Bundaberg
Bundaberg er en by i delstaten Queensland i Australien. Byen ligger ved Burnett-elven 385 km nord for delstatshovedstaden Brisbane og 15 kilometer fra kysten. Bundaberg er et regionalt centor for Wide Bay-Burnett.
Det antages at navnet kommer fra en sammenkobling af bunda som betyder vigtig mand på Kabi et Aborginalsk sprog og det tyske ord berg. [1]Stedet er lokalt kendt som Bundy.
Den lokale aborginerstamme er Gurang Gurang-folket.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Den europæiske bosætning af Bundaberg blev grundlagt af tømmerhuggerene Bob og George Stewart og Lachlan Tripp i 1867. De første landmænd fulgte kort tid efter. Tømmer var den første etablerete industri i Bundaberg. I 1868 blev der oprettet et savværk ved Burnett-elven. Bosætningen blev opmålt og døbt Bundaberg i 1870.
Kort tid efter blev sukkerrør indført og sukkerindustrien kom senere til at blive hovedernæringen i Bundaberg. Den tidliger sukkerindustri var afhængig af Kanakas-folket som arbejdede som slaver.
Industri
[redigér | rediger kildetekst]Hovedindustrien i Bundaberg er baseret på sukkerrør. Omfattende sukkerrørsfelter er etableret i nærområdet og flere arbejdspladser baserer sig på sukkerproduktion. En af byens bedst kendte eksportartikler er Bundaberg Rum som er lavet af melasse et biprodukt af sukkerproduktionen.Turisme er en vigtig industri i Bundaberg. Bundaberg ligger nær den sydlige del af Great Barrier Reef ikke langt fra Lady Elliot-øen og Lady Musgrave-øen. Det lokale strande er også populære turistmål.
Klima
[redigér | rediger kildetekst]Bundaberg har et subtropisk klima med varme somre og milde vintre.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Bundaberg ligger ved slutningen af Isis Highway (State Route 3). Mange ekspressbusser stopper også i Bundaberg. Bundaberg lufthavn har flyvninger til Brisbane og Lady Elliot-øen. Flyproducenten Jabiru Aircraft holder til i Bundaberg.
Venskabsbyer
[redigér | rediger kildetekst]Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Place names detail page (Department of Environment and Resource Management)". Arkiveret fra originalen 12. maj 2009. Hentet 19. februar 2011.
Links
[redigér | rediger kildetekst]24°51′S 152°21′Ø / 24.850°S 152.350°Ø