Det danske kongehus

Det danske kongehus er formelt set en betegnelse for de medlemmer af den danske monarks familie, der har titler af prinser eller prinsesser eller tilsvarende kongelige titler, og som indgår i den danske tronfølge, samt deres ægtefæller. I daglig tale anvendes betegnelsen dog ofte for alle kongefamiliens medlemmer.

Medlemmer af kongehuset har som regel titler og prædikater, der afspejler deres forhold til monarken eller tronen. For medlemmer af kongehuset gælder endvidere enkelte særlige retlige regler, der afviger fra den almindeligt gældende lovgivning. Ifølge Grundloven kan der ved lov fastsættes en årlig pengeydelse (årpenge), der udbetales til enkelte medlemmer af kongehuset.^[1]

Fra januar 2023 kan man dog godt indgå i tronfølgen uden samtidig at være formelt medlem af det danske kongehus.^[2]^[3]

Personkreds

Til den kongelige familie regnes i dag:

Majestæterne

Kongens og Dronningens børn

Øvrige medlemmer af den kongelige familie

Dronning Margrethe 2. (ægtefællen Prins Henrik døde 13. februar 2018)
Prinsesse Benedikte (ægtefællen Prins Richard døde 13. marts 2017)
Dronning Anne-Marie (ægtefællen eks-kong Konstantin 2. af Grækenland døde 10. januar 2023)
Prins Joachim og prinsesse Marie
(Hendes Excellence Alexandra Christina, grevinde af Frederiksborg udtrådte af kongehuset den 3. marts 2007)
- Nikolai, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
- Felix, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
- Henrik, greve af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]
- Athena, komtesse af Monpezat (medlem af den kongelige familie men ikke af det danske kongehus siden 1/1-2023)^[3]

Verdens næstældste monarki

Det danske kongehus er et af verdens ældste eksisterende monarkier. Rækkefølgen for de ældste kontinuerligt eksisterende monarkier lyder nogenlunde således (nogle af årstallene er dog mere traditionelt funderet end egentlig historisk funderet)^{[fn 1]}:

Kejserriget Japan, Det japanske kejserhus siden ca. 1. århundrede f.Kr. eller siden ca. år 250 e.Kr. (ifølge legenderne siden år 660 f.v.t.), 2050 år eller 1770 år
Kongeriget Danmark siden ca. år 700 eller tidligere,^{[fn 2]} 1300 år
Sultanatet Oman siden år 751, 1273 år
Kongeriget Marokko siden år 788, 1236 år
Kongeriget Norge siden år 872, 1152 år
Kongeriget Sverige siden år ?^{[fn 3]}

Kongen forsvarer sit land og folk

Kongens fornemste opgave var at holde landet uden for krig og ulykke; men kunne det ikke undgås, var kongens opgave at forsvare sine landsmænd med væbnet magt. Kun et ordnet samfund kunne gennemføre det. For ikke at blive nedkæmpet og opslugt af en fremmed magt – politisk og religiøst – måtte en ophøjet og overordnet magt stå bagved: en konge. Kongen sørgede på den måde for sikkerhed, hvor borgerne måtte betale, hvis landet kom i nød. Indtil 1660 e.Kr. var de danske konger valgkonger.

Prinser og prinsesser

De danske kongelige blev gift med kongelige fra Europa. Som oftest var den danske konge søn af den forrige konge eller nært beslægtet. Den romerske forfatter Tacitus beskrev i år 98 e.Kr., at "... ofte udpegedes der ved hvert valg en person fra samme slægt, som man antog var af guddommelig oprindelse ... en germansk konge havde endnu en betydningsfuld funktion, idet han var stammens selvskrevne hærfører". Flere kongelige dynastier har hersket i Danmark. De to seneste er:

Det Oldenborgske Hus blev indført i Danmark med kong Christian I's trontiltrædelse i 1448. Han var søn af grev Didrik den Lykkelige af Oldenborg og Delmenhorst og grevinde Hedvig, som var datter af grev Gerhard VI af Holsten, og søster til hertug Adolf af Slesvig. Kongen var således på mødrene side efterkommer i 6. slægtled af kong Erik Klipping. Didrik den Lykkelige var dog også selv efterkommer af det danske kongehus, på sin fars side som efterkommer af Erik Plovpenning og på sin mors side som efterkommer af Knud den Hellige, Harald Kesja og Valdemar den Store.
Kong Frederik VII var den sidste fra Det Oldenborgske Hus. Han var søn af Christian VIII og prinsesse Charlotte Frederikke. Han døde i 1863.
I alt beklædte 16 oldenborgske konger den danske trone i 415 år.
Kong Christian IX blev den første i Det Glücksborgske Hus i 1863. Han var søn af hertug Frederik Wilhelm af Glücksborg m.m. og prinsesse Louise af Hessen-Kassel (barnebarn af Frederik V). Kongen stammede gennem hertug Hans den Yngre fra kong Christian III i direkte mandlig linje.

Specielle status i samfundet (herunder økonomi)

Kongehuset modtager årligt omkring 98 mio. kr. fra Staten. Dronning Margrethe modtager de 76 mio. kr. i apanage; heraf fik prins Henrik 10% (indtil 2018) og Prinsesse Benedikte 1,5%. Herudover modtager kronprins Frederik 18,7 mio. kr. og prins Joachim 3,3 mio. kr. i årpenge. Kronprinsesse Mary modtager 10% af de årpenge, der tilfalder kronprins Frederik. En opgørelse der inddrager mere end blot apanage anslår, at statens udgifter til kongehuset er lige under 400 mio. kr.^[4]^[5]^{[fn 4]} Herudover modtager bl.a. dronning Magrethe private gaver (skattefrit).^[6]^[7]

Mange medlemmer af Kongehuset betaler ikke registrerings- og vægtafgift af erhvervede motorkøretøjer, indkomstskat eller moms. Dog er de underlagt almindelige regler for skattebetaling af arve- og gaveafgift (ved indbyrdes gaveudveksling i Kongehuset^[7]) samt ejendomsskatter.^[8] Det betyder bl.a., at dronning Magrethe betaler ejendomsskat i Århus kommune for Marselisborg Slot, da det er dronningens private ejendom.

Den regerende monark kan ikke straffes i Danmark jf. grundloven.^[9] Fritagelse for straf omfatter også andre medlemmer af kongehuset, bl.a. har kronprins Frederik og andre medlemmer af kongefamilien flere gange overskredet fartgrænserne uden at få forelagt et bødekrav^[10]. Den eneste, der i henhold til Kongeloven kan træffe beslutning om at retsforfølge medlemmer af kongehuset, er den regerende monark.

Ved kriminelle handlinger fordobles straffen hvis forbrydelsen er sket mod den regerende monark. Dette gælder bl.a. æreskrænkelser.^[11]

Opbakning i befolkningen

Kongehuset har bred opbakning i den danske befolkning. Mere end 70% af befolkningen anslås at bakke op om Kongehuset.^[12]

Kirkelige begivenheder i kongehuset

1933-1999

(I udvalg)

År	Dato	Ugedag	Begivenhed	Kongelige person	Kirke	Bemærkning
1933	8. september	Fredag	Bryllup	Arveprins Knud og arveprinsesse Caroline-Mathilde	Fredensborg Slotskirke
1935	24. maj	Lørdag	Bryllup	Frederik IX og dronning Ingrid	Storkyrkan, Stockholm
1940	14. maj	Lørdag	Dåb	Dronning Margrethe	Holmens Kirke
1955	1. april	Fredag	Konfirmation	Dronning Margrethe	Fredensborg Slotskirke
1959	19. marts	Torsdag	Konfirmation	Prinsesse Benedikte	Fredensborg Slotskirke
1961	24. marts	Fredag	Konfirmation	Dronning Anne-Marie	Fredensborg Slotskirke
1964	18. september	Fredag	Bryllup	Dronning Anne-Marie og kong Konstantin	Metropolis-katedralen i Athen ^(sv)
1967	10. juni	Lørdag	Bryllup	Dronning Margrethe og prinsgemal Henrik	Holmens Kirke
1968	3. februar	Lørdag	Bryllup	Prinsesse Benedikte og prins Richard	Fredensborg Slotskirke
1968	24. juni	Mandag	Dåb	Kronprins Frederik	Holmens Kirke
1969	15. juli	Tirsdag	Dåb	Prins Joachim	Århus Domkirke
1972	24. januar	Mandag	Begravelse	Frederik IX	Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke	Levede 1899-1972
1976	22. juni	Tirsdag	Bisættelse	Arveprins Knud	Lyngby Kirke	1900-1976
1981	28. maj	Torsdag	Konfirmation	Kronprins Frederik	Fredensborg Slotskirke
1982	10. juni	Torsdag	Konfirmation	Prins Joachim	Fredensborg Slotskirke
1986	6. oktober	Mandag	Bisættelse	Prins Georg	Holmens Kirke	1920-1986
1995	18. november	Lørdag	Bryllup	Prins Joachim og prinsesse Alexandra	Frederiksborg Slotskirke	Separeret 22/10-04 & skilt 8/4-05
1995	21. december	Torsdag	Bisættelse	Arveprinsesse Caroline-Mathilde	Lyngby Kirke	1912-1995
1999	6. november	Lørdag	Dåb	Prins Nikolai	Fredensborg Slotskirke

2000-nu

År	Dato	Ugedag	Begivenhed	Kongelige person	Kirke	Bemærkning
2000	14. november	Tirsdag	Begravelse	Dronning Ingrid	Christiansborg Slotskirke/Roskilde Domkirke	1910-2000
2002	4. oktober	Fredag	Dåb	Prins Felix	Møgeltønder Kirke
2004	14. maj	Fredag	Bryllup	Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary	Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke)
2006	21. januar	Lørdag	Dåb	Prins Christian	Christiansborg Slotskirke
2007	1. juli	Søndag	Dåb	Prinsesse Isabella	Fredensborg Slotskirke
2008	24. maj	Lørdag	Bryllup	Prins Joachim og prinsesse Marie	Møgeltønder Kirke
2009	26. juli	Søndag	Dåb	Prins Henrik	Møgeltønder Kirke
2011	14. april	Torsdag	Dåb	Prins Vincent	Holmens Kirke
2011	14. april	Torsdag	Dåb	Prinsesse Josephine	Holmens Kirke
2012	20. maj	Søndag	Dåb	Prinsesse Athena	Møgeltønder Kirke
2013	18. maj	Lørdag	Konfirmation	Prins Nikolai	Fredensborg Slotskirke
2017	1. april	Lørdag	Konfirmation	Prins Felix	Fredensborg Slotskirke
2018	20. februar	Tirsdag	Bisættelse	Prins Henrik	Christiansborg Slotskirke	1934-2018
2018	25. juni	Mandag	Bisættelse	Prinsesse Elisabeth	Lyngby Kirke	1935-2018
2021	15. maj	Lørdag	Konfirmation	Prins Christian	Fredensborg Slotskirke
2022	30. april	Lørdag	Konfirmation	Prinsesse Isabella	Fredensborg Slotskirke
2023	18. maj	Torsdag	Konfirmation	Henrik, greve af Monpezat	Frederikskirken i Paris

Se også

Fodnoter

^ Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1199 år.
^ Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige
^ Det er ikke utænkeligt, at det svenske monarki kan være af betydelig ælde og f.eks. ældre end kongehuset i Norge, men kildegrundlaget for det svenske kongehus' oprindelse er (stadig) så spinkel, at det i praksis ikke er muligt at tegne noget klart billede af udviklingen, når det drejer sig om tiden før midten af 900-tallet
^ I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.

Referencer

^ "Danmarks Riges Grundlov, § 11". Retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 2015-04-07.
^ Den Store Danske: "tronfølge"
^ ^a ^b ^c ^d ^e Sofie Nymand (1. januar 2023). "Bryder traditionen: Derfor er dronning Margrethes børnebørn ikke grever og komtesse af Rosenborg". Billed-Bladet.
^ "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.
^ "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
^ "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.
^ ^a ^b "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.
^ "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.
^ "Grundloven - Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 26. februar 2020.
^ "Hvad hvis Frederik begik mord?". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.
^ Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk
^ "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.

Eksterne henvisninger

Kongehuset.dk – Kongehusets officielle hjemmeside Arkiveret 29. oktober 2019 hos Wayback Machine

[4] Kongeriget Cambodja havde vekslende ikke-monarkiske styreformer mellem 1970 og 1993, så Cambodja kan ikke opvise en ubrudt monarkisk tradition. Et samlet cambodiansk rige så sin begyndelse med Khmerrigets grundlæggelse i 802, men forud for denne samling havde der eksisteret en række mindre riger, heriblandt Funan, hvis grundlæggelse af nogle sættes til år 69 e.kr. Regnes længden af det cambodianske monarki som tiden fra 802-1970 tiden fra 1993 til nu, så har det cambodianske monarki således eksisteret i ca. 1199 år.

[5] Byggefaserne på Dannevirke og udsagn i udenlandske kilder såsom Kosmografien fra Ravenna lader antyde, at vi allerede i anden halvdel af 600-tallet har at gøre med et dansk rige

[6] Det er ikke utænkeligt, at det svenske monarki kan være af betydelig ælde og f.eks. ældre end kongehuset i Norge, men kildegrundlaget for det svenske kongehus' oprindelse er (stadig) så spinkel, at det i praksis ikke er muligt at tegne noget klart billede af udviklingen, når det drejer sig om tiden før midten af 900-tallet

[9] I opgørelsesmetoden i disse undersøgelser, er der dog i flere tilfælde blevet valgt at medregne udgifter til en række formål som udgifter specifikt relateret til kongehuset, uagtet at en del af disse udgifter ville blive afholdt under alle omstændigheder uafhængigt af, hvilken regeringsform landet måtte have.

[1] "Danmarks Riges Grundlov, § 11". Retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 2015-04-07.

[2] Den Store Danske: "tronfølge"

[Derfor-3] Sofie Nymand (1. januar 2023). "Bryder traditionen: Derfor er dronning Margrethes børnebørn ikke grever og komtesse af Rosenborg". Billed-Bladet.

[7] "Kongehusets skjulte pris: Koster 386.000.000 i alt – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 21. januar 2020. Hentet 26. februar 2020.

[8] "Hvorfor skal danskerne finansiere et kongehus? | Information". Arkiveret fra originalen 17. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.

[10] "Danske rigmænd bag stor gave til Dronningen: De skulle gerne holde i 100 år | BT Royale - www.bt.dk". Arkiveret fra originalen 27. februar 2020. Hentet 27. februar 2020.

[autogeneret1-11] "Hvad er grænsen for royale gaver – Ekstra Bladet". Arkiveret fra originalen 12. august 2020. Hentet 27. februar 2020.

[12] "Kongehusets økonomi". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2012. Hentet 21. august 2012.

[13] "Grundloven - Danmarks Riges Grundlov (Grundloven) (* 1) - retsinformation.dk". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 26. februar 2020.

[14] "Hvad hvis Frederik begik mord?". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.

[15] Straffeloven - Bekendtgørelse af straffeloven - retsinformation.dk

[16] "Opbakning til kongehuset: Over 70 procent vil have et monarki frem for en republik - Indland". Arkiveret fra originalen 26. februar 2020. Hentet 26. februar 2020.

[1]

[2]

[3]

[fn 1]

[fn 2]

[fn 3]

[4]

[5]

[fn 4]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]