Jan-bøgerne
Jan-bøgerne er en serie på 81 drengebøger skrevet af Knud Meister og Carlo Andersen. I bøgerne opklarer Jan masser af mysterier sammen med sin trofaste følgesvend Erling. Den originale serie udkom i perioden 1942-1964.
Historien
[redigér | rediger kildetekst]De mange bind udkom på forskellige forlag: 1942-1947 på Barfoeds Forlag (nr. 1-10), 1947-1949 på Carl Allers Forlag (nr. 11-14), 1949 udkom nr. 15 og i 1950 nr. 16 på Bøthners Forlag. Desuden blev de første bøger i 1950 genoptrykt af Bøthners Forlag. Fra 1950 til 1964 udkom hele serien (bortset fra nr. 14 Jan spiller højt spil) på Wangels Forlag.
Fra 1969 genudsendte Grafisk Forlag serien i tilfældig rækkefølge med den oprindelige nummer 17 Jan på sporet som den første. Serien blev dog aldrig den store succes, og efter udsendelsen af 37 bind, indstillede forlaget projektet. I 1981 udgav Forlaget Sesam enkelte bind til Disneys Bogklub.
På baggrund af bøgerne blev der i 1954 indspillet filmen Jan går til filmen, der dog ikke blev nogen stor succes. Den er i maj 2021 udgivet på DVD.
I tilknytning til bøgernes store succes i 1950'erne blev der i den periode udsendt både Jan-lommebøger, Jan-autografbøger og Jan-frimærkealbum. Jan-klubben, som kørte via Dansk Familie Blad, var populær. I forbindelse med Grafisk Forlags genudgivelser af bøgerne, udkom der fire Jan-blade, og i 1970'erne udkom de sidste Jan-lommebøger.
Jan-bøger er udgivet i en lang række lande, bl.a. Norge, Tyskland, Holland, Frankrig og Argentina.
Bogomslag
[redigér | rediger kildetekst]Da Jan-bøgerne begyndte at udkomme i 1942, var Danmark besat af Tyskland under 2. verdenskrig, og der var censur og en nødvendig balancegang i forhold til værnemagten, så det var dristigt at lade bøgernes omslag være i Royal Air Forces farver blå, rød og hvid.[1] De sidste to farver er samtidig de danske nationalfarver. Det stribede bogbind i disse farver blev fastholdt gennem alle årene.
Titler
[redigér | rediger kildetekst]Barfods, Allers, Bøthners og Wangels Forlag
[redigér | rediger kildetekst]Stregerne mellem titlerne markerer forlagsskift.
Titlerne til og med nr. 14 (Jan spiller højt spil) er udgivet første gang før retskrivningsreformen i 1948 og ses derfor også stavet med gammel retskrivning.
|
|
|
- Noter
Grafisk Forlag
[redigér | rediger kildetekst]Ved udgivelsen af Grafisk forlag blev en alternativ nummerering benyttet. Det oprindelige nummer er tilføjet i parentes sammen med den oprindelige titel, hvis de adskiller sig.
|
|
|
Samme forfattere
[redigér | rediger kildetekst]Carlo Andersen og Knud Meister udgav under pseudonymet Lisbeth Werner pigebogsserien om detektiven Puk.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Jan hjemmesiden Janbog.dk med omfattende oplysninger om bøgerne og de tilhørende udgivelser som Jan-lommebøger m.v.
- LIDT JAN Arkiveret 26. august 2013 hos Wayback Machine
- Knud Meister Arkiveret 13. december 2007 hos Wayback Machine – bibliografi.dk
Spire Denne artikel om bøger og tidsskrifter er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |