Guarbønne

Guarbønne
Guarbønne
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae (Planter)
Division	Magnoliophyta; (Dækfrøede planter)
Klasse	Magnoliopsida; (Tokimbladede)
Orden	Fabales; (Ærteblomstordenen)
Familie	Fabaceae; (Ærteblomstfamilien)
Underfamilie	Faboideae
Slægt	Cyamopsis
Art	C. tetragonoloba
Videnskabeligt artsnavn
	Cyamopsis tetragonoloba; (L.) Taub.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Guarbønne (Cyamopsis tetragonoloba) er en plante i ærteblomstfamilien som bruges til at producere guargummi.

Guarbønnens oprindelsessted er ukendt, da planten er ikke kendes vildtvoksende.^[1] Det antages at den stammer fra den afrikanske slægtning Cyamopsis senegalensis, og er videreudviklet i Indien og Pakistan hvor den er blevet dyrket i århundreder.^[2] Guarbønnen trives godt i steppeklima, men hyppige regnvejr er nødvendige.

Guarbønnen er en god plante at bruge i vekseldrift da den lever i symbiose med kvælstoffiksererende bakterier.^[3] Guarbønnen har mange anvendelser som spiseplante for mennesker og dyr, men udvinding af guargummi fra frøerne er i dag den vigtigste anvendelse.^[2] Efterspørgslen efter guargummi er stigende på grund af industriel brug ved produktion af olieskifergas.^[2] Omkring 80 % af verdensproduktionen er sker Indien og Pakistan, men på grund af stor efterspørgsel, bliver planten også dyrket nye steder.

Biologi

Guarbønnen er en 2-3 m høj urt. Den har pælerod og har rodknolde med knoldbakterier som kan optage kvælstof i den øverste del af rodsystemet. Blade og stængler er ofte hårede, afhængig af sorten. Blomsterne er hvide eller blålige. Bælgene som er flade og tynde, indeholder 5-12 små ovale frø som er omkring 5 mm lange. De modne frø er normalt hvide eller grå. Ved stor fugtighed kan de blive sorte og miste deres spiringsevne.

Frøene har en proteinrig kim (43-46 %) og en forholdsvis stor frøhvide (34-40 %) som indeholder store mængder galaktomannan.^[2] Galaktomannan er et polysakkarid som indeholder polymerer af mannose og galaktose i forholdet to til en med mange forgreninger.^[4]

Billeder

Planter
Blomster
Bælge
Frø

Referencer

^ Whistler R.L. and Hymowitz T. 1979. Guar: agronomy, production, industrial use and nutrition. Purdue University Press, West Lafayette
^ ^a ^b ^c ^d Mudgil, D.; Barak, S.; Khatkar, B. S. (2011). "Guar gum: Processing, properties and food applications—A Review". Journal of Food Science and Technology. 51: 409-18. doi:10.1007/s13197-011-0522-x. PMC 3931889. PMID 24587515.
^ Undersander D.J., Putnam D.H., Kaminski A.R., Doll J.D., Oblinger E.S. and Gunsolus J.L. 1991. University of Wisconsin-Madison, University of Minnesota Guar. Besøgt 8. november 2012.
^ Garti N. and Leser M.E 2001. Emulsification properties of hydrocolloids. Polymers for Advanced Technologies 12: 123-135.

[Whistler-1] Whistler R.L. and Hymowitz T. 1979. Guar: agronomy, production, industrial use and nutrition. Purdue University Press, West Lafayette

[Mudgil-2] Mudgil, D.; Barak, S.; Khatkar, B. S. (2011). "Guar gum: Processing, properties and food applications—A Review". Journal of Food Science and Technology. 51: 409-18. doi:10.1007/s13197-011-0522-x. PMC 3931889. PMID 24587515.

[Undersander-3] Undersander D.J., Putnam D.H., Kaminski A.R., Doll J.D., Oblinger E.S. and Gunsolus J.L. 1991. University of Wisconsin-Madison, University of Minnesota Guar. Besøgt 8. november 2012.

[Garti-4] Garti N. and Leser M.E 2001. Emulsification properties of hydrocolloids. Polymers for Advanced Technologies 12: 123-135.

[1]

[2]

[3]

[4]