Spring til indhold

Den Danske Begrebsordbog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den Danske Begrebsordbog (DDB) er en dansk begrebsordbog, der udkom den 6. februar 2015.

Arbejdet med Den Danske Begrebsordbog 2010–2015 havde Sanni Nimb som hovedredaktør med hjælp af bl.a. Henrik Lorentzen, Liisa Theilgaard, Lars Trap-Jensen og Thomas Troelsgård. Carlsbergfondet støttede arbejdet.[1]

Ordbogen har næsten 200.000 ord og udtryk. Den er delt i to: En sektion med ord samlet under nummererede begreber. Og en sektion, der fungerer som stikordsregister til begreberne. Begreberne er samlet i 22 kapitler, der samler begreber under overskrifter som "natur og miljø", "liv", "tid", "følelser", "sport og fritid" og "ret, etik".[2]:27

Ideen til den emnemæssige opdeling kendes også fra Peter Mark Rogets Thesaurus fra 1852.[2]:11 Klassificering og kapitelinddeling er forskellig fra Roget's International Thesaurus.[3]

1. udgave blev udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Syddansk Universitetsforlag, trykt af Narayana Press med Swift og Kievit, indbundet i Tyskland hos Buchbinderei S.R. Büge og var på næsten 1.400 sider.[2]

Den Danske Begrebsordbog er en del af onlineudgaven af Den Danske Ordbog under sektionen "Ord i nærheden".[4]

  • Lars Trap-Jensen (2011), "Dansk begrebsordbog: baggrund og metode", LexicoNordica: 183-198Wikidata Q81529268
  • Sanni Nimb; Lars Trap-Jensen; Henrik Lorentzen (2014), The Danish Thesaurus: Problems and PerspectivesWikidata Q81855450
  • Sanni Nimb, red. (6. februar 2015), Den Danske Begrebsordbog (PDF), Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-7533-031-7Wikidata Q59159613
  • Henrik Lorentzen; Sanni Nimb; Thomas Troelsgård (22. januar 2016), "At have begreb skabt om noget – om Den Danske Begrebsordbog", Nordiske Studier i Leksikografi (12): 303-326Wikidata Q81522921
  • Sanni Nimb (2016), "Der er ikke langt fra tanke til handling. Om semantiske typer og systematisk polysemi i Den Danske Begrebsordbog", Danske Studier: 25-59Wikidata Q81854888
  1. ^ "Den Danske Begrebsordbog".
  2. ^ a b c Sanni Nimb, red. (6. februar 2015), Den Danske Begrebsordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Syddansk Universitetsforlag, ISBN 978-87-7533-031-7Wikidata Q59159613
  3. ^ Robert L. Chapman, red. (1992), Roget's International Thesaurus, HarperCollins, ISBN 0-06-270014-6, OL 22386721MWikidata Q81709335
  4. ^ Ken Joensen Farø; Lene Vinther Jensen (2018), "Den Danske Ordbog på nettet – en undersøgelse af version 3.0", LexicoNordica, 1 (25): 215-232Wikidata Q81817774