Spring til indhold

Jacob Egeris

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jacob Egeris
Personlig information
Fulde navn Jacob Egeris Pedersen
Født 19. maj 1990 (34 år)
Danmark Rediger på Wikidata
Højde 185 cm
Position Central forsvar
Klubinformation
Nuværende
Nykøbing FC
Nummer 5
Ungdom
0000-2006 Søllerød-Vedbæk
2006-2009 Lyngby BK
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2009-2010 Lyngby BK 24 (1)
2011-2013 FC Nordsjælland 5 (0)
2012-2013Viborg FF (leje) 26 (3)
2013-2016 Viborg FF 23 (0)
2016-2017 Vejle Boldklub 28 (1)
2017-2020 Ham-Kam 35 (0)
2020- Nykøbing FC 40 (1)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 28. juli 2017.

† Kampe (mål).

Jacob Egeris Pedersen (født 19. maj 1990) er en dansk fodboldspiller, der spiller for Nykøbing FC.

Han fik sin fodboldopdragelse i Boldklubben Søllerød-Vedbæk. Som 1. års ynglingespiller skiftede han i december 2006 til Lyngby Boldklub.[1]

Egeris fik debut for Lyngbys førstehold den 20. september 2009 da han blev indskiftet i 1. divisionskampen mod Vejle BK. Dette skete efter at han havde startet sæsonen i klubbens U-trup. Han spillede i alt 7 kampe for klubben i efteråret 2009. I december samme år underskrev Egeris sin første professionelle kontrakt, da han lavede en 1-årig aftale med Lyngby BK.[2] I sæsonen 2009-10 spillede han i alt 22 kampe for Lyngby i 1. division. Klubben sluttede på 2. pladsen i ligaen og rykkede op i Superligaen.

Jacob Egeris spillede karrierens første kamp i Superligaen den 19. juli 2010, da han sammen med resten af Lyngby-holdet tabte 2-4 på hjemmebane til AaB. 25. juli var Egeris igen med i startopstillingen, da klubben på hjemmebane tog imod AC Horsens i 2. runde af Superligaen 2010-11.[3] Ved stillingen 1-0 til Lyngby fik Egeris i kampens sidste minutter en skade i den ene ankel, og måtte efterfølgende hjælpes fra banen.[4] Det viste sig ved en efterfølgende scanning at fodrodsknoglen var brækket.

Seks uger efter Egeris blev skadet underskrev han en 3-årig kontrakt med naboklubben FC Nordsjælland. Kontrakten var først gældende fra 1. januar 2011 og han kunne derfor skifter som transferfri, da kontrakten med Lyngby udløb på samme tidspunkt.[5] 3½ måned efter sin skade gjorde Egeris comeback for Lyngby, da han 11. november 2010 i en pokalkamp på udebane mod Randers FC, kort før start pludselig kom i startopstillingen da Mathias Tauber blev ramt af sygdom. Lyngby tabte 0-3 og dette blev Jacob Egeris' sidste spilleminutter for Lyngby Boldklub.[6]

FC Nordsjælland

[redigér | rediger kildetekst]

Kort tid efter at Jacob Egeris sammen med resten af sine nye holdkammerater fra FC Nordsjælland var startet med træningen i januar 2011, pådrog Egeris sig et træthedsbrud en den ene fod. Dette gjorde at han ikke var med i forårets kampe i Superligaen 2010-11. Han startede genoptræningen i slutningen af marts, og 12. april 2011 fik han sine første spilleminutter i FC Nordsjælland trøjen, da han efter aftale fik 60 minutter på banen i en reserveholdskamp mod Lyngby BK.[7] I de første syv runder af Superligaen 2011-12 kunne Egeris ikke tilkæmpe sig en plads på førsteholdet, og han havde ved udgangen af august 2011 endnu ikke spillet nogle superligaminutter for FC Nordsjælland.[3]

I sommeren 2012 indgik Egeris en et-årig lejeaftale med 1. divisionsklubben Viborg FF.[8] Lejeopholdet i Viborg FF blev en succes for Egeris, så da lejekontrakten med klubben udløb i sommeren 2013 blev den vekslet til en permanent 3 årig kontrakt.[9]

Viborg FF ville ikke forlænge kontrakten med Egeris i sommeren 2016. Han forlod derfor klubben ved kontraktudløb.

Vejle Boldklub

[redigér | rediger kildetekst]

Den 5. juli 2016 skrev han under på en 3-årig kontrakt med Vejle Boldklub, hvor han var fast mand i det centrale forsvar i sin første halvsæson. Han debuterede for VB sammen med syv andre holdkammerater i premieren på 2016/2017-sæsonen, da VB den 24. juli 2016 spillede 1-1 på Vejle Stadion mod Fremad Amager.

Efter blot én sæson, hvor Egeris var fast mand i det centrale forsvar, gik klubben og han dog hvert til sit, hvilket blev offentliggjort den 14. juni 2017.[10]

Hamarkameratene

[redigér | rediger kildetekst]

Den 28. juli 2017 skiftede han til Ham-Kam i den tredjebedste norske række.[11]

  1. ^ Lyngbymedia.dk. "Jacob Egeris Pedersen". Arkiveret fra originalen 22. marts 2012. Hentet 31. august 2011.
  2. ^ Dueholm, Jakob (2009-12-09). "Forsvarstalent på kontrakt i Lyngby". Bold.dk. Hentet 31. august 2011.
  3. ^ a b Danskfodbold.com. "Superligastatistik - Jacob Egeris". Hentet 31. august 2011.
  4. ^ Helmin, Jesper (2010-07-27). "Forsvarstalent på kontrakt i Lyngby". Bold.dk. Hentet 31. august 2011.
  5. ^ Houlind, Søren (2010-09-03). "FCN henter Lyngby-stopper". Bold.dk. Hentet 31. august 2011.
  6. ^ Houlind, Søren (2010-11-12). "Egeris: Jeg gjorde, hvad jeg kunne". Bold.dk. Hentet 31. august 2011.
  7. ^ Helmin, Jesper (2011-04-12). "Sulten Egeris klar til FCN-debut". Bold.dk. Hentet 31. august 2011.
  8. ^ VFF lejer Jacob Egeris (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF, 16. august 2012
  9. ^ Egeris skifter til Viborg FF (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF, 31. maj 2013
  10. ^ Møllenberg, Allan (14. juni 2017). "Farvel til Egeris og goddag til albaner". Vejle Amts Folkeblad.
  11. ^ Jacob Egeris skriver med norske HamKam bold.dk, 28. Juli 2017

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]