Spring til indhold

Japans præfekturer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Japans præfekturer, nummereringen svarer til ISO-koden i tabellen nedenfor

Japan er inddelt i 47 lokale administrative områder: et storbydistrikt (都 to), Tokyo; en kreds (道 dou), Hokkaido; to bypræfekturer (府 fu), Osaka og Kyoto); og 43 landlige præfekturer (県 ken). På japansk er den samlede betegnelse ofte Todoufuken (都道府県).

Det nuværende system blev etableret af Meiji-regeringen i 1871 og er kendt som afskaffelsen af Han-systemet. Selv om der i begyndelsen fandtes over 300 præfekturer, blev antallet reduceret til 47 i 1888. Den lokale selvstyrelov fra 1947 gav mere politisk magt til præfekturerne og åbnede for lokalt valgte guvernører (知事 chiji). I 2003 foreslog statsminister Koizumi Junichiro at regeringen skulle sammenlægge de nuværende præfekturer til omkring 10 regionale stater. Planen indebar at hver region skulle have større selvstyre end de nuværende præfekturer.

Under den nuværende lokale selvstyrelov er hvert præfektur videre inddelt i større byer (市 shi), mindre byer (町 chou), og landlige distrikter (郡 gun). Hokkaido har også regionale kontorer (支庁 shichou) som udfører administrative funktioner udenfor hovedstaden.

Liste over præfekturer

[redigér | rediger kildetekst]

Tallene er hentet fra Japans Statistiske Årbog 2011. [1] Befolkningstallene er fra 2009. [2] 13.399 kvadratkilometer er differencen mellem det totale areal og summen af præfekturerne, da visse præfekturgrænser ikke er helt fastsatte, hvilket fører til at visse landområder er ikke med i talmaterialet. [3]

Præfektur Japansk Hovedby
Region
Ø Befolkningstal[2] Andel af totalt
befolkningstal
Areal[3] Andel af
totalt areal
Befolknings-
tæthed
Distrikter Byområder ISO 3166-2:JP
 Japan 日本国 Tokyo - - 127 510 000 1000 ‰ 377 947 1000 ‰ 337 557 3194 JP
 Aichi-præfekturet 愛知県 Nagoya Chuubu Honshu 7 418 000 58 ‰ 5116 13,5 ‰ 1 450 8 88 JP-23
 Akita-præfekturet 秋田県 Akita Touhoku Honshu 1 096 000 9 ‰ 11 636 30,8 ‰ 94 6 29 JP-05
 Aomori-præfekturet 青森県 Aomori Touhoku Honshu 1 379 000 11 ‰ 9 644 25,5 ‰ 143 8 61 JP-02
 Chiba-præfekturet 千葉県 Chiba Kantou Honshu 6 139 000 48 ‰ 5 082 13,4 ‰ 1 208 6 80 JP-12
 Ehime-præfekturet 愛媛県 Matsuyama Shikoku Shikoku 1 436 000 11 ‰ 5 678 15 ‰ 253 7 28 JP-38
 Fukui-præfekturet 福井県 Fukui Chuubu Honshū 808 000 6 ‰ 4 190 11,1 ‰ 193 10 29 JP-18
 Fukuoka-præfekturet 福岡県 Fukuoka Kyushu Kyushu 5 053 000 40 ‰ 4 845 12,8 ‰ 1 043 17 91 JP-40
 Fukushima-præfekturet 福島県 Fukushima Touhoku Honshu 2 040 000 16 ‰ 13 783 36,5 ‰ 148 14 85 JP-07
 Gifu-præfekturet 岐阜県 Gifu Chuubu Honshu 2 092 000 16 ‰ 9 768 25,6 ‰ 214 11 49 JP-21
 Gunma-præfekturet 群馬県 Maebashi Kantou Honshū 2 007 000 16 ‰ 6 363 16,8 ‰ 315 12 61 JP-10
 Hiroshima-præfekturet 広島県 Hiroshima Chuugoku Honshu 2 863 000 22 ‰ 8 479 22,4 ‰ 338 10 37 JP-34
 Hokkaido 北海道 Sapporo Hokkaido Hokkaido 5 507 000 43 ‰ 83 457 220,8 ‰ 66 66 207 JP-01
 Hyougo-præfekturet 兵庫県 Kobe Kansai Honshu 5 583 000 44 ‰ 8 396 22,2 ‰ 665 13 60 JP-28
 Ibaraki-præfekturet 茨城県 Mito Kantou Honshu 2 960 000 23 ‰ 6 096 16,1 ‰ 486 13 61 JP-08
 Ishikawa-præfekturet 石川県 Kanazawa Chuubu Honshu 1 165 000 9 ‰ 4 186 11,1 ‰ 278 7 25 JP-17
 Iwate-præfekturet 岩手県 Morioka Touhoku Honshu 1 340 000 11 ‰ 15 279 40,4 ‰ 88 12 46 JP-03
 Kagawa-præfekturet 香川県 Takamatsu Shikoku Shikoku 999 000 8 ‰ 1 862 4,9 ‰ 537 5 17 JP-37
 Kagoshima-præfekturet 鹿児島県 Kagoshima Kyushu Kyushu 1 708 000 13 ‰ 9 044 23,9 ‰ 189 11 49 JP-46
 Kanagawa-præfekturet 神奈川県 Yokohama Kantou Honshu 8 943 000 70 ‰ 2 416 6,4 ‰ 3 702 7 35 JP-14
 Kouchi-præfekturet 高知県 Kochi Shikoku Shikoku 766 000 6 ‰ 7 105 18,8 ‰ 108 6 35 JP-39
 Kumamoto-præfekturet 熊本県 Kumamoto Kyushu Kyushu 1814 000 14 ‰ 7 077 18,7 ‰ 256 10 48 JP-43
 Kyoto-præfekturet 京都府 Kyoto Kansai Honshu 2 622 000 21 ‰ 4 613 12,2 ‰ 568 6 28 JP-26
 Mie-præfekturet 三重県 Tsu Kansai Honshu 1 870 000 15 ‰ 5 762 15,2 ‰ 325 7 29 JP-24
 Miyagi-præfekturet 宮城県 Sendai Touhoku Honshu 2 336 000 18 ‰ 6 862 18,2 ‰ 340 10 36 JP-04
 Miyazaki-præfekturet 宮崎県 Miyazaki Kyushu Kyushu 1 132 000 9 ‰ 6 346 16,8 ‰ 178 8 30 JP-45
 Nagano-præfekturet 長野県 Nagano Chuubu Honshu 2 159 000 17 ‰ 13 105 34,7 ‰ 165 16 120 JP-20
 Nagasaki-præfekturet 長崎県 Nagasaki Kyushu Kyushu 1 430 000 11 ‰ 4 105 10,9 ‰ 348 9 79 JP-42
 Nara-præfekturet 奈良県 Nara Kansai Honshu 1 399 000 11 ‰ 3 691 9,8 ‰ 379 8 47 JP-29
 Niigata-præfekturet 新潟県 Niigata Chuubu Honshu 2 378 000 19 ‰ 10 364 27,4 ‰ 229 16 111 JP-15
 Ooita-præfekturet 大分県 Ooita Kyushu Kyushu 1 195 000 9 ‰ 5 099 13,5 ‰ 234 3 58 JP-44
 Okayama-præfekturet 岡山県 Okayama Chuugoku Honshu 1 942 000 15 ‰ 7 010 18,5 ‰ 277 18 78 JP-33
 Okinawa-præfekturet 沖縄県 Naha Kyushu Ryukyuøerne 1 382 000 11 ‰ 2 276 6 ‰ 607 5 41 JP-47
 Osaka-præfekturet 大阪府 Osaka Kansai Honshu 8 801 000 69 ‰ 1 898 5 ‰ 4 637 5 44 JP-27
 Saga-præfekturet 佐賀県 Saga Kyushu Kyushu 1 405 000 7 ‰ 2 440 6,5 ‰ 349 8 49 JP-41
 Saitama-præfekturet 埼玉県 Saitama Kantou Honshu 7 130 000 56 ‰ 3 767 10 ‰ 1 893 9 90 JP-11
 Shiga-præfekturet 滋賀県 Otsu Kansai Honshu 1 405 000 11 ‰ 3 767 10 ‰ 373 11 50 JP-25
 Shimane-præfekturet 島根県 Matsue Chuugoku Honshu 718 000 6 ‰ 6 708 17,7 ‰ 107 12 59 JP-32
 Shizuoka-præfekturet 静岡県 Shizuoka Chuubu Honshu 3 792 000 30 ‰ 7 329 19,4 ‰ 517 12 74 JP-22
 Tochigi-præfekturet 栃木県 Utsunomiya Kantou Honshu 2 006 000 16 ‰ 6 408 17 ‰ 313 7 33 JP-09
 Tokushima-præfekturet 徳島県 Tokushima Shikoku Shikoku 789 000 6 ‰ 4 147 11 ‰ 190 10 50 JP-36
 Tokyo 東京都 Shinjuku Kantou Honshu 12 868 000 101 ‰ 2 103 5,6 ‰ 6 119 1 39 JP-13
 Tottori-præfekturet 鳥取県 Tottori Chuugoku Honshu 591 000 5 ‰ 3 507 9,3 ‰ 169 6 39 JP-31
 Toyama-præfekturet 富山県 Toyama Chuubu Honshu 1 095 000 9 ‰ 2 046 5,4 ‰ 535 6 27 JP-16
 Wakayama-præfekturet 和歌山県 Wakayama Kansai Honshu 1 004 000 8 ‰ 4 726 12,5 ‰ 212 7 50 JP-30
 Yamagata-præfekturet 山形県 Yamagata Touhoku Honshu 1 179 000 9 ‰ 6 652 17,6 ‰ 177 9 44 JP-06
 Yamaguchi-præfekturet 山口県 Yamaguchi Chuugoku Honshu 1 455 000 11 ‰ 6 114 16,2 ‰ 238 11 56 JP-35
 Yamanashi-præfekturet 山梨県 Kofu Chuubu Honshu 867 000 7 ‰ 4 201 11,1 ‰ 206 8 64 JP-19

Typer af præfekturer

[redigér | rediger kildetekst]

To, dou, fu, og ken er primært forskellige navne: navnene er forskellige af historiske årsager.

Fu (Osaka/Kyoto) og Ken

[redigér | rediger kildetekst]

I løbet af Edo-perioden etablerede bakufu-regeringen ni bugyou-styrede områder (奉行支配地 bugyou shihai ji) omkring de ni største byer i Japan, og 302 lokalstyrede byområder (郡代支配地) andre steder. Da præfektur-systemet blev oprettet tidlig i Meiji-perioden blev byområdene ken, mens de bugyou-styrede områder blev fu. Senere udpegede regeringen Tokyo, Osaka og Kyoto som fu, og ændrede status for de resterende fu til ken. Under 2. verdenskrig blev Tokyo en to, en ny type pseudo-præfektur (se længere nede).

Før 2. verdenskrig gjaldt forskellige love for fu og ken, men disse forskelle blev afskaffet efter krigen, og de to typer er nu funktionelt set ens. Som et resultat kan begge på dansk simpelthen refereres til som "præfekturer".

Begrebet dou (kreds) blev oprindeligt brugt om områder i Japan bestående af flere han, såsom Tokaidou og Saikaidou.

Hokkaido er i dag den eneste tilbageværende dou, men var ikke en af de syv oprindelige dou (den blev kaldt Ezo i postmoderne tid). Dens nuværende navn antages at stamme fra Matsuura Takeshiro, en tidlig japanesk opdager af øen. Siden Hokkaido ikke passede ind i nogle af de eksisterende dou, blev en ny dou oprettet for at dække den.

Meiji-regeringen klassificerede oprindeligt Hokkaido som en koloni (開拓使 kaitakushi), og delte senere øen ind i tre præfekturer (Sapporo, Hakodate, og Nemuro). Disse blev sammenlagt til Hokkaido i 1886. -Ken-suffikset blev aldrig lagt til dens navn, så -dou-suffikset blev regnet for at betyde præfektur.

I dag er Hokkaido den af de japanske primærøer med den mindste befolkningstæthed. Den største by og hovedstaden er Sapporo, den 6. største by i Japan. Blandt de andre store byer er Hakodate.

Det eneste to i Japan er Tokyo (東京 Toukyou), som blev oprettet ved at sammenlægge byen Tokyo med Tokyo-provinsen i 1943. Tokyos regering administrerer nu de 23 bydistrikter i den tidligere Tokyo by og den tidligere Tokyo provins.

Det er visse forskelle i terminologien mellem Tokyo og andre præfekturer: Eksempelvis politi og brandvæsen kaldes chou [庁) i stedet for honbu (本部). På den anden side er eneste funktionelle forskel mellem Toukyou-to og andre præfekturer at Tokyo administrerer bydistrikter i stedet for byer. Eftersom distriktene har næsten den samme grad af uafhængighed som japanske byer, er forskellen i administrationen mellem Tokyo og andre provinser ganske lille.

Den japanske regering oversætter fortsat Toukyou-to som "Tokyo Metropolis" i næsten alle tilfælde, og regeringen bliver officielt kaldt "Tokyo Metropolitan Government". Tokyo er den eneste og største by i præfekturet, og den største i Japan.

  1. ^ "Japan Statistical Yearbook 2011". 2011-03-23. Hentet 2011-03-23.
  2. ^ a b "Japan Statistical Yearbook 2011 – 2.3 Population by Prefecture". 2010-06-30. Hentet 2011-03-23.
  3. ^ a b "Japan Statistical Yearbook 2011 – 1.7 Area by Prefecture". 2010-06-30. Hentet 2011-03-23.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]