Spring til indhold

Frisland (Nederlandene)

Koordinater: 53°12′05″N 5°48′00″Ø / 53.2014°N 5.8°Ø / 53.2014; 5.8
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Friesland)
Friesland
Fryslân
Frieslands flag Frieslands våbenskjold
Placering af Friesland
Placering af Friesland
Overblik
Land Nederlandene
Kongens KommissærArno Brok (VVD)
HovedstadenLeeuwarden
Demografi
Provins647.268 (2018)
 - Areal5.749 km²
 - Befolknings­tæthed193 pr. km²
Andet
TidszoneUTC 1
Højde m.o.h.0 m
Hjemmesidewww.fryslan.frl
For alternative betydninger, se Frisland (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Frisland)

Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.

Provinsen grænser op til Flevoland og Overijssel mod syd, IJsselmeer mod vest, Vadehavet mod nord, og Groningen og Drenthe mod øst. Friesland har et samlet areal på 5.749 km2, hvoraf 2.407 km2 udgøres af vand. Provinsen har godt 647.268 indbyggere (2018).[1][2]

Frieslands provinshovedstad og største by hedder Leeuwarden (vestfrisisk: Ljouwert), hvor den lokale provinsadministration holder til. Kongens kommissær (nederlandsk: Commisaris van de Koning; vestfrisisk: Kommissaris fan de Kening) i Friesland er Arno Brok.[3] Kristendemokratisk Appel (CDA) er med 9 sæder det største parti i provinsrådet. Arbejderpartiet (PvdA) er det næststørste parti, mens Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD) og Socialistpartiet (SP) med 5 sæder hver konkurrerer om at være rådets tredje største parti.

Friesland er en del af den historiske region Frisland, der betegner det område i Nordvesteuropa, som bebos af folk, der taler frisisk. Frieslands to officielle sprog er nederlandsk og vestfrisisk. 467.000 har frisisk som modersmål (2001), og frisisk er det officielle forvaltningssprog i provinsen. Frisiske byer har to navne: Det oprindelige frisiske og en nederlandsk version.

I 1996 bekendtgjorde Frieslands' provinsråd, at provinsens officielle navn skulle være det vestfrisiske Fryslân, og ikke det nederlandske Friesland.[4] I 2004 stadfæstede den nederlandske regering den beslutning.[5] Regeringen iværksatte herefter et treårigt navneskifteprogram.

Ved siden af provinsen Friesland findes der to andre traditionelle frisiske områder, nemlig Nordfrisland syd for den dansk-tyske grænse og Østfrisland i Nedersaksen. Det nederlandske Friesland kaldes også Westerlauwers Friesland, da åen Lauwers er grænsen mellem Frisland og Groningen. Betegnelsen "Vestfrisland" bør undgås, idet West-Friesland er navnet på en egn i provinsen Noord-Holland, der var en del af Friesland indtil middelalderen.

Satellitbillede af Friesland.
De Friese Meren.
Vadehavet.
Frieslands nordkyst.
Topografisk kort over Friesland, 2018.

Friesland ligger i den nordlige del af Nederlandene. Den grænser op til Vadehavet i nord, IJsselmeer i vest og provinsen Overijssel i syd. I øst grænser Friesland op til provinserne Groningen og Drenthe.

Friesland er Nederlandenes største provins. Den har et samlet areal på 5.749 km2, hvoraf 2.407 km2 udgøres af vand. Eksklusive vand er Friesland Nederlandenes tredje største provins.

Friesland udgøres primært af et fastland, men omfatter også øgruppen De Vestfrisiske Øer, der bl.a. består af Vlieland (vestfrisisk: Flylân), Terschelling (vestfrisisk: Skylge), Ameland (vestfrisisk: It Amelân) og Schiermonnikoog (vestfrisisk: Skiermûntseach). Der er adgang til alle øerne via færgeoverfart. Provinsens højeste punkt på 45 m.o.h. ligger på Vlieland.

Friesland er hjemsted for fire nationalparker: Schiermonnikoog, De Alde Feanen, Lauwersmeer (vestfrisisk: Lauwersmar) og Drents-Friese Wold (vestfrisisk: It Drintsk-Fryske Wâld).

Underinddelinger

[redigér | rediger kildetekst]

Friesland er opdelt i tre COROP-områder: Nordfriesland, Sydøstfriesland og Sydvestfriesland. COROP-enhederne bruges af staten i forbindelse med statistik og analyse.[6]

Friesland består af 18 kommuner. Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune, mens Súdwest-Fryslân arealmæssigt er den største kommune i hele Nederlandene. Schiermonnikoog har det laveste indbyggertal, mens Harlingen har det mindste areal.[7]

Kommune Indbyggere Areal COROP-område
Achtkarspelen 27.916 102,40 km2 Nordfriesland
Ameland/It Amelân 3.638 58,83 km2 Nordfriesland
Dantumadeel/Dantumadiel 18.896 85,41 km2 Nordfriesland
De Friese Meren/De Fryske Marren 51.590 361,83 km2 Sydvestfriesland
Dongeradeel/Dongeradiel 23.880 167,21 km2 Nordfriesland
Ferwerderadeel/Ferwerderadiel 8.681 97,71 km2 Nordfriesland
Harlingen/Harns 15.848 25,03 km2 Nordfriesland
Heerenveen/It Hearrenfean 50.229 180,86 km2 Sydøstfriesland
Kollumerland en Nieuwkruisland/Kollumerlân en Nijkrúslân 12.853 109,75 km2 Nordfriesland
Leeuwarden/Ljouwert 108.768 151,70 km2 Nordfriesland
Ooststellingwerf/Eaststellingwerf 25.473 224,16 km2 Sydøstfriesland
Opsterland/Opsterlân 29.727 224,63 km2 Sydøstfriesland
Schiermonnikoog/Skiermûntseach 946 43,99 km2 Nordfriesland
Smallingerland/Smellingerlân 55.848 118,24 km2 Sydøstfriesland
Súdwest-Fryslân 84.028 459,64 km2 Sydvestfriesland
Terschelling/Skylge 4.837 86,16 km2 Nordfriesland
Tietjerksteradeel/Tytsjerksteradiel 31.888 149,44 km2 Nordfriesland
Vlieland/Flylân 1.112 36,13 km2 Nordfriesland
Waadhoeke 46.137 305 km2 Nordfriesland
Weststellingwerf 25.701 221,19 km2 Sydøstfriesland

Friesland har et indbyggertal på 647.268 (2018) og en befolkningstæthed på 193 pr. km2.[1][2] Det er Nederlandenes femte mindste provins målt på antal indbyggere. Friesland har desuden Nederlandenes anden laveste befolkningstæthed. Kun Zeeland, Flevoland, Drenthe og Groningen har færre indbyggere. Leeuwarden er provinsens folkerigeste kommune.[7]

Befolkingsudviklingen i provinsen[8]
År Indbyggere
1714 129.243
1748 135.195
1796 161.513
1811 175.366
1830 204.909
1840 227.859
1850 243.191
1860 269.701
1870 300.863
1880 329.877
1890 335.558
1900 340.263
År Indbyggere
1910 363.625
1920 385.362
1930 402.051
1940 424.462
1950 465.267
1960 478.206
1970 521.820
1982 592.314
1990 599.151
1999 621.222
2010 646.305

Årene 1880-1900 var præget af en aftagende befolkningstilvækst. En stor fødevarer- og landbrugskrise medførte således, at omkring 20.000 frisere emigrerede til USA.

Ifølge befolkningsprognoser vil Friesland i 2025 have omtrent 657.000 indbyggere. Derefter forventes en nedgang i befolkningstallet.

Provinsrådsbygningen i Leeuwarden.

Provinsrådet i Friesland (nederlandsk: Provinciale Staten; vestfrisisk: Provinsjale Steaten) består af 43 medlemmer med kongens kommissær i spidsen. Den nuværende kommissær er Arno Brok fra Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VVD). Han afløste Joan Leemhuis-Stout (2016-2017) fra samme parti 1. marts 2017.[3] Frieslands provinsråd vælges af Frieslands indbyggere, mens kommissæren udpeges af kongen og den nederlandske regering. CDA er med 9 sæder det største parti i provinsrådet. Den daglige ledelse varetages af en lille styrelse (nederlandsk: Gedeputeerde Staten; vestfrisisk: Deputearre Steaten), hvis medlemmer (nederlandsk: gedeputeerden; vestfrisisk: deputearren) kan sammenlignes med ministrene i en regering. Styrelsen ledes af kommissæren.

De regionale dagblade Friesch Dagblad og Leeuwarder Courant bliver udgivet på nederlandsk. De holder begge til i Leeuwarden. Omrop Fryslân er en vestfrisisksproget radio- og tv-kanal, der ligeledes har hovedsæde i Leeuwarden.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Arkiveret 11. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  2. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Regionale kerncijfers Nederland." Arkiveret 16. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  3. ^ a b Rijksoverheid. "Benoeming commissaris van de Koning Fryslân." Arkiveret 16. juli 2018 hos Wayback Machine (Nieuwsbericht Rijksoverheid, 2016). Hentet 16. juli 2018.
  4. ^ Provinsen Frisland. "Beslut fan Provinsjale Staeten van Friesland." 29. marts 1996.
  5. ^ "Ook voor rijk heet Friesland Fryslân." Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine Leeuwarder Courant, 2004.
  6. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Indeling van Nederland in 40 COROP-gebieden." Arkiveret 13. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 13. juli 2018.
  7. ^ a b Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolkingsontwikkeling; regio per maand." Arkiveret 11. juli 2018 hos Wayback Machine Hentet 30. april 2017.
  8. ^ Centraal Bureau voor de Statistiek. "Bevolking op 1 januari en gemiddeld; geslacht, leeftijd en regio." Hentet 13. juli 2018.

53°12′05″N 5°48′00″Ø / 53.2014°N 5.8°Ø / 53.2014; 5.8