Antimon

Antimon
Sølvgråt
Periodiske system
Generelt
Atomtegn	Sb
Atomnummer	51
Elektronkonfiguration	2, 8, 18, 18, 5
Gruppe	15 (Halvmetal)
Periode	5
Blok	p
CAS-nummer	7440-36-0
Atomare egenskaber
Atommasse	121,760(1)
Atomradius	145 pm
Kovalent radius	138 pm
Elektronkonfiguration	[Kr] 4d10 5s² 5p3
Elektroner i hver skal	2, 8, 18, 18, 5
Kemiske egenskaber
Oxidationstrin	−3, 3, 5
Elektronegativitet	2,05 (Paulings skala)
Fysiske egenskaber
Tilstandsform	Fast stof
Krystalstruktur	Rhombeedrisk
Massefylde (fast stof)	6,697 g/cm3
Massefylde (væske)	6,53 g/cm3
Smeltepunkt	630,63 °C
Kogepunkt	1587 °C
Smeltevarme	19,79 kJ/mol
Fordampningsvarme	193,43 kJ/mol
Varmefylde	25,23 J·mol–1K–1
Varmeledningsevne	24,4 W·m–1K–1
Varmeudvidelseskoeff.	11,0 µm/(m·K)
Elektrisk resistivitet	417 n Ω·m (20 °C)
Magnetiske egenskaber	ingen data
Mekaniske egenskaber
Youngs modul	55 GPa
Forskydningsmodul	20 GPa
Kompressibilitetsmodul	42 GPa
Hårdhed (Mohs' skala)	3,0
Hårdhed (Brinell)	294 MPa

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51. I sin rene form forekommer det som et skinnende sølvgråt metal, men i naturen findes det oftest som mineralet stibnit i form af sulfidet Sb₂S₃. Antimon har været kendt siden Oldtiden, og de ældste omtaler af metallet i Europa stammer fra 1540, hvor det blev beskrevet af italienske Vannoccio Biringuccio i hans værk om metallurgi De la pirotechnica. Antimon, også kendt som dets arabiske navn "kohl" blev i gamle dage brugt mest til medicin og kosmetik.

Kina er den største producent af antimon og antimon-holdige stoffer. I industrien bliver antimon raffineret fra stibnit ved "ristning", hvor mineralet bliver opvarmet til en meget høj temperatur efterfulgt af en reduktionsreaktion med carbon. Alternativt kan det reduceres direkte fra stibnit med jern.

De største anvendelser for stibnit er i legeringer med bly og tin, der bliver brugt til bl.a. loddemetal og kugler, hvor antimon giver det forbedrede egenskaber. Det bliver også brugt som dopingmateriale i halvledere.

Antimon er lettere giftigt og irriterer især tarmene.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Antimon

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.