Spring til indhold

Europamesterskabet i fodbold 2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europamesterskabet i fodbold 2012
UEFA EURO 2012
Det spanske hold efter finalesejren.
Turneringsdetaljer
Værtsnation(er) Polen
 Ukraine
Dato(er)8. juni – 1. juli
Antal hold16
Stadion(er)(i 8 værtsbyer)
Endelige placeringer
Vinder Spanien Spanien (3. titel)
Andenplads Italien Italien
Tredjeplads Portugal Portugal
Tyskland Tyskland
Turneringsstatistik
Antal kampe31
Antal scoringer76  (2.45 pr. kamp)
Tilskuere1.440.896  (46.481 pr. kamp)
Topscorer(e)Italien Mario Balotelli (3)
Rusland Alan Dzagojev (3)
Tyskland Mario Gómez (3)
Kroatien Mario Mandžukić (3)
Portugal Cristiano Ronaldo (3)
Spanien Fernando Torres (3)
Bedste spillerSpanien Andrés Iniesta
Forrige sæsonEM 2008
Næste sæsonEM 2016
Infoboks sidst opdateret: 5. september 2012.

Europamesterskabet i fodbold 2012 var det 14. EM i fodbold. Kvalifikationsturneringen blev spillet i efteråret 2010 samt i hele 2011. Værterne for slutrunden var Ukraine og Polen i perioden 8. juni1. juli 2012.

Spanien vandt finalen med 4-0 over Italien. Dette var første gang i EM-historien, at de forsvarende mestre genvandt titlen.

Valg af værtskab

[redigér | rediger kildetekst]

Den 8. november 2005 udvalgte UEFA's eksekutivkommite 3 endelige kandidater til at afholde slutrunden for EM i 2012:

Landene havde foreslået afvikling i følgende byer:

Den endelige beslutning om valget af værtsnationen blev taget 18. april 2007, og her blev Polen/Ukraine valgt.

Kvalifikation til slutrunden

[redigér | rediger kildetekst]

Lodtrækningen til kvalifikationen til mesterskabet blev afholdt 7. februar 2010. 51 lande deltog i lodtrækningen, hvor de to værtslande, Polen og Ukraine, ikke indgik, da de som værtslande er automatisk deltagere i slutrunden. De øvrige lande var inddelt i seks seedningslag, og herudfra blev holdene trukket ud til ni grupper.

De ni gruppevindere samt den bedste toer kvalificerer sig direkte til slutrunden. De otte øvrige toere spiller parvis playoff-kampe om de resterende fire pladser til slutrunden.

Kvalificerede hold

[redigér | rediger kildetekst]
     Kvalificerede hold      Ikke kvalificerede hold      Ikke medlemmer af UEFA

Følgende hold har kvalificeret sig til slutrunden

Land Kvalificeret som Kvalifikationsdato
Polen Værtsnation 18. april 2007
Ukraine Værtsnation 18. april 2007
Tyskland Nr. 1 i gruppe A 2. september 2011
Italien Nr. 1 i gruppe C 6. september 2011
Spanien Nr. 1 i gruppe I 6. september 2011
Danmark Nr. 1 i gruppe H 11. oktober 2011
Rusland Nr. 1 i gruppe B 11. oktober 2011
Holland Nr. 1 i gruppe E 11. oktober 2011
Sverige Bedste to'er 11. oktober 2011
Frankrig Nr. 1 i gruppe D 11. oktober 2011
Grækenland Nr. 1 i gruppe F 11. oktober 2011
England Nr. 1 i gruppe G 11. oktober 2011
Kroatien Efter playoff-kampe mod Tyrkiet 15. november 2011
Portugal Efter playoff-kampe mod Bosnien-Hercegovina 15. november 2011
Irland Efter playoff-kampe mod Estland 15. november 2011
Tjekkiet Efter playoff-kampe mod Montenegro 15. november 2011
EURO-2012 landenes infrastruktur: Internationale, nationale veje og primærruter i Polen og Ukraine.

Bortset fra Donetsk og Kharkiv er alle værtsbyerne populære turistdestinationer.[1] De obligatoriske forbedringer af infrastrukturen omfatter byggeri af seks nye stadions, mens de sidste to stadions i Poznań og Kharkiv undergår omfattende renoveringer.[2] Tre stadions vil leve op til kriterierne i UEFA's højeste stadionkategori.

Spillesteder ved EM i 2012
Warszawa Poznań Gdańsk Wrocław
Polens Nationalstadion
Kapacitet: 58.145[3]
Miejski Stadion
Kapacitet: 41.609[3]
PGE Arena Gdańsk
Kapacitet: 40.818[3]
Miejski Stadion
Kapacitet: 42.771[3]
National Stadium Warszawa Stadion Miejski Poznań PGE Arena Gdańsk Stadion Miejski Wrocław
EURO-2012 spillesteder
Kyiv Donetsk Kharkiv Lviv
Olympiske Stadion
Kapacitet: 63.195[3]
Donbass Arena
Kapacitet: 50.055[3]
Metalist Stadion
Kapacitet: 38.633[3]
Arena Lviv
Kapacitet: 33.500[3]

Spillertrupper

[redigér | rediger kildetekst]
Howard Webb i 2011.
Jonas Eriksson i 2011.

I december 2011 offentliggjorde UEFA listen over dommere og fjerdedommere, der skal i aktion ved slutrunden.[4][5] For første gang har man udtaget ekstra dommere, der skal fungere som mållinjedommere.

Land Dommer Linjedommere Mållinjedommre
England England Howard Webb Michael Mullarkey
Peter Kirkup
Stephen Child (standby)
Martin Atkinson
Mark Clattenburg
Frankrig Frankrig Stéphane Lannoy Eric Dansault
Frédéric Cano
Michael Annonier (standby)
Fredy Fautrel
Ruddy Buquet
Tyskland Tyskland Wolfgang Stark Jan-Hendrik Salver
Mike Pickel
Mark Borsch (standby)
Florian Meyer
Deniz Aytekin
Ungarn Ungarn Viktor Kassai Gábor Erős
György Ring
Róbert Kispál (standby)
István Vad
Tamás Bognár
Italien Italien Nicola Rizzoli Renato Faverani
Andrea Stefani
Luca Maggiani (standby)
Gianluca Rocchi
Paolo Tagliavento
Holland Holland Björn Kuipers Sander van Roekel
Erwin Zeinstra
Norbertus Simons (standby)
Pol van Boekel
Richard Liesveld
Portugal Portugal Pedro Proença Bertino Miranda
Ricardo Santos
Tiago Trigo (standby)
Jorge Sousa
Duarte Gomes
Skotland Skotland Craig Thomson Alasdair Ross
Derek Rose
Graham Chambers (standby)
William Collum
Euan Norris
Slovenien Slovenien Damir Skomina Primoz Arhar
Marko Stancin
Matej Žunič (standby)
Matej Jug
Slavko Vinčič
Spanien Spanien Carlos Velasco Carballo Roberto Alonso Fernández
Juan Carlos Yuste Jiménez
Jesús Calvo Guadamuro (standby)
David Fernández Borbalán
Carlos Clos Gómez
Sverige Sverige Jonas Eriksson Stefan Wittberg
Mathias Klasenius
Fredrik Nilsson (standby)
Markus Strömbergsson
Stefan Johannesson
Tyrkiet Tyrkiet Cüneyt Çakır Bahattin Duran
Tarık Ongun
Mustafa Emre Eyisoy (standby)
Hüseyin Göçek
Bülent Yıldırım

Desuden er udnævnt fire dommere, der kun skal fungere som 4. dommere samt fire reserve linjedommere.

Land 4. dommer
Tjekkiet Tjekkiet Pavel Královec
Norge Norge Tom Harald Hagen
Polen Polen Marcin Borski
Ukraine Ukraine Viktor Shvetsov
Land Reserve linjedommere
Irland Irland Damien MacGraith
Polen Polen Marcin Borkowski
Slovakiet Slovakiet Roman Slysko
Ukraine Ukraine Oleksandr Voytyuk

Lodtrækningen til gruppespillet fandt sted den 2. december 2011 på Ukraine Palace of Arts i Kyiv, Ukraine, kl. 17:00 UTC (19:00 lokal time).[6]

Ligesom det var tilfældet ved slutrunderne i 2004 og 2008, var de 16 deltagende nationer blevet delt op i fire seedningslag ud fra deres rangering efter UEFA's landsholdskoefficienter.[7] Som værter var Polen og Ukraine dog automatisk placeret i øverste seedningslag sammen med Spanien som forsvarende mester.[8] Lodtrækningen blev foretaget af 4 tidligere finalevindere: Horst Hrubesch, Zinedine Zidane, Marco van Basten og Peter Schmeichel.

Lag 1 Lag 2 Lag 3 Lag 4
Hold P K V U T - /-
Tjekkiet Tjekkiet 6 3 2 0 1 4 5 -1
Grækenland Grækenland 4 3 1 1 1 3 3 0
Rusland Rusland 4 3 1 1 1 5 3 2
Polen Polen 2 3 0 2 1 2 3 -1

8. juni 2012
Polen  1 - 1  Grækenland



8. juni 2012
Rusland  4 - 1  Tjekkiet




12. juni 2012
Grækenland  1 - 2  Tjekkiet



12. juni 2012
Polen  1 - 1  Rusland




16. juni 2012
Tjekkiet  1 - 0  Polen



16. juni 2012
Grækenland  1 - 0  Rusland



Hold P K V U T - /-
Tyskland Tyskland 9 3 3 0 0 5 2 3
Portugal Portugal 6 3 2 0 1 5 4 1
Danmark Danmark 3 3 1 0 2 4 5 -1
Holland Holland 0 3 0 0 3 2 5 -3

9. juni 2012
Holland  0 - 1  Danmark



9. juni 2012
Tyskland  1 - 0  Portugal




13. juni 2012
Danmark  2 - 3  Portugal



13. juni 2012
Holland  1 - 2  Tyskland




17. juni 2012
Portugal  2 - 1  Holland



17. juni 2012
Danmark  1 - 2  Tyskland



Hold P K V U T - /-
Spanien Spanien 7 3 2 1 0 6 1 5
Italien Italien 5 3 1 2 0 4 2 2
Kroatien Kroatien 4 3 1 1 1 4 3 1
Irland Irland 0 3 0 0 3 1 9 -8

10. juni 2012
Spanien  1 - 1  Italien



10. juni 2012
Irland  1 - 3  Kroatien




14. juni 2012
Italien  1 - 1  Kroatien



14. juni 2012
Spanien  4 - 0  Irland




18. juni 2012
Kroatien  0 - 1  Spanien



18. juni 2012
Italien  2 - 0  Irland



Hold P K V U T - /-
England England 7 3 2 1 0 5 3 2
Frankrig Frankrig 4 3 1 1 1 3 3 0
Ukraine Ukraine 3 3 1 0 2 2 4 -2
Sverige Sverige 3 3 1 0 2 5 5 0

11. juni 2012
Frankrig  1 - 1  England



11. juni 2012
Ukraine  2 - 1  Sverige




15. juni 2012
Ukraine  0 - 2  Frankrig



15. juni 2012
Sverige  2 - 3  England




19. juni 2012
England  1 - 0  Ukraine



19. juni 2012
Sverige  2 - 0  Frankrig



Kvartfinaler Semifinaler Finale
                   
21. juni - Warszawa        
 Tjekkiet Tjekkiet  0
27. juniDonetsk
 Portugal Portugal  1  
 Portugal Portugal  0 (2)
23. juniDonetsk
   Spanien Spanien  0 (4)  
 Spanien Spanien  2
1. juliKyiv
 Frankrig Frankrig  0  
 Spanien Spanien  4
22. juniGdańsk
   Italien Italien  0
 Tyskland Tyskland  4
28. juniWarszawa
 Grækenland Grækenland  2  
 Tyskland Tyskland  1
24. juniKyiv
   ItalienItalien  2  
 England England  0 (2)
 Italien Italien  0 (4)  


21. juni 2012
Tjekkiet  0 - 1  Portugal
C. Ronaldo Goal 79'




22. juni 2012
Tyskland  4 - 2  Grækenland
Lahm Goal 39'
Khedira Goal 61'
Klose Goal 68'
Reus Goal 74'
Samaras Goal 55'
Salpigidis Goal 89' (straffe)




23. juni 2012
Spanien  2 - 0  Frankrig
Alonso Goal 19' Goal 90 1' (straffe)




24. juni 2012
England  0 - 0 (2-4)  Italien



    Straffesparkskonkurrence  
Gerrard Scorede
Rooney Scorede
Young Brændte (ramte overligger)
Cole Brændte (ramte overligger)
{{{straffescore}}} Balotelli Scorede
Montolivo Brændte (ramte overligger)
Pirlo Scorede
Nocerino Scorede
Diamanti Scorede
 

27. juni 2012
Portugal  0 - 0 (2-4)  Spanien



    Straffesparkskonkurrence  
Moutinho Brændte (ramte overligger)
Pepe Scorede
Nani Scorede
Alves Brændte (ramte overligger)
{{{straffescore}}} Alonso Brændte (ramte overligger)
Iniesta Scorede
Pique Scorede
Ramos Scorede
Fabregas Scorede
 

28. juni 2012
Tyskland  1 - 2  Italien
Ozil Goal 90 2' (straffe) Balotelli Goal 20' Goal 36'



1. juli 2012
Spanien  4 - 0  Italien
Silva Goal 14'
Alba Goal 41'
Torres Goal 84'
Mata Goal 88'



3 mål


2 mål


1 mål


1 selvmål

Uddybende Uddybende artikel: Coupe Henri Delaunay

Henri Delaunay-pokalen begyndte en rundrejse til værtsbyerne syv uger før turneringen startede. 100 dage før turneringsstart lettede en 35.5 meter høj luftballon, udformet som pokalen, fra Nyon i Schweiz, og satte kursen mod 14 byer udover værtsbyerne, for at reklamere for turneringen.[9]

Uddybende Uddybende artikel: Adidas Tango 12

Den officielle kampbold til mesterskabet er Adidas Tango 12, som er designet til at være lettere at drible med, end den angiveligt uforudsigelige Adidas Jabulani der blev anvendt ved VM i fodbold 2010.[10]

Uddybende Uddybende artikel: Endless Summer

Sangerinden Oceana Mahlmann har skrevet turneringens officielle sang der hedder Endless Summer.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Poland ´confident´ on Euro 2012 chances despite jitters – Soccerway Arkiveret 24. august 2007 hos Wayback Machine Poland 'confident' on Euro 2012 chances despite jitters hentet 12. april 2007
  2. ^ "Sting gig launches Poznan venue – UEFA.com". Arkiveret fra originalen 6. september 2011. Hentet 18. maj 2011.
  3. ^ a b c d e f g h "Press Kit: Logo and Slogan unveiling" (PDF). UEFA. 14. december 2009. Arkiveret fra originalen (PDF) 16. december 2011. Hentet 18. maj 2011.
  4. ^ UEFA EURO 2012 referees named Arkiveret 5. september 2013 hos Wayback Machine UEFA, 20-12-2011 (engelsk)
  5. ^ De 12 EM-dommere udpeget Arkiveret 14. januar 2012 hos Wayback Machine bold.dk, 20-12-2012
  6. ^ "December date for EURO finals draw in Kyiv". UEFA. 2011-10-03. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2011. Hentet 29. november 2011.
  7. ^ "UEFA's national team coefficient ranking" (PDF). UEFA. 2011-11-16. Arkiveret (PDF) fra originalen 13. december 2015. Hentet 29. november 2011.
  8. ^ "EURO finals draw seedings unveiled". UEFA. 2011-11-16. Arkiveret fra originalen 27. juni 2012. Hentet 29. november 2011.
  9. ^ UEFA. "Follow the Trophy Tour" (engelsk). Arkiveret fra originalen 1. marts 2013. Hentet 18. juni 2012.
  10. ^ Liew, Jonathan (2. december 2011). "Euro 2012: Adidas's new Tango 12 ball moves on from the World Cup Jabulani" (engelsk). The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen 10. juni 2012. Hentet 11. juni 2012.