EM i fodbold 2022 (kvinder)
Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 UEFA Women's Euro 2022 | |
---|---|
Turneringsdetaljer | |
Værtsnation(er) | England |
Dato(er) | 6. - 31. juli 2022 |
Antal hold | 16 (fra 1 forbund) |
Stadion(er) | 10 (i 8 værtsbyer) |
Endelige placeringer | |
Vinder | England (1. titel) |
Andenplads | Tyskland |
Turneringsstatistik | |
Antal kampe | 31 |
Antal scoringer | 95 (3.06 pr. kamp) |
Tilskuere | 574.865 (18.544 pr. kamp) |
Topscorer(e) | Beth Mead Alexandra Popp (6 mål hver) |
Bedste spiller | Beth Mead |
Infoboks sidst opdateret: 31. juli 2022. | |
Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 var det 13. europamesterskab i fodbold for kvinder, afholdt af UEFA. Turneringen blev afholdt i England fra 6. juli til 31. juli 2022, hvor kampene blev fordelt på ti stadions i byerne London, Brentford, Manchester, Sheffield, Rotherham, Milton Keynes, Brighton og Southampton. England blev tildelt værtskabet for slutrunden den 3. december 2018 på en UEFA-komité i Dublin, eftersom de var det eneste land der havde ansøgt.[1][2][3]
Turneringen skulle oprindeligt have fundet sted fra den 7. juli til 1. august 2021.[4][5] I forbindelse med at EM for herrer 2020 og Sommer-OL 2020 i Tokyo blev udskudt grundet coronaviruspandemien valgte UEFA at rykke turneringen til året efter, i perioden den 6. til 31. juli 2022, for at undgå flere store sportsbegivenheder lå oven i hinanden.[6][7][8] England var sidst værter for EM i kvindefodbold i 2005.[9][3]
I februar 2022 valgte UEFA at suspendere det russiske landshold fra turneringen, grundet Ruslands invasion af Ukraine 2022.[10]
Video Assistant Referee (VAR), lige så vel som mållinjeteknologi, blev benyttet ved EM-turneringen.[11]
Danmark kvalificerede sig til turneringen den 27. oktober 2020, efter en 3-1 sejr over Italien.[12] De vandt dermed sikkert deres kvalifikationsgruppe med ni sejre, én uafgjort og uden nederlag.[13] Danmark er placeret i gruppe B, hvor modstanderne bliver Spanien, Tyskland og Finland.[14]
Hjemmebanefavoritten fra England vandt EM-turneringen med en 2–1-sejr over Tyskland i finalen, der samtidig slog rekord for flest tilskuere til en EM-kamp nogensinde, for både mænd og kvinder.[15] England gik igennem turneringen med i alt seks sejre, 0 nederlag og en målscore på 22–2.[16]
Spillesteder
[redigér | rediger kildetekst]Europamesterskabet i fodbold for kvinder 2022 blev afholdt på ti stadioner i otte forskellige byer.[17][18] Den 23. februar 2020 blev det annonceret, at Old Trafford i Manchester ville afholde åbningskampen for værtslandet England 6. juni mod Østrig.[19] Finalen blev desuden afviklet på Wembley Stadium i London, hvor man allerede 100 dage inden EM-turneringens start, altså den 28. marts 2022, meddelte om udsolgt efter bare 43 minutter.[20]
London | Manchester | ||
---|---|---|---|
Wembley Stadium |
Brentford Community Stadium |
Old Trafford | Manchester City Academy Stadium |
Kapacitet: 90.000 | Kapacitet: 17.250 | Kapacitet: 74.879 | Kapacitet: 7.000 |
Sheffield | |||
Bramall Lane | |||
Kapacitet: 32.702 | |||
Southampton | |||
St Mary's Stadium | |||
Kapacitet: 32.505 | |||
Brighton and Hove | Milton Keynes | Rotherham | Leigh |
Falmer Stadium | Stadium MK | New York Stadium | Leigh Sports Village |
Kapacitet: 31.800 | Kapacitet: 30.500 | Kapacitet: 12.021 | Kapacitet: 12.000 |
EM-finalen blev rekordbrydende for antallet af tilskuere. Finalen slog tilskuererekorden med 87.192 mennesker på Wembley Stadium, hvilket var det højest antal tilskuere til en EM-kamp, på tværs af køn.[21][22]
Kvalifikationen
[redigér | rediger kildetekst]I alt deltog 48 UEFA-medlemslande i EM-kvalifikationen (inklusive Cypern, som deltog for første gang på seniorkvindeniveau, og Kosovo, som deltog for første gang på kvindesiden).[23] Værterne fra England kvalificerede sig automatisk, så i alt 47 hold konkurrerede i kvalifikationen, for de i alt 15 pladser ved den endelige turnering. Til forskel fra tidligere kvalifikationskonkurrencer, var den indledende runde afskaffet, og alle deltagere starter fra kvalifikationsgruppespillet. Kvalifikationen består af to runder, ude og hjemme.[24]
Kvalificerede hold
[redigér | rediger kildetekst]Følgende hold kvalificerede sig til slutrunden.
Hold | Kvalificeret som | Kvalifikationsdato | Slutrunde nr. |
Seneste slutrunde |
Bedste tidligere slutrunderesultat | FIFA-rangering ved starten af turneringen[25] |
---|---|---|---|---|---|---|
England | Vært | 3. december 2018 | 9 | 2017 | Toer (1984, 2009) | 8 |
Holland | Vinder af gruppe A | 23. oktober 2020 | 4 | 2017 | Mestre (2017) | 4 |
Tyskland | Vinder af gruppe I | 23. oktober 2020 | 11 | 2017 | Mestre (1989, 1991, 1995, 1997, 2001, 2005, 2009, 2013) | 5 |
Danmark | Vinder af Gruppe B | 27. oktober 2020 | 10 | 2017 | Toer (2017) | 15 |
Norge | Vinder af Gruppe C | 27. oktober 2020 | 12 | 2017 | Mestre (1987, 1993) | 11 |
Sverige | Vinder af Gruppe F | 27. oktober 2020 | 11 | 2017 | Mestre (1984) | 2 |
Frankrig | Vinder af Gruppe G | 27. november 2020 | 7 | 2017 | Kvartfinaler (2009, 2013, 2017) | 3 |
Island | Toer i Gruppe F | 1. december 2020 | 4 | 2017 | Kvartfinaler (2013) | 17 |
Belgien | Vinder af Gruppe H | 1. december 2020 | 2 | 2017 | Gruppespil (2017) | 19 |
Spanien | Vinder af Gruppe D | 18. februar 2021 | 2 | 2017 | Semifinaler (1997) | 7 |
Finland | Vinder af Gruppe E | 19. februar 2021 | 4 | 2013 | Semifinaler (2005) | 29 |
Østrig | Toer i Gruppe G | 23. februar 2021 | 2 | 2017 | Semifinaler (2017) | 21 |
Italien | Toer i Gruppe B | 24. februar 2021 | 12 | 2017 | Toer (1993, 1997) | 14 |
Schweiz | Første kvalificerede play-off vinder | 13. april 2021 | 2 | 2017 | Gruppespil (2017) | 20 |
Nordirland | Anden kvalificerede play-off vinder | 13. april 2021 | 1 | Debut | - | 47 |
Portugal | Reserve for Rusland (tredje play-off vinder) | 2. maj 2022 | 2 | 2017 | Gruppespil (2017) | 30 |
Gruppespil
[redigér | rediger kildetekst]Gruppe A
[redigér | rediger kildetekst]Pos | Hold | K | V | U | T | M | M- | MF | P | Kvalifikation |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | England | 3 | 3 | 0 | 0 | 14 | 0 | 14 | 9 | Slutspil |
2 | Østrig | 3 | 2 | 0 | 1 | 3 | 1 | 2 | 6 | |
3 | Norge | 3 | 1 | 0 | 2 | 4 | 10 | −6 | 3 | Elimineret |
4 | Nordirland | 3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 11 | −10 | 0 |
6. juli 2022
20:00 |
England | 1–0 | Østrig |
---|---|---|
|
Rapport |
|
7. juli 2022
20:00 |
Norge | 4–1 | Nordirland |
---|---|---|
|
Rapport |
|
11. juli 2022
17:00 |
Østrig | 2–0 | Nordirland |
---|---|---|
|
Rapport |
|
11. juli 2022
20:00 |
England | 8–0 | Norge |
---|---|---|
Rapport |
|
15. juli 2022
20:00 |
Nordirland | 0–5 | England |
---|---|---|
Rapport |
|
15. juli 2022
20:00 |
Østrig | 1–0 | Norge |
---|---|---|
|
Rapport |
|
Gruppe B
[redigér | rediger kildetekst]Pos | Hold | K | V | U | T | M | M- | MF | P | Kvalifikation |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Tyskland | 3 | 3 | 0 | 0 | 9 | 0 | 9 | 9 | Slutspil |
2 | Spanien | 3 | 2 | 0 | 1 | 5 | 3 | 2 | 6 | |
3 | Danmark | 3 | 1 | 0 | 2 | 1 | 5 | −4 | 3 | Elimineret |
4 | Finland | 3 | 0 | 0 | 3 | 1 | 8 | −7 | 0 |
8. juli 2022
17:00 |
Spanien | 4–1 | Finland |
---|---|---|
Rapport |
|
8. juli 2022
20:00 |
Tyskland | 4-0 | Danmark |
---|---|---|
Rapport |
|
12. juli 2022
17:00 |
Danmark | 1–0 | Finland |
---|---|---|
|
Rapport |
|
12. juli 2022
20:00 |
Tyskland | 2–0 | Spanien |
---|---|---|
Rapport |
|
16. juli 2022
20:00 |
Finland | 0–3 | Tyskland |
---|---|---|
Rapport |
|
16. juli 2022
20:00 |
Danmark | 0–1 | Spanien |
---|---|---|
Rapport |
|
Gruppe C
[redigér | rediger kildetekst]Pos | Hold | K | V | U | T | M | M- | MF | P | Kvalifikation |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Sverige | 3 | 2 | 1 | 0 | 8 | 2 | 6 | 7 | Slutspil |
2 | Holland | 3 | 2 | 1 | 0 | 8 | 4 | 4 | 7 | |
3 | Schweiz | 3 | 0 | 1 | 2 | 4 | 8 | −4 | 1 | Elimineret |
4 | Portugal | 3 | 0 | 1 | 2 | 4 | 10 | −6 | 1 |
9. juli 2022
17:00 |
Portugal | 2–2 | Schweiz |
---|---|---|
Rapport |
|
9. juli 2022
20:00 |
Holland | 1–1 | Sverige |
---|---|---|
|
Rapport |
|
13. juli 2022
17:00 |
Sverige | 2–1 | Schweiz |
---|---|---|
Rapport |
|
13. juli 2022
20:00 |
Holland | 3–2 | Portugal |
---|---|---|
|
Rapport |
|
17. juli 2022
17:00 |
Schweiz | 1–4 | Holland |
---|---|---|
|
Rapport |
|
17. juli 2022
17:00 |
Sverige | 5–0 | Portugal |
---|---|---|
Rapport |
|
Gruppe D
[redigér | rediger kildetekst]Pos | Hold | K | V | U | T | M | M- | MF | P | Kvalifikation |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Frankrig | 3 | 2 | 1 | 0 | 8 | 3 | 5 | 7 | Slutspil |
2 | Belgien | 3 | 1 | 1 | 1 | 3 | 3 | 0 | 4 | |
3 | Island | 3 | 0 | 3 | 0 | 3 | 3 | 0 | 3 | Elimineret |
4 | Italien | 3 | 0 | 1 | 2 | 2 | 7 | −5 | 1 |
10. juli 2022
17:00 |
Belgien | 1–1 | Island |
---|---|---|
|
Rapport |
|
10. juli 2022
20:00 |
Frankrig | 5–1 | Italien |
---|---|---|
Rapport |
|
14. juli 2022
17:00 |
Italien | 1–1 | Island |
---|---|---|
|
Rapport |
|
14. juli 2022
20:00 |
Frankrig | 2–1 | Belgien |
---|---|---|
|
Rapport |
|
18. juli 2022
20:00 |
Island | 1–1 | Frankrig |
---|---|---|
|
Rapport |
|
18. juli 2022
20:00 |
Italien | 0–1 | Belgien |
---|---|---|
Rapport |
|
Slutspil
[redigér | rediger kildetekst]Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]Kvartfinaler | Semifinaler | Finale | ||||||||
20. juli – Brighton and Hove | ||||||||||
England (efs) | 2 | |||||||||
26. juli – Sheffield | ||||||||||
Spanien | 1 | |||||||||
England | 4 | |||||||||
22. juli – Leigh | ||||||||||
Sverige | 0 | |||||||||
Sverige | 1 | |||||||||
31. juli – London (Wembley) | ||||||||||
Belgien | 0 | |||||||||
England (efs) | 2 | |||||||||
21. juli – London (Brentford) | ||||||||||
Tyskland | 1 | |||||||||
Tyskland | 2 | |||||||||
27. juli – Milton Keynes | ||||||||||
Østrig | 0 | |||||||||
Tyskland | 2 | |||||||||
23. juli – Rotherham | ||||||||||
Frankrig | 1 | |||||||||
Frankrig (efs) | 1 | |||||||||
Holland | 0 | |||||||||
Kvartfinaler
[redigér | rediger kildetekst]
20. juli 2022
20:00 |
England | 2–1 efs. | Spanien |
---|---|---|
Rapport |
|
21. juli 2022
20:00 |
Tyskland | 2–0 | Østrig |
---|---|---|
Rapport |
|
22. juli 2022
20:00 |
Sverige | 1–0 | Belgien |
---|---|---|
|
Rapport |
|
23. juli 2022
20:00 |
Frankrig | 1–0 efs. | Holland |
---|---|---|
Rapport |
|
Semifinaler
[redigér | rediger kildetekst]
26. juli 2022
20:00 |
England | 4–0 | Sverige |
---|---|---|
Rapport |
|
27. juli 2022
20:00 |
Tyskland | 2–1 | Frankrig |
---|---|---|
|
Rapport |
|
Finalen
[redigér | rediger kildetekst]
31. juli 2022
17:00 |
England | 2–1 | Tyskland |
---|---|---|
Rapport |
|
Målscorere
[redigér | rediger kildetekst]Der blev scoret 95 mål i 31 kampe, i gennemsnit 3.06 mål pr. kamp.
6 mål
4 mål
3 mål
2 mål
1 mål
- Nicole Billa
- Katharina Naschenweng
- Katharina Schiechtl
- Janice Cayman
- Tine De Caigny
- Justine Vanhaevermaet
- Pernille Harder
- Lucy Bronze
- Lauren Hemp
- Chloe Kelly
- Linda Sällström
- Delphine Cascarino
- Kadidiatou Diani
- Marie-Antoinette Katoto
- Melvine Malard
- Griedge Mbock Bathy
- Ève Périsset
- Nicole Anyomi
- Klara Bühl
- Sophia Kleinherne
- Lena Lattwein
- Lea Schüller
- Dagný Brynjarsdóttir
- Berglind Björg Þorvaldsdóttir
- Karólína Lea Vilhjálmsdóttir
- Valentina Bergamaschi
- Martina Piemonte
- Daniëlle van de Donk
- Damaris Egurrola
- Stefanie van der Gragt
- Victoria Pelova
- Jill Roord
- Julie Nelson
- Julie Blakstad
- Caroline Graham Hansen
- Frida Maanum
- Guro Reiten
- Carole Costa
- Diana Gomes
- Diana Silva
- Jéssica Silva
- Aitana Bonmatí
- Mariona Caldentey
- Marta Cardona
- Lucía García
- Esther González
- Irene Paredes
- Jonna Andersson
- Kosovare Asllani
- Hanna Bennison
- Stina Blackstenius
- Fridolina Rolfö
- Linda Sembrant
- Ramona Bachmann
- Rahel Kiwic
- Géraldine Reuteler
- Coumba Sow
1 selvmål
- Merle Frohms (mod Frankrig)
- Kelsie Burrows (mod England)
- Carole Costa (mod Sverige)
- Ana-Maria Crnogorčević (mod Holland)
Prisuddelinger
[redigér | rediger kildetekst]Turneringens All-Star hold blev offentliggjort dagen efter finalen 1. august 2022.[26]
Turneringens hold
[redigér | rediger kildetekst]Målvogter | Forsvarsspillere | Midtbanespillere | Angribere |
---|---|---|---|
Mary Earps | Giulia Gwinn Leah Williamson Marina Hegering Sakina Karchaoui |
Keira Walsh Lena Oberdorf Aitana Bonmatí |
Beth Mead Alexandra Popp Klara Bühl |
Bedste ungdomsspiller
EM-turneringens bedste ungdomsspiller blev tildelt til en spillet født efter den 1. januar 1999.[27]
Turneringens mål
- Alessia Russo (mod Sverige)[28]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "England only applicant to host European Women's Championship in 2021". BBC Sport. 31. august 2018. Hentet 31. august 2018.
- ^ "UEFA Executive Committee agenda for Dublin meeting". UEFA.com. 16. november 2018.
- ^ a b "Women's Euro 2021: England named hosts of European Championship". BBC Sport. 3. december 2018.
- ^ "UEFA Women's EURO 2021: England". UEFA.com. 9. december 2019.
- ^ "Kvindernes EM-slutrunde udskudt til 2022, bekræfter UEFA". TV2 Sport. 23. april 2020. Hentet 23. april 2020.
- ^ "Resolution of the European football family on a coordinated response to the impact of the COVID-19 on competitions". UEFA.com. Union of European Football Associations. 17. marts 2020. Hentet 17. marts 2020.
- ^ "Women's European Championship: Tournament to be moved back a year". bbc.co.uk. BBC. 1. april 2020. Hentet 2. april 2020.
- ^ "UEFA Women's EURO moved to July 2022". UEFA.com. Union of European Football Associations. 23. april 2020. Hentet 23. april 2020.
- ^ "England to host UEFA Women's EURO 2021". UEFA. 3. december 2018.
- ^ "Fifa and Uefa suspend all Russian teams". BBC Sport. 28. februar 2022.
- ^ "Format change for 2020/21 UEFA Nations League". UEFA.com. 24. september 2019.
- ^ "Kvindelandsholdet er EM-klar". Dansk Boldspil-Union (DBU). 27. oktober 2020. Hentet 29. marts 2022.
- ^ "Danmarks kampe og stilling i Danmarks EM-kvalifikationsgruppe". kvindesport.dk. Hentet 29. marts 2022.
- ^ "Danmark møder Tyskland og Spanien til EM". For Danmark. 28. oktober 2021. Arkiveret fra originalen 31. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
- ^ "England vinder EM". TV2 Sport. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
- ^ "England fuldender perfekt turnering og vinder EM-guld på hjemmebane". DR. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
- ^ "FA bids to host UEFA Women's Euro 2021". The Football Association. 29. august 2018. Arkiveret fra originalen 16. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
- ^ "England to stage UEFA Women's Euro 2021". The Football Association. 3. december 2018. Arkiveret fra originalen 12. juli 2019. Hentet 16. juli 2019.
- ^ "Women's EURO 2021 to open at Old Trafford". UEFA.com. Union of European Football Associations. 23. februar 2020. Hentet 29. marts 2022.
- ^ "EM-finale udsolgt på 43 minutter". TV2 Sport. 29. marts 2022. Hentet 29. marts 2022.
- ^ "England vinder EM-finale foran rekordpublikum". Jyllands-Posten. 31. juli 2022. Hentet 31. juli 2022.
- ^ "Legende omskriver sit ikoniske citat efter EM-triumf". TV2 Sport. 1. august 2022. Hentet 1. august 2022.
- ^ "Seedings for the Women's EURO 2022 qualifying draw". UEFA.com. 20. december 2018.
- ^ "Regulations of the UEFA European Women's Championship, 2019–21" (PDF). UEFA.com.
- ^ FIFA - Women's Ranking - 17. juni 2022 (engelsk)
- ^ "UEFA Women's EURO 2022 Team of the Tournament announced". UEFA.com. 2. august 2022. Hentet 2. august 2022.
- ^ "Lena Oberdorf named UEFA Women's EURO 2022 Young Player of the Tournament". UEFA.com. Union of European Football Associations. 31. juli 2022. Hentet 1. august 2022.
- ^ "UEFA Women's EURO 2022 Goal of the Tournament: Russo heads top ten strikes". UEFA. 2. august 2022. Hentet 5. august 2022.