Imagisme
Imagismen var en retning inden for især anglo-amerikansk litteratur i begyndelsen af 1900-tallet. Imagisterne afviste det følelses- og symbolladede udtryk i den ældre poesi og satte præcise billeder i et klart og skarpt sprog i stedet.
Imagisterne trådte frem som gruppe i den litterære offentlighed i tidsskrifter og i fire antologier mellem 1914 og 1917. De slog til lyd for en tilbagevenden til mere klassiske kvaliteter i det poetiske sprog og eksperimenterede samtidig med utraditionelle former. De ville fokusere på tingen som ting, og ikke tingen som symbol for abstrakte forhold.
I marts 1913 blev imagismens program offentliggjort i tidsskriftet Poetry af Ezra Pound og F.S. Flint med følgende krav til lyrikken:
- Direkte behandling af "tingen", hvad enten subjektivt eller objektivt.
- Ingen brug af ord som ikke bidrager til præsentationen.
- Med hensyn til rytmen: at komponere efter rytmen i den musikalske frase, ikke efter metronomen.[1]
I aprilnummeret stod imagismens måske mest berømte digt, Ezra Pounds haiku-agtige In a Station of the Metro med kun disse 14 ord:
- The apparition of these faces in the crowd
- Petals on a wet, black bough.[2]
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- "Imagisme" hos Den Store Danske, DSD
- Om "In a Station of the Metro" Arkiveret 18. maj 2019 hos Wayback Machine. Forskellige forfattere (engelsk)
- Noter
- ^ Den engelske artikel har:
- Direct treatment of the "thing", whether subjective or objective.
- To use absolutely no word that does not contribute to the presentation.
- As regarding rhythm: to compose in sequence of the musical phrase, not in sequence of the metronome.
- ^ Måske:
Tilsynekomsten af disse ansigter i mængden
Kronblade på en våd, sort gren.