Spring til indhold

Ebba Hentze

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ebba Hentze
Færøsk litteratur
Født25. september 1930
Færøerne
Død20. maj 2015 (84 år)
Tórshavn
Uddannelse og virke
GenreBørnebøger, noveller, digte, oversættelser

Ebba Hentze (født 25. september 1930, død 20. maj 2015 i Tórshavn)[1] var en færøsk forfatter. Hun var børnebogsforfatter, poet og oversætter. Hun modtog flere færøske litteratur-/kulturpriser, bl.a.: Barnamentanarheiðursløn Tórshavnar býráðs (Tórshavns byråds børnebogspris) i 1984, Mentanarvirðisløn M. A. Jacobsens (Tórshavns byråds kulturpris) i 2006 og Mentanarvirðisløn Landsins (Færøernes kulturpris) i 2008[2] samt legater fra Danmark og Sverige. Hun skrev både på færøsk og dansk. Hun var mest aktiv som translatør. Hun oversatte flere bøger fra færøsk til dansk. Medens hun boede i Danmark oversatte hun ca. 70 bøger fra engelsk, tysk, svensk og norsk til dansk.

Hentze var adopteret, hun voksede op i Tvøroyri. Hendes forældre var Peter Christian Pauli Hentze (1891-1971), købmand og Olivia Sophie Skaalum (1888-1976) fra Hvalba. Ebba Hentze rejste som ung til Danmark for at få en uddannelse. Hun fik gymnasiebevis fra Statens Kursus i København i 1950. Derefter studerede hun litteraturvidenskab og sprogvidenskab på Københavns Universitet. Medens hun læste i 1950'erne fik hun tildelt stipendier, så hun også kunne studere ved universiteterne i Uppsala, Sverige, i Wien, Rom og Sorbonne[3] [4] Hun arbejdede som forlagskonsulent for Politiken og som litteraturkonsulent for Gyldendal. Derudover har hun også arbejdet freelance for dansk, svensk og færøsk radio. Hun flyttede tilbage til Færøerne i slutningen af 1970'erne og fik en betydningsfuld rolle blandt forfattere og andre intellektuelle i Tórshavn. Ebba Hentze var medlem af Færøernes komité, som indstiller færøske bøger til Nordisk Råds litteraturpris.[5]

Ebba Hentze debuterede i Hvedekorn med nogle digte i 1953.[6] Hun skrev flere noveller som blev udgivet i Politikens Magasin. Í 1985 gav hun et vigtigt bidrag til færøsk kvindelitteratur med prosadigtet Kata, ein seinkaður nekrologur (Kata, en forsinket nekrolog). Digtet fortæller om en kvinde, som opgiver sine drømme om at få en uddannelse, fordi hun må tage sig af sine yngre søskende, efter at deres mor døde. Ebba har gjort et stort arbejde for at udbrede kendtskabet til færøsk litteratur i andre lande. Hun har oversat flere færøske forfattere til dansk og fundet forlag, som ville udgive bøgerne, ikke mindst Jóanes Nielsen' romaner og digtsamlinger.

  • Antonia og Morgenstjernen, 1981
  • Antonia midt i det hele, 1982 - Begge bøger om Antonia er skrevet på dansk og senere oversat til færøsk. De er også oversat til og læst op i radiostationer på Færøerne, Sverige, Norge, Finland og Island. Bøgerne er også udkommet i Holland og Belgien.
  • Bjørns søn, 1983, skrevet på dansk, senere oversat til færøsk med titlen Mamman eigur meg. Historien bygger på en fortælling fra bygden Hvalba, hvor Ebbas mor kom fra.
  • Mia, skúlagenta í Havn, 1987, børnebog, skrevet på færøsk
  • Gulleygað, 1992, børnebog, skrevet på færøsk
  • Kata, ein seinkaður nekrologur, 1984 í Brá nr. 5[8] Er også udgivet i Les 2, som er en undervisningsbog til 8-10 klasse.[9]
  • Dagbókabløð, udgivet i tidsskriftet Vencil i 2016.

Oversættelser af færøske bøger til dansk

[redigér | rediger kildetekst]
  • Bølgerne leger på stranden (Jens Pauli Heinesen), Gyldendal, 1980.
  • Livets Sommer (roman efter Oddvør Johansen), Forlaget Vindrose, 1982.
  • Med Edgar Allan Poe i Solhavn. Husets Forlag, 1984. 12 udvalgte noveller af Hanus Andreassen (som nu hedder Hanus Kamban)
  • Ligesom, 1986, (digtsamling efter Róa Paturssyni, som vandt vann Nordisk Råds Litteraturpris). Original titel: Líkasum
  • Saltet i dampende middagsgryder, 1988 (digte efter Jóanes Nielsen), Vindrose, Ebba Hentze har valgt digtene ud blandt hans tidligste digtsamlinger, oversat dem til dansk og sat dem sammen til denne digtsamling.[10]
  • Færøhesten, 1990 (illustreret børnebog efter Ólavur Michelsen)[11]
  • Gummistøvler er de eneste tempelsøjler vi ejer på Færøerne, 1992 (roman efter Jóanes Nielsen) Original titel: Gummistivlarnir eru tær einastu tempulsúlurnar sum vit eiga í Føroyum
  • Kirkerne på havets bund, 1994, (yrkingar eftir Jóanes Nielsen). Original titel: Kirkjurnar á havsins botni
  • Grå oktober, 1995 (krimi efter Jógvan Isaksen)[12] Original titel: Gráur oktober
  • Sting, 1998, (digte efter Jóanes Nielsen). Original titet: Pentur
  • I morgen er der atter en dag (roman efter Oddvør Johansen) - var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, først i 2000, men det blev udsat til 2001. Bogen er ikke udkommet i Danmark endnu.
  • Blodprøver, 2003 (digte efter Tóroddur Poulsen)
  • Hedder noget land weekend?, 2005 (skuespil efter Jóanes Nielsen)

Priser og legater

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "in.fo - Ebba Hentze deyð". Arkiveret fra originalen 24. september 2015. Hentet 21. maj 2015.
  2. ^ "Mentanarvirðisløn Landsins". mmr.fo (færøsk). 22. december 2017. Hentet 22. august 2018.
  3. ^ "Rit.fo". Arkiveret fra originalen 27. september 2013. Hentet 2. januar 2013.
  4. ^ Rithøvundabókin, Rithøvundafelag Føroya, 1995, side 54-55 (bog)
  5. ^ Rit.fo Arkiveret 22. februar 2014 hos Wayback Machine Formansfrágreiðing 2007
  6. ^ Kvinfo.dk Arkiveret 24. maj 2015 hos Wayback Machine Ebba Hentze
  7. ^ "Nordicwomensliterature.net". Arkiveret fra originalen 9. marts 2014. Hentet 2. januar 2013.
  8. ^ Nordicwomensliterature.net Arkiveret 1. juli 2015 hos Wayback Machine LYSTEN TIL ET ANDET LIV efter Malan Marnersdóttir
  9. ^ Ljodbokur.fo (Webside ikke længere tilgængelig)
  10. ^ "Rit.fo (Færøernes forfatterforening)". Arkiveret fra originalen 27. september 2013. Hentet 2. januar 2013.
  11. ^ Adlibris.com (Webside ikke længere tilgængelig) Færøhesten
  12. ^ Adlibris.com (Webside ikke længere tilgængelig)
  13. ^ Litteraturpriser.dk Arkiveret 10. maj 2012 hos Wayback Machine Statens Kunstfond 1983
  14. ^ BBS.fo Arkiveret 6. januar 2013 hos hos Archive.is (Býarbókasavnið - Tórshavns Bybibliotek)
  15. ^ "Litteraturpriser.dk". Arkiveret fra originalen 5. august 2016. Hentet 2. januar 2013.
  16. ^ MMR.fo (Færøernes Kulturministerium) Arkiveret 31. december 2013 hos Wayback Machine HESI FINGU VIRÐISLØN LANDSINS
Artiklen om Ebba Hentze kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.