Spring til indhold

Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Flyv, Fugl, Flyv)
"Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove!"
Sang
GenreAftensang, poesi Rediger på Wikidata
AmbitusStor none Rediger på Wikidata
TekstforfatterChristian Winther Rediger på Wikidata
KomponistJ.P.E. Hartmann Rediger på Wikidata

Flyv, fugl! Flyv over Furesøens vove! er et digt af Christian Winther. Det er kaldt "hans måske mest berømte og citerede digt".[1] Johan Peter Emilius Hartmann komponerede en melodi til digtet.

Musikforeningen havde i februar 1837 udskrevet en konkurrence om melodi til et udvalg af seks danske digte. Selv om ingen vandt prisen, valgte foreningen dog at udgive ni af sangene under titlen Melodier til danske Sange med Accompagnement for Pianoforte af Hartmann, H.M. Hansen, E. Helsted, H. Rung og Gebauer i 1838. Iblandt de ni var Hartmanns komposition til Flyv, fugl! Flyv som han havde skrevet i perioden maj til august 1837. Det er anset som et af hans kendteste værker.[2]

{
  <<
    \new Staff {
      \key d \major
      \new Voice = "melodi" {
           d'4 fis' a' a'8 a' | a'8. a'16 fis'8 d' b'4 a'8 r8 |
           d''4 a'8 a' fis'4 d'8 fis' | a'2 r2 | 
           d'4 fis'8 d'8 a'4 a'8 a'8 | a'4 fis'8 d'8 b'4 a'8 r8 | 
           d''4 d''8 cis''8 b'4 ais'8 ais'8 | b'8 r8 r2. | 
           cis''4 b'8 a'8 d''4 cis''8 d''8 | dis''8 (e''8) cis''8 g'8 fis'8 (b'8) a'4 |
           r8 d''8  cis''8 d''8 cis''8 (b'8) a'8 gis'8 | a'8 r8 r2. |
           d'4 fis'8 d'8 a'4 a'8 a'8 | a'4 fis'8 d'8 b'4 g'8 r8 | 
           d''4 fis'8 fis'8 b'4 a'8 a'8 d'2. r4
       }
    }  
    \new Lyrics \lyricsto "melodi" {
      Flyv, Fugl, flyv o -- ver | Fu -- re -- sø -- ens Vo -- ve, |
      nu kom -- mer Nat -- ten saa | sort, |
      alt syn -- ker Sol bag de | dæm -- ren -- de Sko -- ve, |
      Dag -- en nu li -- ster sig | bort. |
      Skynd dig nu hjem til din | fje -- dre -- de Ma -- ge, | 
      til de gul -- næb -- be -- de smaa; | 
      men naar i Mor -- gen du kom -- mer til -- ba -- ge, |
      sig mig saa alt, hvad du | saa !
    }
  >>
}

Indspilninger og udgivelser

[redigér | rediger kildetekst]

Gottfried Moses Ruben forestod tidlige fonograf-indspilninger af sangen. Det var i København den 31. maj 1894 med kammersanger Niels Juel Simonsen, der sang første og sidste (femte) strofe.[3] Optagelserne er nu digitaliseret og tilgængelige i Statsbibliotekets Ruben-samling.[4] Senere har blandt andre også Aksel Schiøtz (8. juni 1940)[5] og Claus Lembek indsunget sangen.

Udover Melodier til danske Sange... findes tekst og noder i Danmarks Melodibog og Sangbogen 2 fra Edition Wilhelm Hansen. Digtets tekst er også antologiseret i bindet Dansk Lyrik i serien Gyldendals Bibliotek.

  1. ^ "Arkiv for Dansk Litteratur - Christian Winther - Forfatterportræt". Arkiveret fra originalen 7. august 2007. Hentet 23. januar 2016.
  2. ^ "Flyv, Fugl, flyv". Det Kongelige Bibliotek. Arkiveret fra originalen 1. februar 2016. Hentet 23. januar 2016.
  3. ^ "Digte - Flyv, fugl! Flyv. | Johan Peter Emilius Hartmann - Europeana". Arkiveret fra originalen 2. februar 2016. Hentet 23. januar 2016.
  4. ^ "Ruben-samlingen - lydoptagelser". Statsbiblioteket. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2016. Hentet 23. januar 2016.
  5. ^ The Complete Aksel Schiøtz Recordings 1933-1946, volume 6, Danacord.