George Grosz
| George Grosz | |
|---|---|
.jpg)
1930 | |
| Personlig information | |
| Født | Georg Ehrenfried Groß  26. juli 1893 Berlin, Tyskland |
| Død | 6. juli 1959 (65 år) Vestberlin, Besættelseszoner i Tyskland efter 2. verdenskrig |
| Gravsted | Friedhof Heerstraße |
| Bopæl | Vestberlin (1959-1959) Berlin (1893-1933) |
| Politisk parti | Kommunistische Partei Deutschlands |
| Ægtefælle | Eva Peters |
| Børn | Marty Grosz, Peter M. Grosz[1] |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Kunstakademiet i Dresden (1909-1911) |
| Elev af | Emil Orlik |
| Medlem af | American Academy of Arts and Letters |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, gravør, bygningstegner, tegner, universitetsunderviser, litograf, grafiker, fotograf, forfatter, illustrator |
| Fagområde | Malerkunst |
| Deltog i | Documenta III, sommer-OL 1928 |
| Arbejdsgiver | Art Students League of New York |
| Arbejdssted | Dresden, New York City, Berlin, Huntington |
| Kendte værker | I Am Glad I Came Back |
| Genre | Genrekunst, portræt, stilleben, Akt, karikatur |
| Bevægelse | Neue Sachlichkeit, dadaisme, ekspressionisme |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1937, 1938) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
George Grosz (født 26. juli 1893 i Berlin, Tyskland som Georg Gross, død 6. juli 1959 i Vest-Berlin), var en tysk ekspressionistisk maler, tegner og grafiker.
Grosz er mest kendt for sine satiriske karikaturtegninger af tyskere og tyske samfundsklasser efter første verdenskrig og i Weimarrepublikken, men arbejdede også med maleri og fotomontager. Han var med til at indføre dadaismen i Berlin og dannede kunstbevægelsen Die Neue Sachlichkeit sammen med Otto Dix. Kort før Hitler kom til magten i 1933, måtte Grosz flygte og emigrere til USA.
Grosz' krigserfaringer som tysk soldat og som civil i Berlin i 1916 og 1917 og som indlagt på et militært sindssygehus gjorde et uudsletteligt indtryk på ham. Med ubarmhjertig og skræmmende pression fortalte Grosz i sine billeder om profitjægerene, som tjente formuer på krigen og om den brutale fattigdom, og det syndige liv, det politiske kaos og borgerskabets selvtilfredshed, som fulgte i kølvandet på nederlaget.
