Confederations Cup 2013

Confederations Cup 2013 var den 9. udgave af fodboldturneringen Confederations Cup, der afholdtes i Brasilien i juni 2013, som en generalprøve på VM i 2014, der også blev afholdt i landet.

Turneringen havde deltagelse af otte lande: mestrene fra hvert af de kontinentale forbund samt verdensmestrene og værtsnationen.

Confederations Cup 2013 blev vundet af Brasilien efter sejr over Spanien i finalen med 3-0 på Estadio do Maracanã.

Kvalificerede hold

Hold	Konføderation	Kvalifikations metode	Kvalifikations dato	Deltagelse.
Brasilien	CONMEBOL	VM i fodbold 2014 Vært	30. oktober 2007	Syvende
Spanien	UEFA	VM i fodbold 2010 Vinder	11. juli 2010	Anden
Japan	AFC	AFC Asian Cup 2011 Vinder	29. januar 2011	Femte
Mexico	CONCACAF	CONCACAF Gold Cup 2011 Vinder	25. juni 2011	Sjette
Uruguay	CONMEBOL	Copa América 2011 Vinder	24. juli 2011	Anden
Tahiti	OFC	2012 OFC Nations Cup Vinder	10. juni 2012	Første
Italien	UEFA	UEFA Euro 2012 toer¹	28. juni 2012	Anden
Nigeria	CAF	Africa Cup of Nations 2013 Vinder	10. februar 2013	Anden

¹Italien fik pladsen, fordi Spanien kvalificerede sig som verdensmester.

Stadion

Der blev anvendt seks stadioner i hver sin by.^[1]

Belo Horizonte		Recife
Estádio Governador Magalhães Pinto (Mineirão) Kapacitet: 62.547 (Opgraderet)		Arena Pernambuco Kapacitet: 44.248 (Nyt stadion)
Brasília		Rio de Janeiro
Estádio Nacional de Brasília (Estádio Nacional) Kapacitet: 68.009 (Genopbygget)		Estádio Mário Filho (Maracanã) Kapacitet: 76.804 (Opgraderet) ^[2]
Fortaleza		Salvador
Estádio Plácido Aderaldo Castelo (Castelão) Kapacitet: 64.846 (opgraderet)		Arena Fonte Nova Kapacitet: 52.048 (Genopbygget)

Resultater

Finalen

Brasilien vandt efter sejr over Spanien i finalen med 3-0 på Estadio do Maracanã og med dommer Björn Kuipers (Holland). Målene i finalen blev scoret af Fred efter 2' og 47' og Neymar Jr. efter 44'. Neymar Jr. (BRA) blev "Man Of The Match" i finalen

Bronze-kampen

Bronze-kampen blev spillet mellem Uruguay og Italien. 2-2 var stillingen efter de første 90 minutter, og efter ekstra spilletid var stillingen den samme. Målscorer var Edinson Cavani efter 58' og 78' for Uruguay og Davide Astori efter 24' samt Alessandro Diamanti efter 73' for Italien. Ved den efterfølgende staffesparkskonkurrence vandt Italien.

0-0 Diego Forlán -Brænder
0-1 Alberto Aquilani - scorer
1-1 Edinson Carvani - scorer
1-2 Stephan El Shaarawy - scorer
2-2 Luis Suárez - scorer
2-2 Mattia De Sciglio - Brænder
2-2 Martín Cáceres - Brænder
2-3 Emanuele Giaccherini - scorer
2-3 Walter Gargano - Brænder

Edinson Cavani blev "Man Of The Match" i bronze-opgøret.

Referencer

^ "Acorn Media Group: Press Releases". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 6. maj 2013. Hentet 6. februar 2013.
^ "Cadeiras sao retiradas do Maracanã para conclusao da primeira etapa das obras pra a Copa do Mundo - Chairs are removed from Maracanã concluding the upgrading first step" (portugisisk). Noticias.r7.com. 1990-01-06. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011. Hentet 6. februar 2013.

Spire

Denne artikel om en fodboldturnering er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] "Acorn Media Group: Press Releases". FIFA.com. Arkiveret fra originalen 6. maj 2013. Hentet 6. februar 2013.

[2] "Cadeiras sao retiradas do Maracanã para conclusao da primeira etapa das obras pra a Copa do Mundo - Chairs are removed from Maracanã concluding the upgrading first step" (portugisisk). Noticias.r7.com. 1990-01-06. Arkiveret fra originalen 1. oktober 2011. Hentet 6. februar 2013.

[1]

[2]