Spring til indhold

Dnepr

Koordinater: 55°52′20″N 33°43′26″Ø / 55.8721°N 33.7239°Ø / 55.8721; 33.7239
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Dnjepr)
Dnepr
russisk: Днепр
hviderussisk: Дняпро
ukrainsk: Дніпро
Dnepr i Kyiv
Overblik
LandeRusland, Hviderusland, Ukraine Rediger på Wikidata
Geografi
Udspringnær Botjarovo i Smolensk oblast, Rusland
55°52′N 33°43′Ø / 55.867°N 33.717°Ø / 55.867; 33.717 (udspring)
- højde
220 m.o.h.
UdmundingSortehavet, Dnepr-Buh flodmundingen
55°52′20″N 33°43′26″Ø / 55.8721°N 33.7239°Ø / 55.8721; 33.7239
- højde
0 m.o.h.
BifloderVenstre bifloder:
Sosj, Desna, Trubizj, Sula, Psel, Vorskla, Samara, Kinska
Højre bifloder:
Druts, Bjarezina, Pripjat, Teteriv, Irpin, Ros, Tjasmin, Bazavluk, Ingulets
Fysiske kendetegn
Længde2.200[1] km
Middelvandføring1.670[1] m³/s
- målested
Kherson
Afvandingsareal504.000[1] km²
Afvandings­område Rusland
• Smolensk oblast
 Hviderusland
• Homel voblast
• Mahiljow voblast
• Vitebsk voblast
 Ukraine
• Tjernihiv oblast
• Kyiv oblast
• Tjerkasy oblast
• Kirovohrad oblast
• Poltava oblast
• Dnipropetrovsk oblast
• Zaporizjzja oblast
• Kherson oblast
Kort over Dneprs afvandingsområde.

Dnepr (på dansk også kendt som Dnjepr; russisk: Днепр, tr. Dnepr; hviderussisk: Дняпро, tr. Dnjapro; ukrainsk: Дніпро, tr. Dnipro, på engelsk Dnipro) er en flod i det østlige Europa. Dnepr udspringer på de sydlige skråninger af Valdajhøjderne i Smolensk oblast, Rusland, og udmunder i Dnepr-Buh flodmundingen ved Sortehavet. Områder i tre stater (Rusland, Hviderusland og Ukraine) indgår i Dneprs afvandingsområde, den største del i Ukraine. De største af Dnepr-flodsystemets bifloder er Sosj, Desna, Psel, Bjarézina, Pripjat og Inhulets. Dneprflodsystemet er et af de største afvandingsområder i Europa og er den tredje længste flod i Europa.

Generelt

[redigér | rediger kildetekst]

Grundlæggende data

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr har en samlet længde på mellem 2145 km[2] og 2201 km,[3][4][5][6] hvoraf 1990 km kan besejles. Før konstruktionen af reservoirerne på floden var længden 2285 km.[1] Den årlige middelvandføring ved udmundingen er 53 km³, i vandrige år 73 km³, i tørkeår 24 km³.[1] Middelvandføringen er 1.670 m³/s. I Kyiv er middelvandføring 7.000 m³/s, højest 25.000 m³/s, lavest 200 m³/s.[1] Dneprs afvandingsareal er 504.000 km².[1]

Flodsystem og afvandingsområde

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr er en typisk lavlandsflod med en langsom og jævn strøm. Floden har et bugtet løb, der danner mæandere, strømfald, øer og kanaler. Den er opdelt i tre dele: den øvre del, fra kilden til Kyiv (1320 km), den midterste del, fra Kyiv til Zaporizjzja (555 km), og den nedre del, fra Zaporizjzja til udmundingen (325 km).[7]

Flodens løb ændrer retning flere gang. Fra udspringet til Orsja flyder Dnepr i sydvestlig retning, fra Orsja flyder den direkte mod syd til Kyiv, fra Kyiv til Dnipropetrovsk løber den i sydøstlig retning.[8] Mellem Dnipropetrovsk og Zaporizjzja flyder Dnepr igen direkte mod syd, hvorefter floden følger en sydvestlig retning til Dnepr-Buh flodmundingen og udmundingen i Sortehavet.[8] Bugtninger fordobler Dneprs løb fra det centrale Ukraine til Sortehavet; afstanden fra Kyiv til udmundingen af Dnepr er 450 km i luftlinje, mens floden er 950 km lang.[8]

Bredden af floddalen er op til 18 km. Bredden af arealerne langs flodbredden, der ofte bliver oversvømmet, er op til 12 km. Dnepr-Buh flodmundingens areal er 350 km².[8]

Dneprs afvandingsområde grænser (fra vest med uret) til afvandingsområderne for Sydlige Bug og Dnestr (begge udmunding i Sortehavet), Wisła, Nemunas, Daugava (alle udmunding i Østersøen), Volga (udmunding i Kaspiske Hav) og Don (udmunding i Azovske Hav). Af afvandingsarealet på 504.000 km² ligger de 291.400 km²[7] i Ukraine.

Etymologi

[redigér | rediger kildetekst]
Afbildning af Dnepr-floden (kendt som Borysthenes) på en oldgræsk mønt fra Pontic Olbia, 4.-3. århundrede f.v.t.
Dnepr i Dnipropetrovsk oblast, Ukraine.
Dnepr i Krementjuk, Ukraine.
Dnepr i Dorogobúzj, Rusland, før 1917.
Dneprs udmunding i Sortehavet nordvest for Krim

Navnet Dnepr stammer fra sarmatiske Danu apara dansk: ~ floden på den anden side[9] og fra det skytiske Danu april (Dānapr) ifølge V.I. Abajev, ekspert i skyto-sarmatiske sprog. Navnet Dnestr (Dniester) derimod er kombination af skytiske Danu (flod) og det gamle thrakiske navn Ister for Dnestr.[10]

I de tre lande floden løber igennem er navnet det samme, men udtales forskelligt:

Floden er nævnt af den antikke græske historiker Herodot i det 5. århundrede f.v.t. og af Strabon som Borysthenes (Βορυσθένης). De sene græske og romerske forfattere kaldte det Δάναπρις Danapris og Danaper, dana er oldpersisk og betyder "flod"; navnet er afledt af det sarmatiske Danu apara "floden på den anden side".[9] Dens gamle østslaviske navn, der anvendtes i Kijevriget, var Slavuta eller Slavutych, hunnerne kaldte floden Var,[11] og bulgarerne Buri-Chai. Navnet på Krim Tatar var Ozu.[12]

Flodafsnit

[redigér | rediger kildetekst]

Kilden

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr-floden udspringer i Valdajhøjderne,[13] som er en del af hovedvandskellet Østersøen-Sortehavet-Kaspiske Hav. Floderne Daugava og Volga har også deres udspring i Valdajhøjderne. Dnepr udspringer på den sydlige skråning af højene i Belskaja-bakkerne i et lille sumpområde, Akseninskij-mosen, nær landsbyen Botjarovo i Smolensk oblast, Rusland.[14]

Dneprs kilde blev beskrevet i slutningen 1600-tallet og i 1981 blev kildeområdet fredet.

Fra kilden til Zaporizjzja (øverste og midterste del)

[redigér | rediger kildetekst]

Øverst, ved Dorogobuzj, flyder Dnepr over skovklædte sletter og bredden er ca. 30 m.[13] Fra Dorogobuzj til Orsja flyder floden i vestlig retning og passerer grænsen til Hviderusland. Dnepr er på denne strækning 40-120 m bred og bugtet og har tilstrækkelig vandstand til skibsfart.[13] Før Orsja krydser Dnepr sandstensaflejringer fra devontiden, der danner de små Kobeljakistrømhvirler. Fra Orsja til Kyiv løber floden direkte mod syd og fra Rahatjow, hvor floden Druts udmunder i Dnepr, strømmer Dnepr ind på det polesiske lavland. Ved den hviderussiske by Lojew krydser Dnepr grænsen til Ukraine.

Fra Kyiv til Dnipro udgør Dnepr grænsen mellem Dnephøjlandet og Dneprsletten. Floddalen er klart asymmetrisk: den højre bred har stejle og høje skråninger, mens den venstre bred er lav og flad. Landskabet på højre bred op til 100-150 m højt og gennemskåret af dybe dale og slugter, der danner et malerisk bakkelandskab.[13] På Dneprbakkerne ligger Kyiv, og længere nede ad Dnepr Kaniv ved Kanivreservoiret. På Tjernetja gora (ukrainsk: Чернеча гора; dansk: ~ Tjernetjabakken eller Munkebakken) ved Kaniv ligger den ukrainske digter Taras Sjevtjenko begravet. Den venstre lave brede sandede bred er hovedsageligt bevokset med fyrreskov, på den østlige bred vokser der fyr på flodterrasserne. Floddalen er 6-10 km bred fra Perejaslav og fra Tsjerkasy er dalen op til 15-18 km bred, floden er 200-1200 m bred.[13] Før Krementjukreservoiret blev skabt var Dnepr neden for Tsjerkasy opdelt i arme og dannede en ø.

Ved Dnipro og Zaporizjzja krydser Dnepr det ukrainske skjold, der er en del af den østeropæiske kraton.[13] Førhen var der strømfald her, men efter oprettelsen af Dneprreservoiret ligger grundfjeldet under vandoverfladen.

Fra Zaporizjzja til udmunding (nederste del)

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenfor Zaporizjzja løber Dnepr ud på steppen, der er en del af Sortehavslavlandet, der er karakteriseret ved lav nedbør på kun 300-400 mm om året. På sletten flyder Dnepr langsomt i sydvestlig retning mod havet.[13] Umiddelbart neden for Dneprreservoiret nord for Zaporizjzja er Dneprs løb smalt, og floden deler sig i to grene, der flyder rundt om den store, stenede klippeø Khortytsja, som var hjemsted for Zaporozka Sitj. Bredden af Dneprfloddalen er her 4 km,[13] hvorefter den udvider sig til 20 km.[13]

Neden for Khortytsja flød Dnepr tidligere i mange flodlejer, og området var oversvømmet i foråret og i løbet af sommeren. Moseområdet var dækket af løvfældende skove, tagrør og dunhammer, oversvømmede enge, søer og sumpe. De største moser, der strakte sig mellem Dnepr og dens venstre biflod Kinska, var kendt som "Den store eng" (bredde 20 km, længde 60 km). Moseområdet var delt af et smalt oversvømmet område nær byen Nikopol.[13] Floddalen ændrede karakter efter opførelsen af den anden store dæmning på Dnepr-floden ved Kakhovskereservoiret. Nu er næsten hele Den store eng, bortset fra nogle få hundrede hektar i den sydøstlige del af øen Khortytsja, og på den venstre bred af Kakhovskereservoiret, oversvømmet og kaldes "Kakhovskimhavet".[13]

Neden for den højre biflod Bazavluk snævrer Dneprfloddalen ind igen, bredden af flodsletten er her 3-7 km, og ved Bazavluks udmunding op til 10 km.[13] I byen Kakhovka ved Kakhovskereservoiret er begge flodbredder høje, ved Nikopol ca. 80 m fra Kakhovka er venstre bred lav.[13]

Ved Kakhovka starter Dneprs floddelta. Fra Kherson er floden opdelt i flodarme og danner et stort delta på ca. 350 km² med mange øer og søer.[13] Omkring to tredjedele af deltaet er mose og en tredjedel vand.[13]

Dnepr flyder ind i Dnepr-Bug flodmundingen gennem flere flodarme, de vigtigste af dem er Zburivskoje, Kizilmitskoje og Bokatj eller Rvatj. Uddybning af sidstnævnte tillader større skibe at anløbe havnen i Kherson.[13]

Dnepr-Buh flodmundingen

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr-Buh flodmundingen er en åben flodmunding bestående af to floder: Dnepr og Sydlige Buh. Flodmundingen er beliggende på den nordlige kyst af Sortehavet. Den vigtigste havn er Otsjakiv i Mykolaiv oblast.

Dnepr-Buh flodmunding blev dannet ved Sortehavets stigning omkring 7. årtusinde f.Kr., der betød, at Sortehavet trængte ind i den nederste af Dnepr og Sydlige Buh. Foldmundingen er forbundet med Sortehavet af et 3,6 km stræde. De sydlige kyster er lave og sandede; de nordlige hovedsageligt høje (op til 20-35 m) bestående af ler og sandsten, kun få steder findes kalkstensklinter. Bunden af flodmundingen består i dybden af sand, der er dækket af ler- og sandblandet silt.

Omkring 25-30 % af vandet i Dnepr og Sydlige Buh bliver brugt til kunstvanding og vandforsyning til industrien, hvilket har resulteret i en stigning af saltindholdet i flodmundingen. Som en konsekvens er levevilkårene forværrede for gydende fisk, i særdeleshed brisling, og visse arter af planteplankton og dyreplankton.

Vandområdet omfatter to dele: den brede Dnepr-flodmunding (55 km lang og op til 17 km bred) og den smalle Buh-flodmunding (47 km lang og fra 5 til 11 km bred). Den gennemsnitlig dybde i flodmundingen er 6-7 m, maksimalt 12 m.

Flodmundingen har kommerciel betydning for transport og fiskeri samt rekreativ betydning. En del af flodmundingen indgår i Biosfærereservat Sortehavet.[15]

Geografi

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr er 2145 km[2] lang, 485 km i Rusland, 700 km i Hviderusland[2] og 1095 km i Ukraine, og har et afvandingsareal på 504.000 km², 289.000 km² i Ukraine[16] og 118.360 km² i Hviderusland.[2]

Dnepr udspringer i en lille sump (Akseninskij mokh) på sydskråningerne af Valdajhøjderne i det centrale Rusland 220 moh.[16] 115 km af flodens løb danner grænse mellem Hviderusland og Ukraine. Dneprs flodmunding har historisk været omstridt og allerede 700 fvt. anlagde grækerne kolonien Olbia tæt på udmundingen af Buh, og i 1300-tallet oprettede genovesere en koloni på Kap Otjakiv og byggede senere den stærke fæstning Otjakiv.

Komarin, der ligger ved Dnepr i Homel voblast er det sydligste punkt i Hviderusland.[17]

Bifloder til Dnepr

[redigér | rediger kildetekst]

Op mod 32.000 vandløb udmunder i Dnepr,[18] de længste bifloder er: Sosj (648 km),[19] Desna (1130 km),[20] Psel (717 km),[21] Bjarézina (613 km),[22] Pripjat (775 km)[23] og Inhulets (549 km).[24]

Ud over de nævnte bifloder udmunder Sydlige Buh (806 km) i Dnepr-Buh flodmundingen, ligesom der er mange mindre bifloder, der har haft historisk betydning, som Lybid i Kyiv-området, der passerer vest om centrum og var drivkraft til et større antal vandmøller i byen.

Vandressourcerne i Dnepr udgør omkring 80 % af alle vandressourcer i Ukraine.[18]

Strømfald

[redigér | rediger kildetekst]

Dneprs strømfald var en del af væringernes handelsrute til Miklagård (det nuværende Istanbul), første gang nævnt i Nestorkrøniken. Ruten blev sandsynligvis etableret i slutningen af 700-tallet og det tidlige 800-tal og fik stor betydning fra 900-tallet og ind i den første tredjedel af 1000-tallet. På Dnepr måtte væringerne trække deres både udenom syv strømfald, hvor de skulle være på vagt for petjeneginomader.

Langs denne midterste strøm af Dnepr var der ni store strømfald (nogle kilder opgiver et mindre antal), der blokerede næsten hele bredden af floden, og omkring 30-40 mindre strømfald, der kun blokerede en del af floden, samt omkring 60 øer og holme.

Efter Dnepr-vandkraftværk blev bygget i 1932, blev både strømfaldene og øerne oversvømmet af Dneprreservoiret.

Besejling

[redigér | rediger kildetekst]

Næsten 1.990 km af floden er sejlbar, til byen Dorogobuzj i Smolensk oblast.[18] Dnepr er central for transport og økonomi i Ukraine. Flodens reservoirer er udstyret med store sluser, der tillader skibe på op til 270 x 18 m at besejle havnen i Kyiv og dermed skabe en vigtig transportkorridor. Floden besejles af passagerskibe. Krydstogter på floderne Donau og Dnepr har været en voksende turistattraktion i de seneste årtier.

Opstrøms fra Kyiv modtager Dnepr vand fra Pripjat, der er forbindelse til Dnepr-Bug kanalen, forbindelsen til Bug-floden. Historisk skabte kanalen sammenhæng med de vesteuropæiske vandveje, men en opdæmning uden sluse nær byen Brest har afbrudt den internationale vandvej. Dårlige politiske relationer mellem Vesteuropa og Hviderusland betyder, at der er ringe sandsynlighed for genåbning vandvejen i den nærmeste fremtid.[25]

Besejlingen af Dnepr afbrydes hver vinter af is og alvorlige storme.

Netværket af vandveje

[redigér | rediger kildetekst]

Via Dnepr-Bug kanalen, som den polske konge Stanislav Poniatovski lod anlægge, er der forbindelse fra Pripjat via Vestlige Bug til Wisła og dermed Østersøen. Dnepr-Wisła vandvejen stod færdig i 1848 og var en af de vigtigste transportveje fra Sydøsteuropa og Lilleasien mod nord. I de senere år er kanalens betydning mindsket.

Oginskio kanalsystemet er en forbindelse til det litauiske flodsystem, Nemunas og Pregolja. Kanalen blev færdiggjort i 1804, men er nu i meget dårlig forfatning og ikke sejlbar.

Ikke-sejlbare kanaler

[redigér | rediger kildetekst]

Andre kanaler, der grener af fra Dnepr, bidrager til vandforsyningen til Ukraine, herunder Dnepr-Donbass kanalen, Dnepr-Kryvyj Rih kanalen samt den over 400 km lange Nordkrim kanal, der er afgørende for vandforsyningen til Krim.[26]

Reservoirer/vandkraftværker

[redigér | rediger kildetekst]

På Dnepr er der anlagt seks store reservoirer - listet nedstrøms er det:

Navn Indviet Kapacitet
i MW		 Areal
i km²		 Volumen
i km³
Kyivreservoiret 1964 235,5 922 3,73
Kanivreservoiret 1978 444 675 2,63
Krementjukreservoiret 1961 686,4 2252 13,52
Kamjanskereservoiret 1964 352 567 2,45
Dneprreservoiret 1932 1529,6 410 1,1
Kakhovskereservoiret 1955 351 2155 18,2

Den 6. juni 2023 blev dæmningen ved Kakhovskereservoiret sprængt i stykker i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.[27]

Sluser

[redigér | rediger kildetekst]

Der er opført seks sluser i tæt forbindelse med reservoirerne, der giver mulighed for udnyttelse af Dnepr som transportvej. Disse er, nedstrøms, Wyschhorodslusen (170 m lang, løftehøjde 5 m), Kanivslusen (270 m lang), Krementjukslusen (270 m lang, løftehøjde 16 m), Dneprmidtersteslusen (270 m lang, løftehøjde 13 m), Zaporozjyeslusen (gammel tre-kammersluse, der hver er 120 m lange, eller den nye enkammersluse, 290 m lang, 36 m løftehøjde) og Kakhovskeslusen (270 m lang, 15 m løftehøjde).

Regioner og byer

[redigér | rediger kildetekst]
Byer ved Dnepr.

Regioner

[redigér | rediger kildetekst]

Byer

[redigér | rediger kildetekst]

Byer ved Dnepr med over 100.000 indbyggere, i rækkefølge nedstrøms.

Nord for Kyiv, 20 km fra Dnepr, ved Pripjat ligger Tjernobyl, der er berygtet i hele verden for atomkatastrofen i april 1986.

Broer

[redigér | rediger kildetekst]

Dnepr krydser mange store broer, især i byerne, der ligger ved floden.

Billeder

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c d e f g Den store sovjetiske encyklopædi: Dnepr Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, hentet 30. juli 2015 (russisk)
  2. ^ a b c d "Main Geographic Characteristics of the Republic of Belarus. Main characteristics of the largest rivers of Belarus". Land of Ancestors. Data of the Ministry of Natural Resources and Environmental Protection of the Republic of Belarus. 2011. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 27. september 2013.
  3. ^ Zastavnyi, F.D. Physical Geography of Ukraine. Rivers of Ukraine. Dnieper Arkiveret 9. september 2017 hos Wayback Machine. Kiev: "Forum", 2000
  4. ^ Masliak, P., Shyshchenko, P. Geography of Ukraine. Kiev: "Zodiak-eko", 1998
  5. ^ "Website about Dnieper". Arkiveret fra originalen 21. februar 2014. Hentet 27. juli 2015.
  6. ^ Mishyna, Liliana. Hydrographic research of Dnieper river Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine. Derzhhidrohrafiya.
  7. ^ a b Кравчук П. А. Рекорды природы. – Любешов: Эрудит, 1993, 216 с.: ил. ISBN 5-7707-2044-1, (ukrainsk) dansk: P. A. Kravtjuk (1993): Natur optegnelser., s 216.
  8. ^ a b c d А. В. Яцык (1997): Экологические основы рационального водопользования, (russisk), dansk: ~ A. V.Jatsyk (1997): Økologisk grundlag for vandforvaltning
  9. ^ a b Mallory, J.P. and Victor H. Mair. The Tarim Mummies: Ancient China and the Mystery of the Earliest Peoples from the West. London: Thames and Hudson, 2000. p. 106
  10. ^ "Абаев В. И. Осетинский язык и фольклор (Ossetian language and folklore). Moscow: Publishing house of Soviet Academy of Sciences, 1949. P. 236" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 3. marts 2016. Hentet 27. juli 2015.
  11. ^ Jordanes, Getica 269.
  12. ^ crh:Özü özeni
  13. ^ a b c d e f g h i j k l m n o p Encyklopædi om Ukraines Historie, (ukrainsk: Энциклопедия истории Украины) (2004): [1]Arkiveret 24. september 2015 hos Wayback Machine Dnepr, (ukrainsk: Днепр), hentet 31. juli 2015 (ukrainsk)
  14. ^ "The Dnipro Source". International Environmental Expedition along the Dnipro River from its Headwaters to the Belarus Border (Russia). UNDP-GEF Dnipro Basin Environment Program (engelsk). 2002. Hentet 29. april 2008. (Webside ikke længere tilgængelig)
  15. ^ Ukraine Incognita: Biosfærereservat Sortehavet Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine, hentet 15. august 2015 (ukrainsk)
  16. ^ a b Kubiyovych, Volodymyr; Ivan Teslia. "Dnieper River". Encyclopedia of Ukraine. Arkiveret fra originalen 5. august 2011. Hentet 19. januar 2007.
  17. ^ "Main Geographic Characteristics of the Republic of Belarus. Coordinates of the extreme points of the state frontier". Land of Ancestors. The Scientific and Production State Republican Unitary Enterprise “National Cadastre Agency” of the State Property Committee of the Republic of Belarus. 2011. Arkiveret fra originalen 21. september 2013. Hentet 20. september 2013.
  18. ^ a b c Splendid Dnieper. There is no straighter river. Ukrinform. 4 July 2015
  19. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Sozh Arkiveret 24. april 2015 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 16. september 2015.
  20. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Desna Arkiveret 4. februar 2016 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 16. september 2015.
  21. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Psjol Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 16. september 2015.
  22. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Bjarézina Arkiveret 22. december 2015 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 16. september 2015.
  23. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Pripjat Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 20. januar 2015.
  24. ^ Den Store Sovjetiske Encyklopædi: Inhulets Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine, (russisk), hentet 16. september 2015.
  25. ^ "NoorderSoft Waterways Database". Arkiveret fra originalen 19. juni 2010. Hentet 28. juli 2015.
  26. ^ BBC: Russia fears Crimea water shortage as supply drops Arkiveret 17. juli 2015 hos Wayback Machine, hentet 28. april 2015(engelsk)
  27. ^ Bugge, Mathilde (6. juni 2023). "Vandet stiger, efter dæmning blev sprængt i luften: 16.000 personer i farezonen". dr.dk. Hentet 6. juni 2023.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Dnepr&oldid=11761680"