Spring til indhold

Joe Bonamassa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joe Bonamassa
Joe Bonamassa i 2016
Information
FødtJoe Bonamassa
8. maj 1977 (47 år)
New Hartford, New York, USA Rediger på Wikidata
OprindelseNew Hartford, New York, USA
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreBlues rock, Blues, Rock, Hard Rock
BeskæftigelseMusiker, Guitarist, Sanger, Sangskriver
Medlem afBeth Hart & Joe Bonamassa, Rock Candy Funk Party[1], Black Country Communion Rediger på Wikidata
Aktive år1989 –
PladeselskabJ&R Adventures, Provogue
Associeret medBloodline, Black Country Communion, Beth Hart, Rock Candy Funk Party, Jason Bonham, Joe Lynn Turner
Instrumenter
Guitar, Sang
Eksterne henvisninger
http://www.jbonamassa.com/
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Joe Bonamassa (født 8. maj 1977)[2] er en amerikansk blues rock-musiker, sanger og sangskriver. Bonamassa udgav sit første album som 17-årig i 1994 med bandet Bloodline og har siden udgivet en lang række studie- og livealbum. Han anses af mange for en af de bedste nulevende blues-guitarister.[3][4]

Bonamassa har i interviews oplyst, at han er inspireret af den britiske bluestradition med guitarister som Eric Clapton og Peter Green samt ireren Rory Gallagher mere end den traditionelle amerikanske blues.[5][6]

Karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Joe Bonamassa begyndte at spille guitar i en tidlig alder, og opnåede allerede i en alder af 12 år at optræde ved en B.B. King koncert. Han blev i begyndelsen af 1990'erne medlem af bandet Bloodline sammen med Berry Oakley, Jr. (søn af Berry Oakley fra The Allman Brothers Band), Erin Davis (søn af Miles Davis) og Waylon Krieger (søn af Robby Krieger fra The Doors). Bandet udgav albummet The Bloodline i 1994, da Joe Bonamassa lige var fyldt 17 år. Albummet indeholdt "Stone Cold Hearted", der blev et mindre hit for bandet, der dog blev opløst kort tid efter udgivelsen af albummet.

I sommeren 2000 trådte han i stedet for Roger McGuinn under Jethro Tulls koncertturné og udgav senere på året sit debutalbum A New Day Yesterday bl.a. indeholdende Bonamassas udgave af Jethro Tulls "A New Day Yesterday" fra 1969. Albummet blev fulgt op af en koncertturné, der resulterede i livealbummet A New Day Yesterday Live fra 2002.

Joe Bonamassa har udover udgivelsen af en række studiealbum tillige ofte turneret, og i 2001 spillede han på Roskilde Festival. En større koncert i Royal Albert Hall den 4. maj 2009, hvor bl.a. også Eric Clapton og Paul Jones medvirkede med gæsteoptrædener, er udgivet på livealbum og videoalbum i 2010. Samme år udgav han studiealbummet Black Rock med gæsteoptræden af bl.a. B.B. King.

I 2010 etablerede Bonamassa bandet Black Country Communion sammen med bassisten og sangeren Glenn Hughes (ex. Black Sabbath og Deep Purple), trommeslageren Jason Bonham (søn af Led Zeppelin-trommeslageren John Bonham) og keyboardspilleren Derek Sherinian. Bonamassa udgav med bandet to album, mens han fortsat udgav soloalbum og turnerede med bl.a. Sherinian.

I 2011 påbegyndte Bonamassa samarbejde med Beth Hart på albummet Don't Explain. På 2012 albummet Driving Towards the Daylight medvirker Aerosmiths Brad Whitford. Albummet blev en kommerciel succes og opnåede en førsteplads på Billboards blues-hitliste og gik direkte ind på en andenplads på den britiske albumhitliste. Også i 2012 udsendte Bonamassa livealbummet Beacon Theatre: Live from New York med gæsteoptrædener af John Hiatt, Paul Rodgers og Beth Hart.

Bonamassa fulgte op med et akustisk livealbum (An Acoustic Evening at the Vienna Opera House) og albummet See Saw med Beth Hart samt yderligere et livealbum med Beth Hart.

Instrumenter

[redigér | rediger kildetekst]
Gibsons Joe Bonamassa Les Paul Standard.

Joe Bonamassa indspiller på og optræder med en række forskellige guitarer. I begyndelsen af karrieren spillede Bonamassa primært Fender Stratocaster, men er i de seneste år primært optrådt med Gibsons Les Paul-guitar. Gibson har udgivet tre "signatur-guitarer" opkaldt efter Bonamassa.[7]

Diskografi

[redigér | rediger kildetekst]
Solo studiealbummer
Joe Bonamassa optræder på Djurs Bluesland (2007).
Foto: Hreinn Gudlaugsson
Live Albummer
  • A New Day Yesterday Live (2002)
  • Shepherds Bush Empire (2007)
  • Live from Nowhere in Particular (2008)
  • Live from the Royal Albert Hall (2009)
  • Beacon Theatre: Live from New York (2012)
  • An Acoustic Evening at The Vienna Opera House (2013)
  • Live In Amsterdam (together with Beth Hart) (2014)
  • Tour de Force: Live in London – The Borderline (2014)
  • Tour de Force: Live in London – Shepherd's Bush Empire (2014)
  • Tour de Force: Live in London – Hammersmith Apollo (2014)
  • Tour de Force: Live in London – Royal Albert Hall (2014)
  • Muddy Wolf at Red Rocks (2015)
  • Live at Radio City Music Hall (2015)
  • Live at the Greek Theatre (2016)
  • Live at Carnegie Hall: An Acoustic Evening (2017)
  • British Blues Explosion Live (2018)
  • Live at the Sydney Opera House (2019)
  • Video Albummer

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ "Guitar - Ernie Jackson - Google Boeken". Books.google.com. Hentet 2014-02-22. (Webside ikke længere tilgængelig)
  3. ^ Joe Bonamassa: The Best Living Guitarist You've Never Heard Of..., huffingtonpost.com
  4. ^ "Top 10 Modern Blues Guitarists, gibson.com". Arkiveret fra originalen 22. februar 2014. Hentet 30. marts 2014.
  5. ^ Interview i fairhearing.co.uk (Webside ikke længere tilgængelig)
  6. ^ Interview med Joe Bonamassa
  7. ^ "Joebonamssagear.com". Arkiveret fra originalen 23. april 2014. Hentet 30. marts 2014.
[redigér | rediger kildetekst]
GuitaristSpire
Denne biografi om en guitarist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Joe_Bonamassa&oldid=11898379"