Spring til indhold

Friedrich Merz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Friedrich Merz
Formand for CDU
Nuværende
Overtaget embede
31. januar 2022
ForegåendeArmin Laschet
Personlige detaljer
Født11. november 1955 (69 år)
Brilon, Nordrhein-Westfalen, Tyskland
Politisk partiCDU
Uddannelses­stedBonns Universitet
ReligionRomerskkatolske kirke
Underskrift
Links
Friedrich Merz' hjemmeside
Biografi på europarl.eu
(tysk) Biografi på bundestag.de
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Friedrich Merz (født 11. november 1955 i Brilon, Nordrhein-Westfalen) er en tysk politiker, som har været formand for CDU siden januar 2022.

Merz studerede fra 1976 jura ved Rheinische Friedrich-Wilhelms-Universität Bonn og fuldførte i 1985 sin juridiske embedseksamen. Derefter arbejdede han som dommer i Saarbrücken og fra 1986 som advokat.

I 1989 blev han valgt til Europa-Parlamentet, men sad kun en enkelt periode, idet han blev valgt til Forbundsdagen i 1994. Fra 2000 til 2002 var han formand for CDU/CSU's fraktion i parlamentet. Siden 2002 har han været næstformand for fraktionen og fra 2000 til 2004 var han medlem af partiets præsidium.

Efter at Angela Merkel havde annonceret sin afgang som partiformand, forsøgte Merz at blive ny formand, men på CDU's forbundspartidag den 7. december 2018 fik han i anden valgrunde 482 af de 999 afgivne stemmer, mens Annegret Kramp-Karrenbauer fik 517 og blev valgt.[1]

I december 2021 fik Merz 62,1 % af stemmerne ved en vejledende urafstemning blandt CDU's medlemmer om at finde en ny formand efter Armin Laschet.[2] 31. januar 2022 blev afstemningsresultatet fulgt af en partikongres, og Merz blev formand. Ifølge det tyske nyhedsbureau DPA ventes det at Merz vil føre en mere højreorienteret politik end den midtersøgende politik som CDU havde under Angela Merkel i en lang årrække.[3]

  1. ^ "Kramp-Karrenbauer ist neue CDU-Vorsitzende". NDR. 7. december 2018. Hentet 7. december 2018.
  2. ^ Ritzau (17. december 2021), "Tyske CDU vil gøre højreorienteret til partiets leder", Berlingske, hentet 2022-01-22
  3. ^ Ritzau (22. januar 2022), "CDU godkender højreorienteret leder efter fejlslagne Laschet", B.T., hentet 2022-01-22
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]