængde og ændret mikro-arkitektur, som nedsætter knoglernes brudstyrke. Patienter med osteoporose har derfor øget risiko for knoglebrud. Osteoporose forekommer dels som en selvstændig sygdom (primær osteoporose), dels som følge af andre sygdomme (sekundær osteoporose).

Antallet af personer, der er i behandling med lægemidler mod osteoporose, er steget støt i løbet af de seneste 10 år.[1]

Osteoporose giver som hovedregel ikke anledning til symptomer før evt. knoglebrud indtræffer.

Undersøgelsesmetoder

[redigér | rediger kildetekst]

Diagnosen "osteoporose" stilles i praksis på baggrund af en såkaldt DXA-skanning (en særlig røntgenundersøgelse med måling af knoglernes mineraltæthed).

Primær osteoporose

[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose, som ikke skyldes anden sygdom. Man skelner mellem post-menopausal osteoporose, der ses hos kvinder efter overgangsalderen, og aldersbetinget osteoporose, som ses hos både mænd og kvinder. Årsagerne til primær osteoporose er multi-faktorielle. Arvelige forhold, en række livsstilsfaktorer (f.eks. tobaksrygning), diæt og motionsvaner har betydning. Aldersbetingede ændringer i levevis og fysiologi (f.eks. kvindens overgangsalder) har stor betydning.

Post-menopausal osteoporose

[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen. Den primære årsag er den nedsatte produktion af hormonet østrogen, der ses hos kvinder efter overgangsalderen.

Aldersrelateret osteoporose

[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose hos ældre mænd og kvinder skyldes bl.a. aldersbetingede ændringer i calcium-absorptionen fra tarmen, nedsat produktion af aktivt D-vitamin og deraf følgende øget indhold i blodet af parathyroideahormon.

Sekundær osteoporose

[redigér | rediger kildetekst]

Osteoporose, som kan skyldes i tilfælde af andre sygdomme, eksempel rheumatoid artihritis ("ledgigt")

Knogleskørhed ved forurening fra brændstoffer

[redigér | rediger kildetekst]

I 2009, blev det anslået, at Mærsk-flådens brug af bunkerfuel frigav svovldioxid og nitrogenoxider til atmosfæren, dvs. troposfæren svarende til emissionerne fra 9 milliarder biler, med deraf følgende alvorlige sundheds-, miljø- og klimaforandringer relateret.[2][3][4][5] Et af sundhedsproblemerne med især nitrogenoxider er, at en etnisk forskelligartet kohorte på 161.808 postmenopausale kvinder, der deltog i en undersøgelse offentliggjort i 2023, fandt, at nitrogenoxider var en væsentlig bidragyder til knogleforringelsen hos postmenopausale kvinder, hvor man hos en af to kvinder over 50 år, der oplever et knoglebrud, er lændehvirvelsøjlen et af de mest modtagelige steder for skader fra oxiderne, og findes dobbelt så ødelæggende som normal aldring, med virkninger, der menes at ske gennem knoglecelledød ved oxidativ stress og andre mekanismer.[6][7]

For eksempel faldt lændehvirvelsøjlens knogle-mineral-tæthed (BMD) 0,026 g/cm2/år pr. 10% stigning i 3-års gennemsnitlig NO2-koncentration, eller mængden til 1,22% årlige reduktioner, næsten det dobbelte af den årlige virkning af alder på enhver af de anatomiske steder vurderet.[7]

Op gennem livet kan sygdommen forebygges ved at være fysisk aktiv – dvs. vænne knoglerne til at blive belastede. Ligeledes kan indtagelse af kalk styrke knoglerne, da de så senere i livet bedre kan tåle en svækkelse. For ældre personer anbefales af de samme årsager helt konkret, at de holder sig fysisk aktive og sørger for at spise kalkholdig mad.[8]

Desuden har en engelsk undersøgelse fra 2006, fastslået, at en moderat indtagelse af alkohol i øl vil kunne forebygge sygedommen i minimum samme grad som indtagelse af kalk.[9]

Antiresorptiv behandling

[redigér | rediger kildetekst]

En række medikamenter (f.eks. østrogen, bisfosfonat og calcitonin) er 'antiresorptive', dvs. de nedsætter knogletabet.

Anabol behandling

[redigér | rediger kildetekst]

En række medikamenter (f.eks. parathyroideahormon) har anabol effekt, dvs. de genopbygger knoglevævet.

Dual action behandling

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle medikamenter (f.eks. strontium) har tilsyneladende både en vis antiresorptiv og en vis anabol effekt.


  1. ^ Lægemiddelstyrelsens forbrugsanalyse Lægemidler mod osteoporose (knogleskørhed) 2000-2010
  2. ^ Mærsk udleder lige så meget svovldioxid som ni milliarder biler. Ingeniøren, Sundhedsskadelige stoffer, 7. februar 2008 kl.13:18
  3. ^ Mærsk-skibe forurener som ni milliarder biler. Berlingske, Lørdag d. 16. maj 2009, kl.06.30
  4. ^ Reducing Black Carbon May Be the Fastest Strategy for Slowing Climate Change (PDF). Durwood Zaelke, Institute for Governance & Sustainable Developement (December 2008)
  5. ^ Influence of emissions, climate and the stratosphere on tropospheric ozone. GOV.UK Environment Agency, september 1. 2007
  6. ^ Air pollution and decreased bone mineral density among Women's Health Initiative participants. eClinicalMedicine, Volume 57101864 March 2023
  7. ^ a b Air pollution speeds bone loss from osteoporosis. ScienceDaily. February 21, 2023
  8. ^ Sundhedsstyrelsen (2005). "Knogleskørhed" (PDF). s. 4. Arkiveret fra originalen (PDF) 8. januar 2007. Hentet 2011-01-11.
  9. ^ DR Nyheder (2006-05-16). "Øl gør knoglerne stærke". Hentet 2008-12-21.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]