Spring til indhold

Doughnut-model

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den grønne doughnut-ring viser området, hvor menneskehedens velfærd (de tolv felter inderst) er i balance med en bæredygtig belastning af naturen (de ni felter yderst). De menneskelige behov kan plottes på en akse fra centrum og ud: plotter man inden for ringen (shortfall), går det ud over menneskene, plotter man uden for (overshoot), går det ud over naturen.

Doughnut-modellen (på engelsk doughnut economics) er et diagram af form som en doughnut eller en redningskrans, som fremstiller en økonomisk model for bæredygtig udvikling, udvikling som både tilgodeser menneskehedens og naturens behov, se figur.[1] Den doughnut- eller ringformede figur adskiller området i midten, hvor en uforholdsmæssig stor del af Jordens befolkninger er afskåret fra livsfornødenheder (sundhedsvæsen, uddannelse, fred, retfærdighed, ligestilling osv.), fra området uden for ringen, hvor naturen lider uforholdsmæssig stor overlast pga. menneskelig aktivitet.[2] Diagrammet blev først præsenteret af økonom ved University of Oxford Kate Raworth i en artikel fra 2012, A Safe and Just Space for Humanity, senere videreudviklet i hendes bog fra 2017, Doughnut Economics: Seven Ways to Think Like a 21st-Century Economist. I sidstnævnte beskriver Raworth, hvordan det handler om at "designe en økonomi, der fremmer menneskelig velfærd, uanset om det får bruttonationalproduktet til at gå op, ned eller holde sig stabilt".[3]

Grundtanken bag diagrammet var at udvikle en økonomi-model, hvor befolkningers behov kan tilgodeses, uden at det fører til kritisk belastning af jordklodens økologiske systemer.[4] Dette fordrer et opgør med traditionel økonomisk tænkning og udpegning af nye målsætninger. Ifølge doughnut-modellen opfattes en økonomi først som velstående, når alle tolv områder af menneskelig velfærd ligger tilstrækkeligt højt, uden at nogen af de ni økologiske parametre er blevet overskredet, dvs inden for det grønne område, se figur.

Eksempler på tiltag

[redigér | rediger kildetekst]

Raworth kom i sin artikel fra 2012 med eksempler på tiltag, der fremmer menneskers velfærd uden at belaste naturen nævneværdigt. Fattigdom kan bekæmpes således på bæredygtig vis:[1]

  • Mad: de 13% af Jordens befolkning, som sulter, kan mættes med 1% af den samlede mængde fødevarer,
  • Energi: de 19% af Jordens befolkning, som ikke har elektricitet, kan få det med en forøgelse af CO2-udledningen på under 1%,
  • Fattigdom: de 21% af Jordens befolkning, som lever under fattigdomsgrænsen på $1,25 om dagen, kunne komme op på fattigdomsgrænsen med kun 0,2% af verdens samlede indtægter.

Den største belastning på naturen og økosystemerne kommer faktisk fra de rigeste 10% af Jordens befolkning, og den produktion af forbrugsgoder og tjenesteydelser, som de køber:[1]

  • CO2: 11% af Jordens befolkning udleder omkring halvdelen af den samlede mængde CO2
  • Indkomst: 10% af Jordens befolkning tjener 57% af alverdens indkomster
  • Kvælstof: EU-landene rummer 7% af Jordens befolkning, men forbruger en tredjedel af Jordens bæredygtige kvælstofreserver, til kødproduktion.

Modellen i praksis

[redigér | rediger kildetekst]

Som Time skriver, så er det meget symbolsk, at det netop er i Amsterdam, der af mange anses for at være den moderne kapitalismes vugge tilbage i 1600-tallet, at nye tanker og ideer om en mere bæredygtig samfundsmodel afprøves i et opgør med den hidtidige brug-og-smid-væk-kapitalisme. Cirklen er sluttet.

“
”
– artikel i Politiken,[5] som refererer Time[6]

Siden sin fremkomst er doughnut-modellen blevet anvendt i mange forskellige lokale sammenhænge, bl.a. omkring Erhai-søen i Kina,[7] foruden områder i Skotland,[8] Wales[9] og det øvrige Storbritannien,[10] samt Sydafrika.[11] En undersøgelse fra 2018 har sammenlignet erfaringer med modellen fra mere end 150 lande.[12] C40-netværket af storbyer er stærkt optaget af modellen.[5]

Under corona-pandemien besluttede bystyret i Amsterdam i foråret 2020 i samarbejde med Raworth at iværksætte en nyudviklet udgave af modellen til tiden efter corona, bl.a. med fokus på bæredygtigt byggeri og byens ressourcekrævende modeindustri.[13][5][14]

Danske vinkler

[redigér | rediger kildetekst]

Inspireret af doughnutmodellen lavede Anders Morgenthaler i 2019 en podcast, hvor iværksættere kunne få afprøvet bæredygtige forretningsideer.[15]

Københavns Borgerrepræsentation vedtog i juni 2020, at kommunens økonomiforvaltning skal udarbejde en handlingsplan for udrulning af doughnut-modellen i den danske hovedstad.[16]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c Raworth, Kate (2012). A Safe and Just Space for Humanity: Can We Live within the Doughnut? (PDF). Oxfam Discussion Papers.
  2. ^ Monbiot, George (12. april 2017). "Finally, a breakthrough alternative to growth economics – the doughnut". The Guardian. ISSN 0261-3077. Hentet 5. januar 2019.
  3. ^ Jørgen Steen Nielsen: Doughnut-modellen: En ny økonomisk model for det 21. århundrede, artikel i Information, 23. maj 2017
  4. ^ Raworth, Kate (28. april 2017). "Meet the doughnut: the new economic model that could help end inequality". World Economic Forum. Hentet 4. januar 2019.
  5. ^ a b c Frank Hvid Pedersen: Doughnutmodel inspirerer byer til at blive mere bæredygtige, artikel i Politiken, 8. april 2021
  6. ^ Ciara Nugent: Amsterdam Is Embracing a Radical New Economic Theory to Help Save the Environment. Could It Also Replace Capitalism? Time, 22. januar 2021
  7. ^ Cooper, Gregory S.; Dearing, John A. (februar 2019). "Modelling future safe and just operating spaces in regional social-ecological systems". Science of the Total Environment. 651 (Pt 2): 2105-2117. Bibcode:2019ScTEn.651.2105C. doi:10.1016/j.scitotenv.2018.10.118. ISSN 0048-9697. PMID 30321732.
  8. ^ Sayers, M. and Trebeck, K. (2014) The Scottish Doughnut: a safe and just operating space for Scotland. Oxford: Oxfam GB.
  9. ^ Sayers, M. and Trebeck, K. (2015) The Welsh Doughnut: a framework for environmental sustainability and social justice. Oxford: Oxfam GB.
  10. ^ Sayers, M. and Trebeck, K. (2015) The UK Doughnut: a framework for environmental sustainability and social justice. Oxford: Oxfam GB.
  11. ^ Cole, M. (2015) Is South Africa Operating in a Safe and Just Space? Using the Doughnut model to explore environmental sustainability and social justice. Oxford: Oxfam GB.
  12. ^ Daniel W. O’Neill; Andrew L. Fanning; William F. Lamb; Julia Steinberger (februar 2018). "A good life for all within planetary boundaries" (PDF). Nature Sustainability. 1 (2): 88-95. doi:10.1038/s41893-018-0021-4. ISSN 2398-9629. S2CID 169679920.
  13. ^ "The Amsterdam City Donut: a tool for transformative action" (PDF). kateraworth.com. 2020.
  14. ^ Raworth, Kate (8. april 2020). "Introducing the Amsterdam City Doughnut". Kate Raworth.
  15. ^ Donutmodellen.dk
  16. ^ "Doughnut-modellen, udateret notat fra Københavns kommunes økonomiforvaltning" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 13. december 2020. Hentet 11. april 2021.
ØkonomiSpire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Doughnut-model&oldid=11802491"