Francesco Coghetti
Udseende
Francesco Coghetti | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 12. juli 1801 Bergamo, Italien |
Død | 20. april 1875 (73 år) Rom, Italien |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Accademia Carrara |
Medlem af | Accademia delle Arti del Disegno |
Beskæftigelse | Kunstmaler |
Arbejdssted | Rom (1821-1875) |
Genre | Portræt |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Francesco Coghetti (født 12. juli 1801 i Bergamo, død 20. april 1875 i Rom) var en italiensk maler.
Coghetti var historiemaler af den klassiske retning, således som denne fremtrådte i begyndelsen af 1800-tallet. Han var elev af Vincenzo Camuccini og uddannede sig i øvrigt efter Raffaello Santi. Coghetti, som længe var præsident for San-Luca-Akademiet i Rom, har malet mange alterværker og fresker, således i kirker og paladser i sin fødeby, i Rom (i Villa Torlonia Alexanders heltebedrifter, i Palazzo Torlonia, senere nedrevet, Bacchus' triumf, Amazoneslag med mere) og andre steder. I Villa Torlonia ved Castel Gandolfo har han blandt andet behandlet myten om Amor og Psyche.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Coghetti, Francesco i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), forfattet af A. Holck