Gratist
En gratist er en person, der anvender eller har fordele af et gode, uden selv at betale for eller bidrage til det. Eksempelvis kaldes passagerer der kører med offentlig transport uden billet for gratister.
Politisk motivation
[redigér | rediger kildetekst]I politisk henseende har gratisadfærd at gøre med begrebet 0-takst, dvs. idéen om at samfundets goder skal kunne benyttes af alle uden at nogen skal betale afgifter. Goderne skal derimod finansieres ad anden vej (fx skat), eller blot produceres uden betaling til den fælles nytte. Visse gratiser har også konkrete økonomiske grunde, fordi de ikke har råd, og ved at være gratis foretager de derfor en såkaldt selvreduktion af afgifterne[1].
Moralfilosofi
[redigér | rediger kildetekst]En gratist handler ikke efter Immanuel Kants kategoriske imperativ, der fordrer at din egen handling bør gøres til almen lov. Det er i stedet en egennyttig moral, der handler om at andre ikke tager direkte skade af din handling. Nogen mener [hvem?], at hvis alle var gratister ville det ikke kunne forsvare sig økonomisk at opretholde det offentlige gode. Men hvis alle var gratister, og blot bidrog til det fælles ad anden vej, ville der ikke være brug for finansiering[2]. .
Måder at finansiere et gode på
[redigér | rediger kildetekst]Der findes mindst tre muligheder for at finansiere et gode.
- (1) Den socialdemokratiske, socialliberale, eller socialistiske: at indkræve en skat der finansierer godet, således at det ejes af staten. Godet betragtes da som et offentligt gode
- (2) Den liberalistiske eller kapitalistiske: at lade godet finansieres som brugerbetaling gennem afgifter. Godet bliver derved et privat gode
- (3) Den kommunistiske: simpelthen opgive behovet for finansiering gennem en overskridelse af offentligt gode og privat gode (hvor de producerende skal have betalt for deres arbejde) til et fælles gode (hvor ingen behøver betaling, da ingen behøver at betale)[2].
Eksempler på gratister
[redigér | rediger kildetekst]Piratkopiering
[redigér | rediger kildetekst]Piratkopiering kan også siges at være gratistadfærd. I svensk kontekst (både Piratpartiet, Piratbyrån, og The Pirate Bay er opstået der) har gratistendensen blevet specificeret til den nye generation, ved brugen af navnet "Gratisgenerationen"[3]. Motivationen har at gøre med begrebet om allemandsret, i denne sag hvad Piratpartiet kalder "Digital Allemandsret"[4]. I Sverige har en gruppe kaldet Planka.nu startet en forsikringsfond for passagerere der ikke køber billet, ved at betale deres kontrolafgifter. Relateret er begrebet open source, som handler om at kunne bruge, kopiere og ændre i et hvilket som helst programs kildekode. Ift. gratister så har andre personer forskellige rettigheder til at bruge programmerne gratis og kopiere dem videre, i visse tilfælde af brug af copyleft-licensen endda at videresælge programmet. Dette kommer altså an på hvilken licens programmøren vælger.
Kollektiv trafik
[redigér | rediger kildetekst]DSB havde i 2009 over 260.000 sager med ubetalte kontrolafgifter, hvilket betød at 176 millioner kroner ikke var indbetalt[5]. Fra d. 1. oktober 2008 koster det 600 kr i s-togene dog 750kr og for børn under 16år 350kr. i kontrolafgift at køre uden billet hos DSB. I efteråret 2009 begyndte DSB at indføre civilklædte kontrollører, også kaldet togrevisorer, for at mere effektivt fange de 4% af rejserne der køres gratis [6].
Vejafgifter
[redigér | rediger kildetekst]Grundlæggelsen af vejnettet i Danmark er betalt af den danske stat fra skattepenge den har indkrævet. Vedligeholdelsen bliver ligeledes betalt af skattepenge. Idéen er her at alle skal have adgang til vejnettet på lige fod. Der findes forskellige brugere af vejnettet: Fodgængere, cyklister, bilister, lastbilchauffører. De to sidste grupper er pålagt en slags brugerbetaling i form af vægtafgift. Idéen er her at de slider ekstra på vejnettet, og derfor skal betale tilsvarende for vedligeholdelsen.
Gratisterne kunne i dette eksempel være cyklister, som ikke betaler skat, fordi de er under den nedre skattegrænse. De benytter vejnettet – et offentlig gode – uden at betale til dets vedligeholdelse. Cyklister der ikke betaler vejafgift, giver ingen miljø-forurening i modsætning til biler. Nogle grupper af gratister er dog accepteret pga. andre faktorer: Studerende der ikke betaler skat og modtager SU, får en uddannelse, som højst sandsynligt får dem til at tjene flere penge i sidste ende[kilde mangler].
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Dario Fo, Vi betalar inte! Vi betalar inte!
- ^ a b Michael Hardt & Antonio Negri: Commonwealth (2009)
- ^ "Gratisgenerationen ger sig in i politiken – DN.SE". Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 25. oktober 2009.
- ^ Christian Engström, Pirate MEP: Digital allemansrätt nu!
- ^ Politiken: Gratister skylder DSB 176 millioner kroner
- ^ DR Penge:DSB bruger nyt våben i kampen mod gratisterne