Bashar al-Assad
| Bashar al-Assad بشار الأسد | |
|---|---|
_03.jpg) | |
| Syriens præsident | |
Nuværende | |
| Overtaget embede 17. juli 2000 | |
| Vicepræsident | Farouq al-Sharaa Najah al-Attar |
| Foregående | Hafez al-Assad |
| Personlige detaljer | |
| Født | 11. september 1965 (59 år) Damaskus, Syrien |
| Fulde navn | Bashar Hafez al-Assad |
| Nationalitet |  Syrien |
| Politisk parti | Ba'ath-partiet |
| Ægtefælle(r) | Asma al-Assad |
| Børn | Hafez, Zein, Karim |
| Mor | Anisa Makhlouf |
| Far | Hafez al-Assad |
| Bopæl | Tishreen Palace, Damaskus |
| Uddannelsessted | Universitet i Damaskus |
| Profession | Politiker Øjenlæge |
| Religion | Islam (Alawit) |
| Underskrift |  |
| Militærtid | |
| Værn | Syriens væbnede styrker |
| Tjenestetid | 1988–i dag |
Bashar Hafez al-Assad (arabisk: بشار حافظ الأسد Baššār Ḥāfiẓ al-ʾAsad, levantinsk udtale: [baʃˈʃaːr ˈħaːfezˤ elˈʔasad]?; 
engelsk udtale ?; født den 11. september 1965) er Syriens nuværende præsident, øverstkommanderende for Syriens væbnede styrker og generalsekretær for det regerende Ba’ath-parti. Han har fungeret som præsident siden år 2000, hvor han efterfulgte sin far, Hafez al-Assad, som ledte Syrien i 30 år indtil sin død.
Assad er uddannet som læge på Universitetet i Damaskus i 1988 og begyndte herefter at arbejde som militærlæge på et militærhospital.[1] Fire år senere gennemførte han en specialistuddannelse som øjenlæge på Western Eye Hospital i London.[2] I 1994 blev hans storebror, Bassel al-Assad, dræbt i en bilulykke.[3] Efter broderens død blev han af faderen kaldt tilbage til Syrien. Gennem de følgende år blev han uddannet inden for hæren og luftvåbnet og fik et antal opgaver overdraget af Ba’ath-partiets ledelse, så han ad den vej blev indført i regimets førende og dominerende politiske cirkler. I de sidste år af faderens levetid stod han i spidsen for flere kampagner mod korruption og magtmisbrug, og han var en førende skikkelse i Syrian Computer Society, et statsligt organ, der skulle forestå indførelsen af internettet i landet.[4] Han var også fast deltager i det debatforum i handelskammeret i Damaskus, der var blevet skabt som ramme for debatten om den bedste måde at implementere den ændring af den tidligere statsstyrede økonomi, som var blevet introduceret tilbage i 1991.
Mellem 1996 og 2000 opbyggede han et godt forhold til erhvervsfolk, der ønskede forandringer i den socialistiske økonomi og til aktivister, som ønskede større ytringsfrihed. Han blev en højrøstet kritiker af bureaukrati og korruption. Så da faderen døde 10. juni 2000, satte mange syrere deres lid til, at der nu endelig ville komme et opgør med landets årtier lange undertrykkelse af folket. Flere hundrede politiske fanger blev løsladt, et berygtet fængsel blev lukket, europæiske rådgivere blev ansat i administrationen for at modernisere, medier fik mere frihed og diskussionsklubber trivedes i et pludseligt udbrud af større ytringsfrihed. Alt sammen blev kendt som ’Damaskus-foråret’.[5]
Assad blev valgt som præsident i 2000 og 2007. Den 27. maj 2007 blev Assad godkendt som præsident for en anden syv-årig periode med det officielle resultat på 97,6% af stemmerne ved en folkeafstemning uden en anden kandidat.[6] Den styreform Assad præsiderer over er et autoritært regime.[7] Assads regime har beskrevet sig selv som sekulær[8], mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.[9][10] Privat er han gift med Asma al-Assad og parret har tre børn sammen.
Da Det Arabiske Forår spredte sig til Syrien i marts 2011, slog Assads styre hårdt ned på protesterne, og urolighederne udviklede sig i løbet af 2011 til egentlige kampe og siden en regulær borgerkrig mellem hæren og sikkerhedstyrkerne på den ene side og forskellige oppositionsgrupper på den anden. Assad blev i den forbindelse stadig mere isoleret internationalt, ikke mindst efter at regeringstropperne blev anklaget for at anvende kemiske våben i 2013. Imidlertid førte fremkomsten af den radikale, islamistiske gruppe Islamisk Stat (IS), der har opnået kontrol med store dele af Syrien på regeringens bekostning, til, at Bashar al-Assads regime i højere grad betragtes som et mindre onde i den brutale konflikt. Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt.[11] I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime.[12][13] Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN.[14]
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Lasse Ellegaard (1. september 2014), "Bashar al-Assad har skabt et nyt monster", Udenrigs (2): 50-54, doi:10.7146/UDENRIGS.V0I2.118409, Wikidata Q106421238
- Adam Holm (30. april 2020), Diktatoren i Damaskus - Et portræt af Bashar al-Assad, Gyldendal, ISBN 978-87-02-28032-6, Wikidata Q106420464
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Beeston, Richard; Blanford, Nick (22. oktober 2005). "'We are going to send him on a trip. Bye, bye Hariri. Rot in hell'". London: The Times. Hentet 26. april 2010.
- ^ Leverett, Flynt L. (2005). Inheriting Syria: Bashar's Trial By Fire
- ^ "Basil Assad killed in car crash". The Press Courier. 21. januar 1994. Arkiveret fra originalen 18. oktober 2015. Hentet 27. august 2013.
- ^ Alterman, Jon B. (1998). "New Media New Politics?" (PDF). The Washington Institute. 48. Arkiveret fra originalen (PDF) 6. december 2013. Hentet 7. april 2013.
- ^ Michael Bjerre (28. august 2013). "Assad: Manden der ikke kunne tåle blod". Berlingske.
- ^ "Syria". United States Department of State. 26. januar 2012. Hentet 4. marts 2012.
- ^ Heydemann, Steven; Leenders, Reinoud (2013). Middle East Authoritarianisms: Governance, Contestation, and Regime Resilience in Syria and Iran
- ^ Bronner, Stephen Eric (2007). Peace Out of Reach: Middle Eastern Travels and the Search for Reconciliation
- ^ "Flight of Icarus? The PYD's Precarious Rise in Syria" (PDF). International Crisis Group. 8. maj 2014. s. 23. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. februar 2016. Hentet 4. oktober 2014.
The regime aims to compel people to take refuge in their sectarian and communitarian identities; to split each community into competing branches, dividing those who support it from those who oppose it
- ^ Meuse, Alison (18. april 2015). "Syria's Minorities: Caught Between Sword Of ISIS And Wrath of Assad". NPR. Hentet 19. april 2015.
Karim Bitar, a Middle East analyst at Paris think tank IRIS [...] says [...] "Minorities are often used as a shield by authoritarian regimes, who try to portray themselves as protectors and as a bulwark against radical Islam."
- ^ Anders Legarth Schmidt (20. marts 2015). "Syriens børn har fået klippet to årtier af deres levealder". Politiken.
- ^ Dettmer, Jamie (28. oktober 2014). "Escaping Assad's Rape Prisons: A Survivor Tells Her Story". The Daily Beast. Hentet 14. marts 2015.
- ^ VF, June 2015 Syria torture hospital
- ^ "UN implicates Bashar al-Assad in Syria war crimes". BBC News. 2. december 2013. Hentet 13. marts 2015.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- VIDEO Portræt af en diktator: Al-Assad ville være øjenlæge, DR, 2. september 2013
