Diskussion:Airbus A330
Huskeliste for Airbus A330: | rediger · historik · overvåg · opdater |
---|---|
Senest gennemgået den 19. september 2012 (12 år og 97 dage siden) af 147.29.222.139. Artiklen er listet i kvalitetsmærkede artikler til eftersyn. |
Fjerner stub
[rediger kildetekst]Fjerner stub-status, da det vist er længe siden denne artikel kun lige var påbegyndt Morten Haagensen (diskussion) 27. jul 2012, 12:29 (CEST)
LA-afslag
[rediger kildetekst]Jeg bliver desværre nødt til at afvise artiklen som lovende. På plus-siden virker artiklen generelt velstruktureret og overskuelig, fyldestgørende og forholdsvis læsevenlig. På minus-siden er der imidlertid en del:
- Der mangler fortsat en del på sproget og tegnsætningen:
- Det indledende afsnit: 'forskellige version' i stedet for 'forskellige versioner', 'så vel som' i stedet for 'såvel xx som yy', og 'A320'(-modellen) henviser til et rødt link ('Airbus A320-familien'), selv om denne allerede eksisterer som 'Airbus A320'. Og så kunne det godt fremgå, hvor mange A330 Cathay Pacific råder over. Af det interne link fremgår det blot, at selskabet råder over 120 fly og har 41 i ordre. Er fx A330 en del af denne ordre? På sigt bør der ryddes op i de mange røde links. Generelt virker tegnsætningen tilfældig og inkonsekvent, særligt mht. brugen af komma. Eksempelsvis benyttes i første del af afsnittet 'Produktion og test' en del semikoloner i stedet for komma eller punktum.
- På sigt kunne det overvejes at tilføje nogle interiørbilleder af kabinen eller cockpittet fx fra den tyske version af artiklen.
- Forbedringsforslag mht. strukturen:
- Afsnittene 'Specifikationer' og underafsnittet 'Modelbetegnelser' : Burde måske fremgå tidligere i artiklen som almindelig tekst og eventuelt henvise til oversigterne i separate artikler.
- Afsnittet 'Henvisninger' : Henvisninger henviser til henvisninger, hvilket kan forvirre. Måske burde underafsnittet 'Noter' ændres til et særskilt afsnit (der fremgår af indholdsfortegnelsen, og som man nemt kan trykke sig ned på). Samme mht. underafsnittet 'Henvisninger' , der endvidere bør omdøbes til fx 'Kilder' . Underafsnittet 'Bibliografi' bør også ændres til et selvstændigt afsnit og eventuelt omdøbes til 'Litteratur' .
- 'Videre læsning' er vist inspireret af det engelske 'Further reading' og kunne med fordel integreres i afsnittet om litteratur.
- Inden afsnittet om 'Eksterne henvisninger' kunne man måske tilføje et 'Se også' , der fx henviser til konkurrenterne fra Boeing m.fl.
Alt i alt er artiklen dog på rette vej. Morten Haagensen (diskussion) 27. jul 2012, 23:11 (CEST)
- Artiklen er nu gennemgået med en tættekam på det sproglige og strukturelle plan, dvs. oversættelsesfejl er rettet, stave og slåfejl ligeså, kommaer er rettet, sætninger tjekket for kongruens, fejlbehæftede links er rettet, og endelig er der tjekket for strukturelle uhensigtsmæssigheder i henhold til forslagene om sammenskrivning af afsnit nedenfor. På denne baggrund mener jeg, at artiklen - der i forvejen var meget gennemarbejdet og læseværdig - kan forbedres til en god artikel inden for en overskuelig fremtid og således atter kan indstilles til LA. Morten Haagensen (diskussion) 19. sep 2012, 19:34 (CEST)
Sammenskrivning af afsnit
[rediger kildetekst]Følgende afsnit foreslås sammenskrevet:
- Afsnit '2. Design' sammenskrives med afsnit '1.2 Design'.
- Afsnittet om de første ordrer i afsnit '1.2 Design' sammenskrives med afsnit '4. Operatører'.
- Afsnit '4. Operatører' sammenskrives med afsnit '4.1 Ordrer og leverancer' og omdøbes til '4. Ordrer, leverancer og operatører.'
- Afsnit '6. Specifikationer' sammenskrives med afsnit '6.1 Modelbetegnelser' og omdøbes til '6. Specifikationer og modelbetegnelser'.
Morten Haagensen (diskussion) 15. sep 2012, 21:45 (CEST)
- Ovenstående forslag er gennemført i det omfang, det skønnedes hensigtsmæssigt. Herudover er afsnittet 'Bibliografi' sammenskrevet med afsnittet 'Litteratur' Morten Haagensen (diskussion) 19. sep 2012, 19:37 (CEST)
Hjælpeudsagnsord
[rediger kildetekst]Hjælpeudsagnsord (fx 'blive' og 'kunne') bør kun anvendes, hvis de skaber tekstmæssigt merværdi. Dvs. de bør kun bruges, såfremt noget mening går tabt, såfremt de ikke bruges.
Eksempel 1: 'A330 blev udviklet parallelt med A340' kan med fordel formuleres: 'A330 udvikledes parallelt med A340', eftersom 'blev' ikke bidrager til den tekstmæssige forståelse og således er overflødigt.
Eksempel 2: 'Fly-by-wire-teknologien blev introduceret på Airbus' fly med A320-modellen' kan med fordel formuleres 'Fly-by-wire-teknologien introduceredes på Airbus' fly med A320-modellen'. Morten Haagensen (diskussion) 17. nov 2012, 10:40 (CET)
- På dansk er der to passivformer; s-passiv og blive-passiv. Blive-passiv bruges til at beskrive specifikke forhold fx "A330 blev udviklet parallelt med A340", i modsætning til s-passiven, som betegner et mere generelt forhold fx "flymaden spistes af passagererne". Så 'blev' er ikke bare et fyldord.
- Hvis man skriver i ikke-elektroniske medier, vil man ofte skulle reducere antallet af ord for at få plads. Det betyder at man slagter superlativer, hjælpeudsagnsord mm., men det problem har Wikipedia jo ikke. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 18. nov 2012, 02:52 (CET)
- Hej Lars. Passivformer er sagens kerne. Ved at stryge de overflødige hjælpeudsagnsord aktiveres og forenkles sproget på samme tid. Dvs. to fluer med et smæk.
- Et eksempel på at passivere sproget er fx at omdanne udsagnsord til navneord: "Man lavede nogle analyser af passagergrundlaget" kan med fordel skrives "passagergrundlaget analyseredes". Således er sætningen 1) gjort kortere med samme informationsmæthed og 2) sproget er aktiveret.
- Det er ikke korrekt, at blive-passiven beskriver et specifikt forhold og s-passiven et mere generelt forhold. Begge passivformer kan bruges både generelt og specifikt: "Flymaden blev spist af passagererne" og "flymaden spistes af passagererne" udtrykker præcis samme information. Kom eventuelt med flere eksempler på generelle og specifikke forhold, for jeg er ikke overbevist om din pointe.
- Selv om pladsen på Wikipedia principielt er ubegrænset - og artiklerne principielt ikke er længdebegrænsede - bør man altid bestræbe sig på at fatte sig i korthed. Der er jo ingen grund til, at en artikel er på 20.000 anslag, hvis artiklen indeholder præcis den samme - vel at mærke læsevenlige - information på fx 18.000 anslag. Det tager længere tid både at bidrage til og læse artiklen på 20.000 anslag frem for den kortere version. Og prøv så at multiplicere med 172.000 artikler. De bedste hilsner -- Morten Haagensen (diskussion) 18. nov 2012, 10:43 (CET)
- Den grammatik lyder ret hjemmestrikket, efter min mening roder du rundt i verbernes bøjningsformer.
- Aktivsætninger (handleform) er i reglen, når grundleddet foretager en handling, fx "pigen malker koen".
- Passivsætninger (lideform) er i reglen, når der gøres noget ved grundleddet, fx "koen malkes/blev malket (af pigen)". Verbernes passivform kan udelade information fra sætningen (agenten, her malkepigen), som aktivformen ikke kan (og du efterlyste forenklinger).
- På dansk er der to passivformer:
- S-passiv dannes ved at tilføje s i navnemåde og datid, og bytte r ud med s i nutid.
- Blive-passiv dannes ved at bøje hjælpeverbet blive foran kort tillægsform.
- S-passiv har mange begrænsninger; de fleste stærke verber kan ikke skrives i s-passiv datid, fx "Flyet
fløjeshjem", eller "Passagerernehjalpeshjem". Man kan heller ikke bruge s-passiv i førnutid og førdatid, fx "Passagererneer hentedeshjem", eller "Passagerernevar hentedeshjem". - S-passiv bruges om hvad der plejer at ske [Politikens bog om Nudansk Grammatik, 2003, ISBN 87-567-7152-5, side 105]
- Den Store Danske Encyklopædi nr. 15 (Panama - Ranum), side 87: ..forskellen er formelt, semantisk og stilistisk betinget.. nogle verber kan ikke danne s-passiv fx "han blev skudt"..semantisk bruges blive-passiven ofte om specifikke begivenheder, mens s-passiven er mere neutral og ofte med en generel eller forskriftsmæssig betydning, fx "fangen bliver løsladt i morgen" over for "fanger løslades oftest om morgenen".
- Det er helt fint at du ønsker at "fatte dig i korthed", men det kan gå ud over læsbarheden. Kancellisprog er en måde at skrive korte og entydige tekster. Man skal dog have en juridisk embedsmandseksamen for at få det fulde udbytte. Stilistisk er s-passiven derfor af semantiske grunde typisk for mere formelt sprog.
- Jeg ved ikke om du bruger en smartphone eller iPhone til at læse/skrive på Wikipedia, men korte tekster er ikke nødvendigvis mere læsevenlige, bare se på sms-sprog: prov paa a skriv t di å c om d virk. --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 21. nov 2012, 00:50 (CET)
- Eftersom diskussionen ikke specifikt relaterer sig til Airbus A330, men snarere er en generel diskussion om brugen af modalverber mv., foreslår jeg, at diskussionen flyttes til min brugerside. Lad mig høre, hvis du synes, at diskussionen fortsat er relevant for Airbus A330. --Morten Haagensen (diskussion) 6. jan 2013, 18:44 (CET)