Michelinguiden
Michelinguiden (på fransk: Guide Michelin) er en bog med anmeldelser og anbefalinger af især restauranter. Den blev første gang udgivet i Frankrig i år 1900 af den franske dækfabrikant André Michelin. Den blev uddelt gratis på autoværksteder og bilforhandlere for at hjælpe bilejerne med at finde benzintanke og værksteder samt i mindre grad overnatnings- og spisesteder.
Vurderinger
[redigér | rediger kildetekst]Systemet med karakterer som stjerner blev indført i 1930'erne. I guiden vurderes maden på spisestederne med en karakter fra en til tre michelinstjerner:
- 1 stjerne: En god restaurant i sin kategori.
- 2 stjerner: Rigtig godt køkken, værd at køre en omvej efter.
- 3 stjerner: Ekstraordinær køkkenkunst, værd at rejse efter.
Betjening, stemning og øvrige indtryk vurderes med 1-5 korslagte bestik; særligt gode steder får bestik i rød farve.
Bedømmelsen sker efter fem kriterier:
- Kvaliteten af råvarerne.
- "Håndværket" - dvs. smagen og tilberedningen.
- "Personligheden" - dvs. hvor godt det er lykkedes for kokken at finde sit eget udtryk.
- Kvalitet for pengene.
- Kvalitet uanset tidspunkt - det skal være den samme oplevelse, uanset hvornår gæsten spiser på restauranten.
Overnatningsstederne belønnes med hotelsymboler. Jo større, jo bedre.
Anonyme inspektører spiser på restauranterne og bedømmer dem. Anonymiteten sikrer, at inspektørerne ikke får særbehandling.
Bib Gourmand
[redigér | rediger kildetekst]Siden 1955 har guiden også fremhævet restauranter, der tilbyder "god mad til prisen", og som tildeles den såkaldte "Bib Gourmand" i form af en figur af en michelinmand. Disse restauranter serverer menuer under et vist prisniveau, der bestemmes af landets økonomiske standarder. Bib (Bibendum) er firmaets kælenavn for Michelinmanden, firmaets logo i mere end et århundrede.
Grøn stjerne
[redigér | rediger kildetekst]Siden 2020 har guiden ydermere givet grønne stjerner til restauranter, der adskiller sig ved at gøre en større indsats for bæredygtigheden, ved f.eks. at arbejde direkte med producenter, fokusere på genbrug eller minimere madspild.[1]
Danske restauranter med michelinstjerne(r) (2023)[2]
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark blev der i 2023 udelt 45 michelinstjerner fordelt på 32 restauranter. Fire restauranter fik samtidig den grønne femkløver for bæredygtighed.[3]
Restaurant | Antal stjerner | Grøn stjerne | By |
---|---|---|---|
Geranium | 3 | København | |
Noma | 3 | x | København |
Frederikshøj | 2 | Aarhus | |
AOC | 2 | København | |
Alchemist | 2 | x | København |
Jordnær | 2 | København | |
Kadeau Copenhagen | 2 | x | København |
Kong Hans Kælder | 2 | København | |
Koan | 2 | København | |
Henne Kirkeby Kro | 2 | x | Henne |
Koks | 2 | x | Grønland |
Domestic | 1 | x | Aarhus |
Gastromé | 1 | Aarhus | |
Substans | 1 | Aarhus | |
Kadeau Bornholm | 1 | x | Åkirkeby |
Alouette | 1 | x | København |
formel B | 1 | København | |
Jatak | 1 | København | |
Marchal | 1 | København | |
Søllerød Kro | 1 | København | |
The Samuel | 1 | København | |
Aro | 1 | Odense | |
Ti Trin Ned | 1 | Fredericia | |
Dragsholm Slot Gourmet | 1 | Hørve | |
MOTA | 1 | Nykøbing Sjælland | |
Frederiksminde | 1 | x | Præstø |
Syttende | 1 | Sønderborg | |
LYST | 1 | x | Vejle |
Me|Mu | 1 | Vejle | |
Grand Royal | 1 | Vejle | |
Domæne | 1 | Herning | |
Villa Vest | 1 | Lønstrup | |
Tri | 1 | Agger |
Danske restauranter der mistede michelinstjerne(r) (fra 2023)
[redigér | rediger kildetekst]Restaurant | Antal stjerner | Mistet i (år) | By |
---|---|---|---|
Kiin Kiin | 1 | 2023[3] | København |
Kokkeriet | 1 | 2023[3] | København |
Ekstern henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- Den danske side om Michelinguiden Arkiveret 23. september 2011 hos Wayback Machine
- De svenske michelinrestauranter 2017
- De norske michelinrestauranter 2017
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 27. juli 2022. Hentet 27. juli 2022.
- ^ Denmark MICHELIN Restaurants – the MICHELIN Guide
- ^ a b c Disse danske restauranter har Michelin-stjerner i 2023 - TV 2