Spring til indhold

Großglockner-Hochalpenstraße

Koordinater: 47°04′57″N 12°50′32″Ø / 47.0825°N 12.8422°Ø / 47.0825; 12.8422
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Großglockner-Hochalpenstraße
Grossglockner High Alpine Road
Großglockner-Hochalpenstraße i efteråret 1997
Højde2.504 m.o.h.[1]
Længde48 km[2]
Krydses afØstrigske landevej 107[3]
Sted Østrig
KædeAlperne
Großglockner-Hochalpenstraße ligger i Østrig
Großglockner-Hochalpenstraße
Großglockner-Hochalpenstraße

Großglockner-Hochalpenstraße er en alpin pasvej i Østrig mellem byerne Bruck an der Glocknerstraße i delstaten Salzburg og Heiligenblut i delstaten Kärnten. Vejen er 47,8 km lang[4] og forløber på 10 km over 2.400 meters højde.[5] Passet Hochtor ligger i 2.504[1] meters højde. Vejen har endvidere to sideveje til hhv. Edelweißspitze (2.571 m.o.h.[6]) og Franz-Josefs-Höhe (2.362 moh), hvor der er gode udsigtspunkter. Vejen er lukket om vinteren – afhængig af vejret er det i perioden oktober til maj.[7] Vejen er privat ejet. Der betales afgift for at benytte den.[8]

Vejen over Hochtor fandtes allerede i forhistorisk tid,[7] hvor den blev anvendt under Hallstatttiden og blev senere udbygget af romerne. Frem til 1600-tallet var vejen den tredje vigtigste vejforbindelse over østalperne.

I 1924 fik ingeniøren Franz Wallack til opgave at projektere en 3 meter bred vej over Hochtor mellem Heiligenblut og Ferleiten. Men projektet blev ikke gennemført og blev først genoptaget, da Salzburgs delstatsformand Franz Rehrl i 1928 engagerede sig i projektet. I efteråret 1929 besluttede Landdagen i Salzburg at gennemføre vejens opførelse, og i sommeren 1930 påbegyndtes arbejdet.[6] Den 3. august 1935 blev vejen indviet.[6] I alt var op til 4.000[9] arbejdere beskæftiget med projektet i de fem år byggeriet stod på.[6]

Großglockner-Hochalpenstraße i dag

[redigér | rediger kildetekst]

Großglockner-Hochalpenstraßes betydning som transit- og pasvej er lille. Den er derimod en vigtig turistattraktion. Årligt kører omkring 270.000 køretøjer på Großglockner-Hochalpenstraße med omkring 900.000[6] gæster.

Großglockner-Hochalpenstraße går gennem Nationalpark Hohe Tauern og sidevejen til Franz-Josefs-Höhe er tilkørselsvej til Østrigs største gletsjer og landets højeste bjerg Großglockner. Ved Franz Josefs Höhe fører en kabelbane, Großglockner Gletscherbahn ned til Pasterze-gletsjeren.

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b "www.austrianmap.at". Arkiveret fra originalen 1. september 2022. Hentet 28. juli 2019.
  2. ^ "salzburg.info". Hentet 17. maj 2019.
  3. ^ "Google Maps". Hentet 3. maj 2019.
  4. ^ "heiligenblut.at, hochalpenstrasse". Hentet 11. maj 2019.
  5. ^ "nationalpark.at, high-alpine-road". Hentet 11. maj 2019.
  6. ^ a b c d e "grossglockner.at, hochalpenstrasse". Hentet 11. maj 2019.
  7. ^ a b "grossglockner.at, the high alpine road". Hentet 12. maj 2019.
  8. ^ "grossglockner.at, ticketing". Hentet 11. maj 2019.
  9. ^ "grossglockner.at, exhibitions". Hentet 11. maj 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

47°04′57″N 12°50′32″Ø / 47.0825°N 12.8422°Ø / 47.0825; 12.8422