Diskussion:Slaveri
Huskeliste for Slaveri: | rediger · historik · overvåg · opdater |
---|---|
Religion og slaveri
[rediger kildetekst]Mangler vi ikke et afsnit om religionernes åbenlyse blåstempling af slaveri?
...
[rediger kildetekst]Samfundsproblemet ved slaveri er at slaverne ikke laver så meget som de kan, da de så nødigt vil skuffe deres herre, så må de sørge for at herren ikke har så store forventinger til hvad og hvor meget de kan lave på en dag, det er altså nødvendigt som sort slave hver dag at bekræfte de hvide herres fordomme om at sorte er dumme og sløve. Derved bliver slavernes årlige produktion ca. det halve af hvad de samme frie mennesker ville have lavet.
Ovenstående afsnit er en rigtig gammel tilføjelse fra Haabet. Den er efter min mening både uklar (i første del bliver det faktisk påstået, at slaver laver mindre end de kan, fordi de ikke vil skuffe deres herre!) og mangler kildegrundlag til påstanden om, at slavers produktivitet er cirka det halve af frie arbejderes. Jeg vil foreslå, at afsnittet slettes.--Heelgrasper 8. sep 2005 kl. 12:54 (CEST)
- Da der ikke er indkommet protester, vil jeg nu slette afsnittet.--Heelgrasper 9. sep 2005 kl. 14:07 (CEST)
Slavere (russere, ukrainere, polakker mv)
[rediger kildetekst]Det er ikke helt godt at "slaver" henviser hertil. Der bør i hvert fald også findes en artikel om den slaviske folkestamme. Valentin 25. maj 2007 kl. 22:59 (CEST)
- En sådan artikel kunne måske døbes Slaver (folkeslag)? JKrons 26. maj 2007 kl. 00:45 (CEST)
Artiklen mangler referencer.
[rediger kildetekst]Det er f.eks. ikke klart hvor tallene for slaveri i den islamiske verden kommer fra. I den tilsvarende engelske artikel sættes tallet til en tiende-del. Det ville således være fint at få nogle referencer på banen til at understøtte tallene. (Skrev 90.185.81.178 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)
Henvisninger til almindelige leksika, eller oversigtsværk kan være ok, men i det her tilfælde synes jeg ikke det går . Sechinsic 17. aug 2009, 16:48 (CEST)
... ovenstående referer til artikelen . Det er den der hviler på almindelige leksika, eller oversigtsværker . Til 90.185.81.178 > Selvom den engelske version faktisk skriver 'between 11 and 18 million', og referer til nogle avisartikler, fjernsynsudsendelser og online-artikler, så ville det jo også være godt at få nogle rigtige referencer . Sechinsic 22. aug 2009, 00:23 (CEST)
Kong-Jacob 22 aug 2009,13.43. Til Sechinsic. Du opfordrer til ikke at bruge leksikons og oversigtsværks henvisninger, mens du selv refererer til den engelske Wikipedia. Det virker lidt dobbeltmoralsk, her kunne det være rart, hvis du i det mindste refererede til leksika, eller oversigtsværker (som du ikke selv kan redigere). F.eks skriver du at "Fra begyndelsen af 1400-tallet opstod en regulær import, til Europa, af afrikanske slaver fra Madeira og den afrikanske vestkyst, som kom til at afløse slavehandelen med de muslimske slavehandlere", men eftersom, at det først var i år 1441, at de første sorte slaver kom til Portugal, og at det først var i 1452 med pave Nicholas bulle, Dum Diversas, at slavehandlen fik sit legitimeringsgrundlag, giver det jo ikke rigtig nogen mening.
Hejsa . Hvis du læser det jeg skriver, så opfordrer jeg ikke til ikke at bruge leksika og oversigtsværker . Det er således ikke dobbeltmoralsk . Jeg er på gyngende grund hvad angår 1400-tallets slaver, og vil meget gerne betvivle de første sorte slaver kom til Portugal i 1441 . Muligvis er det korrekt at de første sorte slaver, importeret under Henrik Søfarerens regi, kom til landet i 1441 . Generelt var det ej heller (formodentlig) sådan at paven havde absolut styr på hvad alle de herrer og konger fandt på at lave . Min relative skråsikkerhed hvad angår slavehandel i 1400-tallet, kommer efter jeg læste en absolut anbefalelsesværdig biografi over Henrik Søfareren, af Peter Russell - nævnt i noternerne til afsnittet . Heraf mener jeg også det fremgik Madeira, såvel som den afrikanske vestkyst, også før de af Henrik Søfareren lancerede togter, havde haft besøg, formodentlig af såvel spanske, men måske også portugisiske eller venetianske skibe, i mere eller mindre private entrepriser . Men altså, læs lige hvad jeg har skrevet : Henvisninger til almindelige leksika, eller oversigtsværk kan være ok, og undlad gerne insinuerende kommentarer á la oversigtsværker (som du ikke selv kan redigere). Sechinsic 26. aug 2009, 11:28 (CEST)
Rettelser af 'Europas slavehandel'
[rediger kildetekst]I modsætning til senere tider var grækernes slavehandel hverken racistisk motiveret eller legitimeret, hvilket formentlig skyldtes, at grækerne var vant til de mørke mennesker og normalt ikke skelnede mellem hudfarver, men derimod mellem grækere og ikke-grækere, dvs. barbarer.-REF-Marc Ferro (red): Kolonialismens sorte bog, (s. 704), forlaget Høst og søn, København 2005-REF-
Racisme-motivet kommer nok først i spil i d. 19.århundrede..eventuelt 1600-tallet
istedet følgende :
Grækerne skelnede normalt ikke mellem hudfarver, men derimod mellem grækere og ikke-grækere, dvs. barbarer, hvilket dog ikke forhindrede dem i at bruge andre grækere som slaver .
sechinsic 21. aug 2009, 22:56 <> Sechinsic 22. aug 2009, 00:04 (CEST)
Kong-Jacob 22 aug 2009,13.43: Jeg er uening. Racismemotivet begynder allerede så småt hos romerne. F.eks. roser Tacitus germanerne for ikke at indgå i forhold med de fremmede folkeslag, i modsætning til de perverterede romere, og Solinus beskrev de sorte som bastarder. Under den arabiske slavehandel blev fordommene intensiveret og allerede i 700-800 tallet blev den sorte hud associeret med en laverestående race af en række arabiske forfattere, og det arabiske ord for slave, abid, blev af mange brugt synonymt med sort. Men det er selvfølgelig rigtigt, at begrebet racisme først blev opfundet i 1800 tallet, men det betyder ikke, at det ikke eksisterede i praksis før..
Jeg går ud fra du er uenig med mig i at 'Racisme-motivet kommer nok først i spil i d. 19.århundrede..eventuelt 1600-tallet' . Det er vel gyldigt at benytte racisme som et sociologisk-strukturalistisk begreb . I en almindelig (ureflekteret/automatisk) anvendelse af racisme-begrebet mener jeg derimod ikke man kan gøre gældende at racisme, såvel som racisme-motivet, dukker op og gør sig gældende, førend dette begreb finder sin formulering . Hvis såfremt ifald Tacitus nedgør germanerne, jamen så er det det han gør - romersk antik etnografi råder faktisk over en terminologi, eksempelvis gens populus nationes . Arabisk litteratur fra 7-800 tallet har jeg ikke mod på at kommentere, men du er velkommen til at uddybe hvad de skriver, hvem de er etc etc . Jeg kan nok ikke hævde at være normativ hvad denne problemstilling angår . IØVRIGT så er det af mig slettede afsnit meget tæt på netop kun at videreformidle grækerne ikke var racistiske . Den vidensformidling er så helt sikkert en overbebyrdelse af den opfattelse du giver udtryk for ; at racisme også eksisterede i praksis før 1800-tallet . Mere relevant ville det sikkert være at omtale grækernes ethnos syn . Sechinsic 26. aug 2009, 12:09 (CEST)
Den indbyrdes slavehandel der foregik i Afrika før europæere og andre folkeslag tog slaver synes ikke at være omtalt på Wikipedia. Denne indbyrdes slavehandel er mange steder ikke nævnt.
Rettelser til Intro
[rediger kildetekst]Germanien er en romersk koloni . Karthago er også en en romersk koloni, men før det var det en fønikisk koloni . Jeg har erstattet Karthago med Fønikien, og slettet Germanien . Sechinsic 22. aug 2009, 08:30 (CEST)
Kong-Jacob 22 aug 2009,13.43:Hvad angår Germanien var det ikke det hele, der blev en romersk koloni. Normalt skelnes der mellem det romerske Germanien som lå vest og syd for Rhinen, og "det frie Germanien" som lå øst for Rhinen. Uanset hvad har Germanien en lang for og efter historie, hvorfor det selvfølgelig må karakteriseres som et selvstændigt rige, og ikke udelukkende en romersk koloni.
Kong-Jacob 22 aug 2009,13.43:Hvad angår Karthago, er det korrekt, at det oprindeligt var en fønikisk koloni, men hurtigt opnåede bystaten dog indre hegemoni og underlagde sig en række andre fønikiske kolonier, og må på linie med f.eks Athen og Sparta forstås som en selvstændig bystat, og ikke blot som en fønikisk/romersk koloni. Men da afsnittet om Grækenlands slavehandel endnu ikke er opdelt i de forskellige bystaters politik, kan det vel nødtvungent accepteres indtil videre.
Germanien har ikke nogen lang for og efterhistorie, undtagen hvis der er en historiker IDAG der sætter sig ned og finder på den . Det er korrekt at Karthago ligger i det kulturområde der adskillige tusinder af år var domineret af en city-state kultur . Kanske Kuhrt, A., & Sherwin-White, S. (1987). Hellenism in the East: The interaction of Greek and non-Greek civilizations from Syria to Central Asia after Alexander. London: Duckworth. vil kunne uddybe dette . Det er forbandet lang tid siden jeg læste om det her city-state fænomen . Ihvorvel, at se Karthago på linje med Mesopotamien og Egypten er et fejlsyn, eller bør expliceres i den retning at (Karthago) kunne fungere som repræsenterende de sikkert tusinde lignende by-stater i en given tidsperiode . Sechinsic 26. aug 2009, 11:40 (CEST)