Spring til indhold

Jean-Éric Vergne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jean-Éric Vergne
Vergne i 2018.
NationalitetFrankrig
FødtJean-Éric Vergne
25. april 1990 (34 år)
Pontoise, Frankrig
Formel E 2021-22
Debutsæson2014-15
Nuværende teamDS Techteetah
Bilnummer25
Tidligere teamsAndretti Autosport
DS Virgin Racing
Antal løb96
Mesterskaber2
Sejre10
Pole position13
Hurtigste omgang3
Bedste resultat1. plads i 2017-18 og 2018-19
Tidligere serier
2012–14
2010–11
2010
2010
2008–09
2007
Formel 1
Formel Renault 3.5
Britiske Formel 3
GP3 Series
Eurocup Formel Renault 2.0
Franske Formel Renault Campus
Mesterskabs titler
2017-18, 2018-19
2010
2008
2007
Formel E
Britiske Formel 3
Eurocup Formel Renault 2.0
Franske Formel Renault Campus

Jean-Éric Vergne (født d. 25. april 1990), ofte kendt som bare JEV, er en fransk racerkører, som kører for Formel E-holdet DS Techeetah.

Tidlige karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne begynde sin karriere i gokarts da han var bare 4 år gammel.[1]

Formel Renault 1.6 og 2.0

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne gjorde sin debut i formelbil i 2007, da han deltog i det franske Formula Renault Campus. Vergne imponerede fra starten og vandt mesterskabet med 10 podiumplaceringer i 13 ræs.[2] Han rykkede herefter op i Eurocup Formel Renault 2.0 hvor han kørte de næste par sæsoner.

Vergne rykkede op i det britiske Formel 3 mesterskab ved 2010 sæsonen. Vergne var suveræn i sin debutsæson, hvor han kørte for det dominante Carlin hold. Han vandt mesterskabet i sin debutsæson med 99 point ned til andenpladsen.[3]

Formel Renault 3.5

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne fik sin debut i Formel Renault 3.5 serien i løbet af 2010 sæsonen, hvor han erstattede Brendon Hartley. Han fik i 2011 en fuldtids plads i serien. Han sluttede i sæsonen på andenpladsen efter en intens mesterskabskamp imod Robert Wickens.[4]

Red Bull testkører

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne blev medlem af Red Bull Junior Team i 2007, og fra 2010 til 2012 testede han flere gange for både Red Bull og Toro Rosso holdene.

Vergne fik sin chance i Formel 1 i 2012, hvor han blev en af Toro Rossos to kørere til sæsonen. Vergne havde en sæson med både op- og nedture, hvilke endte med 16 point og en syttendeplads i mesterskabet, hvilke var bedre en hans holdkammerat Daniel Ricciardo.[5]

2013 var dog ikke fantastisk for Vergne, som denne gang blev rimelig grundigt overgået af Ricciardo, som scorede 20 point til Vergnes 13.[5]

Vergne fortsatte med Toro Rosso i 2014, og havde sin bedste sæson i Formel 1, med 22 point, markant bedre end hans nye holdkammerat Daniil Kvjat som kun scorede 8.[5] Trods dette blev han ikke givet en sæson mere for holdet, og han blev erstattet af Carlos Sainz Jr.[6]

Ferrari testkører

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne var mellem 2015 og 2016 test- og simulatorkører for Ferrari. Han forlod Ferrari i 2017.

Andretti Autosport

[redigér | rediger kildetekst]

Efter at have mistet sin plads i Formel 1, skiftede Vergne til den nye Formel E serie for 2014-15 sæsonen, hvor han kørte for Andretti Autosport.[1] Han sluttede sin debutsæson på syvendepladsen i mesterskabet.[5]

DS Virgin Racing

[redigér | rediger kildetekst]

Vergne skiftede ved 2015-16 sæsonen til DS Virgin Racing. Han sluttede sæsonen på niendepladsen.[5]

Vergne skiftede ved 2016-17 til Techteetah, og var i sin første sæson med i mesterskabskampen, men måtte se sig slåes af Lucas di Grassi.[1]

I 2017-18 sæsonen lykkedes det dog Vergne at nå til toppen, da han vandt Formel E mesterskabet. Som forsvarende mester lykkedes det ham i 2018-19 at forsvare sin titel, da han vandt for andet år i streg, og han blev dermed den første kører nogensinde til at vinde Formel E flere gange.[1]

Vergne har siden fortsat kørt med Techteetah, men har ikke kunne vinde mesterskabet siden.[5]

  1. ^ a b c d "Jean-Eric Vergne" Formula E. Hentet 1. august 2022.
  2. ^ "Jean-Eric Vergne" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
  3. ^ "Cooper Tires British Formula 3 International Series 2010 standings" Driver Database. Hentet 1. august 2022.
  4. ^ "WORLD SERIES FORMULA V8 3.5" Motorsports Stats. Hentet 1. august 2022.
  5. ^ a b c d e f "Jean-Eric Vergne Results" Motorsport Stats. Hentet 1. august 2022.
  6. ^ "Jean-Eric Vergne to leave Toro Rosso" Gill, Peter. SkySports. 26. november 2014. Hentet 1. august 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]