Spring til indhold

Artemisinin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den kemiske struktur af malaria-midlet Artemisinin
Den traditionelle kinesiske medicin-plante, ’’Artemesia annua’’

Artemisinin også benævnt som qinghaosu (kinesisk: 青蒿素) og dets semisyntetiske derivater er nu standardmidlet mod malaria.

Artemisinin blev opdaget af Tu Youyou, en kinesisk kemiker der blev tildelt den ene halvdel af Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 2015.[1]

Artemisinin isoleres fra planten kinesisk malurt (Artemisia annua), der er et gammelt og almindeligt brugt middel i traditionel kinesisk medicin. Verdensproduktionen af artemisinin skønnes at være på mere end 140 ton. Nu fremstilles artemisinin til medicinsk brug også ud fra genetisk manipulerede mikroorganismer.

Nyere undersøgelser har antydet at artemisinin også er et middel mod kræft.[2]

Kemisk er artemisinin en sesquiterpen-lakton, der indeholder en usædvanlig peroxid-bro, som anses for at hænge sammen med stoffets medicinske egenskaber.[3][4]

Det har vist sig gennem årene at Plasmodium falciparum bliver resistent mod alle lægemidler mod malaria, også “vidundermidlet” artemisinin, medførende en stigende dødelighed.[5]

  1. ^ Avermectin and Artemisinin - Revolutionary therapies for parasitic diseases. Nobelforsamlingen 2015
  2. ^ "Artemisinin fra Kinesisk Malurt mod malaria og cancer/kræft. Helsenyt". Arkiveret fra originalen 8. december 2015. Hentet 28. november 2015.
  3. ^ Royal Society of Chemistry (juli 2006). "Artemisinin and a new generation of antimalarial drugs". Education in Chemistry.
  4. ^ Kinesisk malurt – en medicinplante med potentiale
  5. ^ Are We Headed for a New Era of Malaria Drug Resistance? TheScientist 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]