Spring til indhold

Antibiotikaresistens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Test af en bakteries resistens mod 7 antibiotika (sorte pletter). Bakterien er kun følsom overfor to antibiotika Amoxicillin-clavulansyre (AMC) og Chloramphenicol (C) som indikeret af de lyse opklaringszoner

Antibiotikaresistens er modstandsdygtighed (resistens) overfor antibiotika. Bakterier og andre organismer, f.eks. svampe, kan udvikle resistens overfor antibiotika, hvilket betyder at antibiotika ikke længere påvirker dem. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anslår at der hvert eneste år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika som følge af overforbrug af antibiotika til både mennesker og dyr.[1]

Bakterier fører til stadighed en biologisk-biokemisk "krig om overlevelse", hvor resultatet følger Darwins lov om overlevelse af den mest egnede og hvor resultatet viser sig hurtigt på grund af bakteriers meget korte generationstid. Resistente mikroorganismer viser sig ofte at producere et eller flere enzymer, der binder og nedbryder antibiotika-molekylerne og gør dem inaktive. Genet for et antibiotika-nedbrydende enzym kan, ligesom andre gener, overføres fra den ene mikroorganisme til den anden, og dermed kan resistensen spredes mellem bakterierne. Det betyder at en bakterie der er blevet resistent kan overføre sin resistens til andre bakterier. Det kan ske ved de processer der kaldes for konjugation, transduktion og transformation, for eksempel ved overførsel af plasmider. Resistens vil i sidste ende medføre uhelbredelige infektioner. Resistente mikroorganismer omtales på engelsk som “MDR”, “multidrug resistant”, "pig-MRSA", "livestock-associate MRSA", “superbug” eller “super bacterium” og sågar som "nightmare bacteria".[2]

I Danmark er der en stigende tendens til forekomsten af resistente infektioner, om end problemet her er noget mindre end i mange andre lande. Fra 2008 til 2012 er der på danske sygehuse indlagt 15 personer med farlige resistente bakterier fra udlandet, hvoraf de 7 patienter var fra Libyen og alle havde den samme resistente tarmbakterie. Langt hyppigere på danske sygehuse er de multiresistente tarmbakterier ESBL, der har navn efter det antibiotika-nedbrydende enzym extended spectrum beta-lactamase. På trods af den potentielle risiko for spredning af uhelbredelige infektioner, er der endnu (marts 2012) ingen systematisk overvågning i Danmark af nogen af disse resistente bakterier. I en status over 2014 anfører Statens Seruminstitut, at der på de danske hospitaler er en stor stigning i antallet af patienter, som fik infektioner med multiresistente bakterier som VRE (op 30%) og CPE (op 100%).[3]

Resistensproblemet

[redigér | rediger kildetekst]

På grund af antibiotikaresistens er der en stadig større risiko for at der udvikles infektioner, som slår mennesker ihjel. De resistente bakterier er mere dødelige end deres ikke-resistente slægtninge, således følger døden af 40% af alle blodforgiftninger i USA med CRE..[4] Resistensproblemet er i begyndelsen af 2013 blevet så alvorligt, at Storbritianniens øverste medicinaldirektør, Dame Sally Davies, har advaret om at antibiotikaresistens er blevet så udbredt, at det udgør en dommedags-lignende trussel, hvor selv små infektioner i fremtiden ikke kan behandles. Derfor anbefaler hun de britiske myndigheder at udvide det nationale register over over katastrofesituationer som terrorangreb, globale epidemier og naturkatastrofer med antibiotikaresistens.

Center for Disease Control i USA anslår, at 2 millioner amerikanere hvert år smittes med resistente bakterier, og at der i USA hvert år dør 23.000 mennesker som følge af infektion med resistente bakterier; CDC advarer derfor i en rapport mod den truende situation, hvor der ikke længere findes liv-reddende antibiotika.[5][6]

Danske eksperter kalder udviklingen en ond spiral og er enige ud fra betragtninger af, at også i Danmark er resistente bakterier som stafylokokker i fremmarch, og at 80-90 % af danske slagtesvin indeholder resistente bakterier.[7] Overførsel af resistente bakterier fra kæle- og husdyr til mennesker er en potentiel risiko efter fund af resistente bakterier i kæle- og husdyr.[8]

I begyndelsen af 2013 opererede sundhedsvæsenet med tre typer resistente tuberkulosebakterier: multiresistente, ekstremt resistente og fuldkommen resistente eller totalt resistente tuberkulosebakterier, der kræver meget lang og kostbar antibiotikabehandling med stor risiko for at fremkalde resistens, og for de totalt resistente en eksperimentel behandling, hvis udfald ikke kan forudsiges.[9]

Det er anslået, at omkring 700.000 mennesker dør i 2016 som følge af resistente bakterier, og at dette tal inden for få årtier øges til flere millioner mennesker der dør hvert år.[10]

År Danskere smittet med svine-MRSA[11] Danskere smittet med MRSA[12]
2007 12 662
2008 64
2009 43
2010 111
2011 166
2012 233
2013 643, 3 dødsfald i 2012 og 2013[13] 13 dødsfald i 2012 og 2013[13]
2014 1.271, 2 dødsfald[14][15] 2.965, 12 dødsfald[14]
2015 1.117, 1 dødsfald[16] 2.928, 7 dødsfald[16]
2016 1.208, 1 dødsfald[17][18] 3.545, 6 dødsfald[17]
2017 1.251[19] 3.588, 8 dødsfald[19]
2018 1.216, 2 dødsfald[20] 3.672, 7 dødsfald[20]

Selektionspresset

[redigér | rediger kildetekst]

Al brug af antibiotika vil medføre et selektionspres, der gør at de følsomme mikroorganismer dør og de resistente trives. Resistens fremkaldes således over tiden ved utilstrækkelig eller overdreven behandling. Dette kan på længere sigt få betydning for behandling af infektioner som skyldes f.eks. Staphylococcus aureus. Det er af afgørende betydning at fastholde et lavt og smalspektret antibiotikaforbrug, samt opsporing og behandling af bærere af Methicillin-resistent Staphylococcus aureus bakterier og carbapenem-resistente bakterier som NDM-1 (bakterier med det antibiotika-nedbrydende enzym NDM-1, New Delhi Metallo-beta-lactamase 1).

Multiresistens opstår ved at en bakterie med et antibiotika-nedbrydende enzym får overført genet for et andet antibiotika-nedbrydende enzym, og derfor ikke kan behandles med to typer antibiotika. Denne proces kan fortsætte og slutte med bakterier, der producerer enzymer, der nedbryder alle kendte antibiotika.

I Danmark er der i landbrugets svineproduktion et meget stort forbrug af antibiotika. I 2010 brugte det danske landbrug i alt 100,3 ton antibiotika, og trods større produktion kunne der konstateres et glædeligt fald i forbruget til 81,4 ton i 2011[21].

Antibiotikaresistente bakterier

[redigér | rediger kildetekst]
  • CA-MRSA (community-acquired MRSA) engelsk udtryk for smitsom MRSA
  • CC97 eller MRSA CC97 (methicillin resistant Staphylococcus aureus clonal complex 97) stammer oprindeligt fra køer.[22]
  • CC398 eller MRSA CC398 (methicillin resistant Staphylococcus aureus clonal complex 398) eller * ST398 (sequence type 398) også kaldet "svine-MRSA" er resistent over for både methicillin og tetracyclin [23]
  • CPE, carbapenemase-producerende enterobakterier[24][25][26]
  • CRE, carbapenem-resistente enterobakterier, herunder carbapenem-resistente Klebsiella er udbredte i Grækenland, UK og USA.[4][27][28]
  • ESBL (extended-spectrum beta-lactamase), bakterie der indeholder det antibiotika-nedbrydende enzym ESBL
  • HA-MRSA (healthcare-associated MRSA) engelsk udtryk for hospitalsinfektion.
  • KPC, K. pneumoniae carbapenemase-producerende Klebsiella, panresistent, findes i USA.[29]
  • LA-MRSA (livestock-associated MRSA) "svine-MRSA"
  • MRAB (multiresistent Acinetobacter baumannii) blodinfektioner hos soldater i Irak og Afghanistan
  • MRSA (methicillin resistant Staphylococcus aureus) resistent over for methicillin. Smittevejene fra dyr til mennesker er i 2013 ved at blive klarlagt.[30][31] Den følsomme bakterie, der kan behandles med methicillin. benævnes MSSA (methicillin-sensitiv Staphylococcus aureus)
  • Mycobacterium tuberculosis, multiresistente bakterier er udbredt i Østeuropa[32] og totalt resistente bakterier i Sydafrika.[9]
  • Mycoplasma genitalium med udbredt resistens[33]
  • NDM-1, New Delhi-metallo-beta-lactamase 1-producerende enterobakterier (Klebsiella pneumoniae, E. coli, Vibrio colerae og Shigella boydeii) er udbredt i Indien, Pakistan, Bangladesh og på Balkan.[34][4]
  • ORSA (oxacillin-resistant Staphylococcus aureus)
  • t127 eller MRSA t127 (methicillin resistant Staphylococcus aureus) konstateret hos 9 nyfødte børn på Hvidovre Hospital, 2014.
  • ST22-MRSA-IV (sequence type 22 methicillin resistant Staphylococcus aureus type IV) – en hospitalsinfektion i Irland[35]
  • VRE, vancomycin-resistent enterokok, forekommer som hospitalsinfektion[24]
  • VRSA, vancomycin-resistant Staphylococcus aureus[36]
  • XDR (forkortelse eng. extensively drug-resistant) superresistente bakterier, bruges om tuberkulose-bakterie.[37]

Medfødt resistens

[redigér | rediger kildetekst]

Nogle organismer er naturligt udstyret med resistens over for diverse stoffer i kraft af deres DNA. Nogle organismer har ikke genet for en bestemt receptor for et givent antibiotikum. F.eks. virker amphotericin B ved at binde sig til steroler i svampes cellemembran, og da bakterier ikke har steroler i deres cellemembran, er de naturligt resistente over for amphotericin B.

Et andet eksempel på medfødt resistens er en organismes ydre barriere, der kan forhindre visse antibiotika i at nå deres mål i cellen.

Opnået resistens

[redigér | rediger kildetekst]

Begrebet opnået resistens eller overført resistens dækker over at en mikroorganisme udvikler antibiotikaresistens. Overført resistens betyder at en mikroorganisme bliver resistent over for antibiotika ved at blive "smittet" af en anden mikroorganisme.

Der kendes flere biologiske, genetiske og biokemiske mekanismer:

  • ved en mutation
  • overførsel af et gen for et antibiotika-nedbrydende enzym som f.eks. beta-laktamase
  • overførsel af et gen for et membran-protein, en pumpe, der pumper antibiotika ud af cellen (sammenlign f.eks. med natrium-kalium-pumpen
  • overførsel af et gen der ændrer celleoverfladen, så antibiotika ikke binder til cellen eller ikke kan trænge igennem celleoverfladen.

Overførslen af et eller flere gener sker ved konjugation, transduktion eller transformation. Ofte sker det ved overførsel af et plasmid, f.eks. er Shigella og E. coli i stand til at overføre plasmider mellem hinanden. Overførsel af plasmider mellem bakterie-populationer er en effektiv måde til spredning af antibiotika-resistens mellem mikroorganismer.

Kromosomal mutation

[redigér | rediger kildetekst]

Der sker konstant mutationer med lav frekvens i forskellige organismers DNA, hvorved nogle af dem opnår en vækstfordel, eksempelvis i form af resistens over for antibiotika. F.eks. kan gram-negative bakterier, der har et muteret gen for β-laktamase opnå en overproduktion af dette enzym, hvorved de bliver resistente over for cefalosporiner, som ellers betragtes som uimodtagelige over for β-laktamase.

Vaccination

[redigér | rediger kildetekst]

Antibiotikaresistens er en af verdens førende dødsårsager og kræver flere menneskeliv end aids eller malaria. Hvor de er tilgængelige, er vacciner nogle af de bedste værktøjer, der er til at forhindre fremtidige katastrofer.[38]

Alternativ bekæmpelse af superbakterier

[redigér | rediger kildetekst]

Multiresistente bakterier udvikler resistens mod mange eller evt. alle anvendte antibiotika, og derfor er der stort behov for nye antibiotika. Desværre er den farmaceutiske forskning ikke i stand til at følge med i denne biologiske krig ad de traditionelle veje med opdagelse og masseproduktion af nye antibiotika, som er en langsommelig proces.

Forsker har vendt sig mod “gamle” antibiotika, som er blevet opgivet, måske p.gr.a. deres giftighed, som f.eks. streptotricinerne.[39]

Den farmaceutiske forskning leder efter alternative måder at bekæmpe multiresistente bakterier. Eksempler herpå er antimikrobielle peptider (se f.eks. Indledende case: Plectasin[40]), hæmmere af beta-lactamase,[41] kulilte-frigivende molekyler,[42] ler[43] og bakteriofager, også kaldet fager, jvf. bakteriofagterapi.[44]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Antibiotikaresistens. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013". Arkiveret fra originalen 22. december 2013. Hentet 21. december 2013.
  2. ^ * What will happen when antibiotics stop working? The Conversation 2016
  3. ^ Flere multiresistente bakterier på danske hospitaler. Statens Seruminstitut 2015
  4. ^ a b c Antibiotic resistance an 'apocalyptic threat' New Scientist, marts 2013
  5. ^ CDC warns of future catastrophic antibiotic resistance. New Scientist 2013
  6. ^ Amerikanske myndigheder: Millioner smittet med resistente bakterier. Videnskab.dk 2013
  7. ^ Eksperter slår alarm: Antibiotika-resistens er ligeså farligt som terror. Metroxpress (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Antibiotikaresistens. Fælles antibiotika- og resistenshandlingsplan for mindre husdyr. Dansk Veterinær tidsskrift, februar 2012
  9. ^ a b Nu er tuberkulose praktisk talt uhelbredelig. Videnskab.dk marts 2013
  10. ^ A giant Petri dish chock-full of superbugs shows evolution as it happens. STAT 2016
  11. ^ Methicillin resistente Staphylococcus aureus. Statens Serum Institut
  12. ^ Methicillin resistente Staphylococcus aureus (MRSA). Statens Seruminstitut
  13. ^ a b SSI oplyste om MRSA CC 398 dødsfald. SSI 2014
  14. ^ a b Opgørelse for blodforgiftninger med MRSA 4. kvartal 2014. SSI 2015
  15. ^ Statens Seruminstitut, 6. oktober 2015
  16. ^ a b Opgørelse for blodforgiftninger med MRSA 4. kvartal 2015. SSI 2016
  17. ^ a b Opgørelse for blodforgiftning med MRSA 4. kvartal 2016. SSI 2017
  18. ^ Antal smittede med svine-MRSA stiger igen. Dr.dk
  19. ^ a b Mrsa-smitte fortsat på historisk højt niveau. TV2 Nyheder 2018
  20. ^ a b MRSA tilfælde og dødsfald 2018. SSI 2019
  21. ^ Mindre antibiotika trods mange flere svin
  22. ^ Forskere finder farlige bakteriers oprindelse. Videnskab.dk 2013
  23. ^ "Staphylococcus aureus CC398". Arkiveret fra originalen 26. marts 2012. Hentet 11. marts 2012.
  24. ^ a b Resistente bakterier stiger fortsat på danske hospitaler. DANMAP 2017 (Webside ikke længere tilgængelig)
  25. ^ Carbapenemase-producerende enterobakterier. Statens Seruminstitut 2012
  26. ^ Læger tvinges til at bruge medicin med svære bivirkninger. Videnskab.dk 2013
  27. ^ 'Nightmare Bacteria' Require Old and New Weapons. Livescience 2015
  28. ^ Medical tools that spread superbugs have to change. Wired
  29. ^ Infection with Panresistant Klebsiella pneumoniae. Clinical Infectious Diseases
  30. ^ Resistente bakterier kan smitte fra køer og får til mennesker. Forskningsnet SSI 2013
  31. ^ MRSA: Forskere er på sporet af antibiotikaresistens. Videnskab.dk 2013
  32. ^ Multiresistent tuberkulose truer os.Videnskab.dk August 2012
  33. ^ Mycoplasma: Kønssygdommen, som lægerne ikke vil tjekke, om du har. Videnskab.dk 2021
  34. ^ New Delhi-metallo-beta-laktamase 1 – en uønsket souvenir. Ugeskrift for Læger (Webside ikke længere tilgængelig)
  35. ^ "ST22". Arkiveret fra originalen 26. februar 2018. Hentet 11. marts 2012.
  36. ^ Superbugs for dummies: Explaining the battle between bacteria and antibiotics. STAT 2018
  37. ^ Tuberkulose i Afrika udvikler skræmmende resistens. Videnskab.dk
  38. ^ An Ancient Killer Is Rapidly Becoming Resistant to Antibiotics, Scientists Warn. The Lancet Microbe 2022
  39. ^ Revisiting an overlooked antibiotic to tackle drug-resistant bacteria. Drug Discovery 2023
  40. ^ ANTIMIKROBIELLE PEPTIDER. Biotech Academy
  41. ^ Scientists just announced our best shot at ending antibiotic resistance to date. ScienceAlert 2017
  42. ^ CO-releasing Metal Carbonyl Compounds as Antimicrobial Agents in the Post-antibiotic Era. Journal of Biological Chemistry, 2015
  43. ^ Clay to Fight Bacteria in Wounds: An old practice may be a new solution. Mayo Clinic 2018
  44. ^ Not All Viruses Are Bad For You. Here Are Some That Can Have a Protective Effect. ScienceAlert 2019

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Antibiotikaresistens&oldid=11847211"