Spring til indhold

Hanne Dahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hanne Dahl
5. juni 2009
Personlig information
Født30. august 1970 (54 år) Rediger på Wikidata
Aalborg, Danmark Rediger på Wikidata
Politisk partiJuniBevægelsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
ArbejdsstedBruxelles, Strasbourg Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hanne Dahl (født 30. august 1970 i Aalborg) er præst og tidligere Europa-Parlamentsmedlem for Junibevægelsen. Hun var bevægelsens spidskandidat ved Europa-Parlamentsvalget 2009.

Dahl er delvis vokset op i Malaysia, Indonesien og Singapore, hvor hun gik på internationale amerikanske skole, blev student fra Århus Katedralskole 1990 og studerede teologi på Aarhus Universitet fra 1991. Hun arbejdede som projektmedarbejder 1999-2002, frimenighedspræst i Himmerland 1998-2005, projektleder 2002-2004, politisk assistent i EU-Parlamentet 2004-2008. Hun var desuden fast kommentator på Weekendavisen 2000-2002 og medlem af bestyrelsen for Den frie Lærerskole i Ollerup 2002-2004.

I 2009 blev hun konstitueret sognepræst i Hasseris sogn ved Aalborg. Året efter blev hun præst for Morsø Frimenighed i Øster Jølby.[1] Siden 2014 har hun været studenterpræst ved Aalborg Budolfi Provsti.

Hun er gift og har en datter med Mogens Ove Madsen, som er lektor i økonomi ved Aalborg Universitet og politisk aktiv i Socialdemokratiet. Fra et tidligere ægteskab har Hanne Dahl en søn og en datter.

Hanne Dahl har været medlem af Radikale Venstre. Hun var folketingskandidat for Demokratisk Fornyelse i 1998, kandidat til Europa-Parlamentet for Junibevægelsen i 1999, siden 2000 medlem af Junibevægelsens landsledelse, politiske udvalg og talsperson for bevægelsen, og formand for Junibevægelsens ledelse fra 2005.

Ved Europa-Parlamentsvalget 2004 blev hun førstesuppleant til parlamentet. Hun afløste Jens-Peter Bonde som parlamentsmedlem, da han fratrådte i 2008.

I EU-Parlamentet var hun frem til juni 2009 med-formand for gruppen Uafhængighed/Demokrati (IND/DEM), næstformand for delegationen for forbindelserne med Schweiz, Island og Norge og det blandede EØS-parlamentarikerudvalg, medlem af udvalget om konstitutionelle anliggender, stedfortræder i udvalget om miljø, folkesundhed og fødevaresikkerhed, budgetkontroludvalget og udvalget om det indre marked og forbrugerbeskyttelse. Hun var desuden formand for det europæiske samarbejdsparti EUDemokraterne. Hun sad dengang som eneste dansker i formandskonferencen for Europa-parlamentet, som fastlægger arbejdsgangen i parlamentet.

Hanne Dahl var i en kortere periode i 1986 sekretariatsleder for Folkeskoleelevernes Landsorganisation

  1. ^ "Præsteliste for Morsø Frimenighed". Arkiveret fra originalen 6. december 2013. Hentet 24. maj 2012.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.