Spring til indhold

EPROM

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nærbillede af ældre EPROM af typen "2716". Mikrochippen kan ses igennem vinduet, så det er muligt at slette EPROM ved hjælp af ultraviolet stråling. For at undgå muligheden for utilsigtet sletning eller elektrisk fejlfunktion er vinduet normalt dækket med sort klisterbånd eller en sort etiket.

EPROM er en elektronisk komponent som bruges til at opbevare "faste" (uforanderlige) data (typisk programkode) i computersystemer. Navnet er et akronym for Erasable Programmable Read-Only Memory – frit oversat til dansk: "Slet- og programmerbar hukommelse der kun kan læses fra".

Det lidt selvmodsigende navn skyldes, at kredsen under "normale" driftsbetingelser fungerer som et uforanderligt ROM-lager, som ikke kan ændres af det computersystem den sidder i. Men EPROM-kredse er forsynet med et gennemsigtigt vindue (vist på billedet til højre), og ved at bestråle selve silicium-chippen inden i komponenten med ultraviolet lys kan man "tømme" hukommelsen for indhold, og derefter under brug af spændinger et godt stykke over normal driftspænding "skrive" nyt indhold ind i den. Til at skrive det nye indhold ind i komponenten bruges et apparat som på dansk populært kaldes for en EPROM-brænder – "brænder" fordi (især ældre) EPROM'er gerne bliver temmelig varme under skrive-processen.

EPROM'en blev opfundet af den israelske ingeniør og chef for Intel i Israel, Dov Frohman.

Sådan virker en EPROM

[redigér | rediger kildetekst]

En EPROM består af et stort antal felteffekttransistorer (FET), hvis styreterminal (den såkaldte gate) er fuldstændig omgivet af siliciumoxid, som er en ekstremt god elektrisk isolator: Kan man anbringe en elektrisk ladning på denne gate, vil ladningen blive "siddende" (som statisk elektricitet) i årevis. Er gate-terminalen "ladet op" på denne måde, virker transistoren som en "afbrudt kontakt", og ved læsning fra EPROM'en tolkes denne afbrudte "kontakt" som binært "0". Uden ladning på gate-terminalen vil transistoren virke som en sluttet kontakt, og følgelig blive læst som binært "1".

Sletning og skrivning

[redigér | rediger kildetekst]

Når man belyser chippen med ultraviolet lys, bliver siliciumoxid-isoleringen omkring transistorernes gate-terminaler ganske svagt ledende, hvorved en eventuel ladning "siver væk", og transistoren stilles tilbage til "1"-tilstanden.

Til brug ved skrivning har man en ekstra terminal nær den isolerede gate, og hos de transistorer der skal figurere som binære "0'er" sætter man en "høj" spænding (typisk 12-24 volt; på ældre typer endnu højere) på denne programmeringsterminal: Denne spænding "slår igennem" isoleringen, og påfører derved den isolerede gate den fornødne ladning til at transistoren vil blive aflæst som "0"

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]