Spring til indhold

Jean Rivier

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jean Rivier
Personlig information
FødtAlexis Fernand Félix Jean Rivier Rediger på Wikidata
21. juli 1896 Rediger på Wikidata
Villemomble, Frankrig Rediger på Wikidata
Død6. november 1987 (91 år) Rediger på Wikidata
La Penne-sur-Huveaune, Frankrig Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedConservatoire de Paris Rediger på Wikidata
Elev afJean Gallon, Maurice Emmanuel Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKomponist Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverConservatoire de Paris Rediger på Wikidata
EleverXavier Darasse, Gareth Walters Rediger på Wikidata
GenreSymfoni Rediger på Wikidata
BevægelseKlassisk musik Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jean Rivier (født 21. juli 1896 i Villemomble, Paris, død 6. november 1987 i La Penne sur Huveaune, Frankrig) var en fransk komponist.

Rivier komponerede i neoklassisk stil. Han har komponeret otte symfonier, koncerter, operaer, og et requiem, men han er nok mest kendt for sin Grave et Presto(1938) for saxofon kvartet.

Han er inspireret af Arthur Honegger og Olivier Messiaen. Hans otte symfonier hører til de vigtige symfonier i nyere fransk musik.

Udvalgte værker

[redigér | rediger kildetekst]
  • Symfoni nr. 1 (1931) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 (1937) - for strygeorkester
  • Symfoni nr. 3 (1937) - for strygeorkester
  • Symfoni nr. 4 (1947) - for strygeorkester
  • Symfoni nr. 5 (1950) - for orkester
  • Symfoni nr. 6 "Omenerne" (1958) - for orkester
  • Symfoni nr. 7 "Kontraster" (1971) - for orkester
  • Symfoni nr. 8 (1978) - for strygeorkester
  • Saxofonkoncert (1955) - for altsaxofon, trompet og stort orkester
  • Fagotkoncert (1963) - for fagot og strygeorkester
  • Klarinetkoncert 81958) - for klarinet og strygeorkester
  • Obokoncert (1966) - for obo og orkester
  • Requiem (1953) - for solister, kor og orkester
  • "Grave og presto" (1972) - for saxofonkvartet

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]