Johan August Hazelius
 | Denne artikel bør formateres, som det anbefales i Wikipedias stilmanual. (april 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Johan August Hazelius | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 18. april 1797  Jakob og Johannes kirkesogn, Sverige |
| Død | 28. april 1871 (74 år) Klara församling, Sverige |
| Dødsårsag | CaVe |
| Nationalitet |  Svensk |
| Far | Johan H Hazelius |
| Mor | Lovisa Dorotea Keyser |
| Søskende | Per Abraham Hazelius, Gustaf Anton Hazelius |
| Ægtefælle | Lovisa Hazelius (fra 1825) |
| Børn | Jenny Cecilia Poppius, Artur Hazelius, Heloise Desmona Hazelius |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Forfatter, militærperson, politiker |
| Arbejdsgiver | Svenska tidningen. Dagligt Allehanda i Stockholm |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan August Hazelius (født 18. april 1797 i Stockholm, død 28. april 1871 sammesteds) var en svensk militær, far til Artur Hazelius.
Hazelius blev officer 1814, gennemgik graderne og var 1856 avanceret til oberst og chef for det topografiske Korps; 1862 blev han Generalmajor. For den svenske officersuddannelse havde Hazelius en banebrydende betydning og udøvede også som lærer og forfatter en stor indflydelse på dette område. 1830—57 var H. Lærer ved den højere Artilleriskole paa Marieberg, 1831—56 havde han i Sthlm sin egen Officersskole. Han forfattede selv alle Lærebøger til denne.
1844—50 var H. Adjutant hos Kong Oskar I, men nedlagde dette Embede som uforeneligt med hans publicistiske Virksomhed og begyndte Decbr 1851 at udgive »Svenska tidningen«, et Presseorgan, som, i sin Hovedretning konservativt, dog i fl. Henseender hyldede liberale Tendenser; det ophørte at udkomme 1859. 1868 blev han Medlem af Rigsdagens første Kammer.
Hazelius var en meget flittig forfatter og har foruden flere militære lærebøger blandt andet udgivet: Om stående härar och folkbeväpning (1836), Kriget mellan Tyskland och Frankrike (1870). Hazelius bidrog i høj grad i skrift og tale til hele det svenske skolevæsens reformering. Fra 1862 var han formand for den højt ansete Nya elementarskolans styrelse.
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |