Flueknepperi
Flueknepperi er slang for at hænge sig i uvæsentlige detaljer, synonym med pedanteri[1], mens paragrafrytteri[2] typisk vil finde anvendelse i forbindelse med nidkær regelfortolkning.
Ordet "flueknepperi"s oprindelse og etymologi er uvis, men det optræder i Pia Jarvads Nye ord : ordbog over nye ord i dansk 1955-1998, der kender det fra 1977.[3][1] Der kendes to tolkninger af ordet "flueknepperi": den "mindre pæne" tager udgangspunkt i fluer, der parrer sig - en handling som kan synes ligegyldig og uvæsentlig, mens den "pæne" forklaring søger sin etymologi i knipling eller lignende sysler[kilde mangler] - tilsvarende en aktivitet med fokus på detaljen.
Tilsvarende ord kendes fra andre sprog.
På tysk
[redigér | rediger kildetekst]På tysk bruges "Korinthenkacker"[4] ("en, der skider korender") om en flueknepper. På bayersk (den tyske dialekt, der tales i Bayern og Østrig) kendes "Dipfalscheißa" ("en, der skider punktummer").
På engelsk
[redigér | rediger kildetekst]På engelsk rammes flueknepperi nok bedst ved "nitpicking"[5] ("at pille lus"), der dels har den bogstavelige betydning, dels netop har den overførte betydning, der svarer til "flueknepperi".
På hollandsk
[redigér | rediger kildetekst]På hollandsk kendes "mierenneuken"[6] ("at kneppe myrer"), som kan svare til den "mindre pæne" danske forklaring, men også "muggenziften" ("at si myg fra") kendes, og henviser til Matt 23:24: "I blinde vejledere, I sier myggen fra, men sluger kamelen."[7]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b "flueknepper — sproget.dk". Arkiveret fra originalen 12. november 2020. Hentet 17. december 2014.
- ^ flueknepperi — Ordbog — Den Danske Ordbog
- ^ Dansk Sprognævn: Nye Ord i Dansk: "flueknepperi" Arkiveret 17. august 2016 hos Wayback Machine
- ^ "Korinthenkacker" på tysk Wiktionary
- ^ "nitpicking" på engelsk Wiktionary
- ^ "mierenneuken" på nederlandsk Wiktionary
- ^ "Bibelen Online". Arkiveret fra originalen 20. august 2017. Hentet 17. december 2014.