Spring til indhold

Attentaterne i Catalonien 2017

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Attentaterne i Catalonien 2017
La Rambla, stedet for angrebet, billede fra 2011
Ramblaen i Barcelona.
Tid og sted
StedLa Rambla, Barcelona, Catalonien
LandSpanien
Koordinater41°23′8.117″N 2°10′12.050″Ø / 41.38558806°N 2.17001389°Ø / 41.38558806; 2.17001389
Dato17. august 2017
Tidspunkt16:57 CEST (UTC 2)
Overblik
MålCivile og turister
Angrebstypepåkørsel
Våbenvarevogn, personbil og knive
DødeAlcanar: 1
La Rambla: 13
Cambrils: 1
1 stukket ned af en angriber
Total: 16
Sårede100 , 15 hårdt sårede
Terrorister3[1]
Motivukendt
Oversigtskort
Barcelona ligger i Spanien
Barcelona
Barcelona
Barcelones placering i Spanien
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Attentaterne i Catalonien 2017 skete ved angreb på menneskemængder med en varevogn og dernæst med en personbil. En varevogn påkørte den 17. august 2017 en gruppe fodgængere på La Rambla nær Plaça de Catalunya i Barcelona, hvor mindst 13 mennesker døde og mindst 100 blev sårede.[2][3] To mistænkte flygtede derefter til fods.[4][5] Ca. otte timer senere kørte en Audi A3 personbil ind i en menneskemængde i byen Cambrils, der ligger 110 km sydøst for Barcelona.

Politiet oplyste, at to mænd var blevet arresteret i forbindelse med angrebet i Barcelona, men at der ikke var tale om chaufføren. En mand oplystes at være blevet dræbt i et skyderi med politiet men menes ikke at have forbindelse til angrebet i Barcelona.[6] Driss Oubakir, en mand i 20'erne, født i Marokko, hævdedes at have lejet varevognen, der anvendtes til at påkøre fodgængerne, da politiet havde fundet hans identitetspapirer i varevognen. Han blev efterlyst og meldte sig selv til politiet og sagde, at han intet havde med angrebet at gøre, og at hans bror havde stjålet hans id-papirer. Broderen, Moussa Oukabir, blev efterlyst, idet politiet mente, at det var ham, der havde kørt varevognen.

BBC og Jyllands-Posten rapporterede, at terrororganisationen IS har erklæret at stå bag angrebet.[6][7]

Eksplosion i Alcanar

[redigér | rediger kildetekst]

Den 16. august 2017, dagen før angrebet i Barcelona, skete en eksplosion i et hus i den catalanske by Alcanar. En kvinde blev dræbt under sprængningen og seks andre personer blev såret. Der skete også skader på nabohuse. Politiet mente først, at der var tale om en gaseksplosion, men senere har de sat eksplosionen i forbindelse med Barcelona angrebet. En marokkansk mand blev skadet under eksplosionen og blev kørt til hospitalet, hvor han også skulle afhøres af politiet. 20 beholdere med butan og propan blev fundet inde i huset.[8] Endnu en eksplosion skete på samme sted under udgravningen. Mindst ni personer blev kvæstet, heraf blev en politibetjent alvorligt såret.

Angreb i Cambrils

[redigér | rediger kildetekst]

Tidligt om morgenen den 18. august i Cambrils skød og dræbte politiet fem personer, efter at de havde påkørt fodgængere med en Audi A3. Mændene blev ifølge politiet sat i forbindelse med angrebet i Barcelona dagen før.[9] Nogle af de dræbte bar falske bombebælter.[10] Mindst seks civile, heriblandt en cubansk turist, samt en politibetjent blev skadet.[11][12] En kvinde blev hårdt kvæstet og døde senere samme dag på hospitalet.[13]

Efterforskning og gisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Spansk politi har oplyst, at de mener, at den indtil videre forsvundne fører af varevognen var Moussa Oukabir, lillebror til Driss Oukabir. Desuden har de meddelt, at de mener, at de tre angreb er iscenesat af en terrorcelle på tolv personer.[14]

Sent om aftenen den 18. august blev det stadfæstet, at Moussa Oukabir var en af de fem mænd, som politiet havde dræbt i bilangrebet i Cambrils.[15]

Terrorforsker på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, Claus Bagge Laustsen, har den teori, at angrebene i Barcelona og Cambrils kan have været plan B for den formodede terrorcelle, der udførte angrebene, og at disse blev udløst af, at en bombe ved et uheld sprang i huset i Alcanar, og at de derved måtte improvisere og finde på en ny plan, der bestod i at leje biler for at køre ind i menneskemængder for at slå så mange ihjel som muligt. Bilerne blev først lejet efter eksplosionen i Alcanar.[16]

  1. ^ "Barcelona: 13 killed as van rams crowds in Las Ramblas". 17. august 2017 – via www.bbc.com.
  2. ^ "At least 13 dead in van crash in Barcelona city center: media". 17. august 2017 – via Reuters.
  3. ^ "LIVE: 13 killed and 50 injured in Barcelona attack". Hentet 17. august 2017.
  4. ^ "Van crashes into dozens of people in Barcelona: police". Reuters. Hentet 17. august 2017.
  5. ^ Ward, Victoria. "Barcelona crash: 'Two dead' as van ploughs into crowd at popular tourist area, as driver flees scene". telegraph.co.uk. The Telegraph. Hentet 17. august 2017.
  6. ^ a b "Barcelona: 13 killed as van rams crowds in Las Ramblas". BBC News. 17. august 2017. Hentet 17. august 2017.
  7. ^ "Indenrigsminister: 13 bekræftet dræbt og over hundrede såret efter terrorangreb" (Jyllandsposten, 17. august 2017)
  8. ^ Alexander, Harriet. "Massive explosion at Alcanar house on Wednesday night linked to Barcelona terror attack". telegraph.co.uk. The Telegraph. Hentet 17. august 2017.
  9. ^ http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-40971004
  10. ^ https://www.reuters.com/article/spain-barcelona-explosives-idUSE8N1IQ00S
  11. ^ "Tiroteo en Cambrils tras el atentado en Barcelona".
  12. ^ "Police in Cambrils, south of Barcelona, kill 5 terrorism suspects accused of plotting attack". globalnews.ca. Global News. Hentet 18. august 2017.
  13. ^ "Barcelona and Cambrils attacks: What we know so far". BBC. 18. august 2017. Hentet 18. august 2017.
  14. ^ Spanish police name Moussa Oukabir as suspected driver in Barcelona attack, El Pais - engelsk version. Hentet 18. aug 2017
  15. ^ "Barcelona attack key suspect Moussa Oukabir confirmed dead". BBC.com. 18. august 2017. Hentet 18. august 2017.
  16. ^ Nissen, Maya (18. august 2017). "Terrorforsker: Bil-angreb kræver kun en bil og viljen til at slå ihjel". DR. Hentet 18. august 2017.