Spring til indhold

Agnes Hedvig af Anhalt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Agnes Hedvig af Anhalt
Kurfystinde af Sachsen
Periode3. januar 158611. februar 1586
ForgængerAnna af Danmark
EfterfølgerSophie af Brandenburg
ÆgtefællerAugust 1. af Sachsen (g. 158686)
Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg (g. 15881616)
Børnmed Hertug Hans:
HusHuset Askanien
FarJoachim Ernst af Anhalt
MorEleonora af Württemberg
Født12. marts 1573
Dessau, Anhalt
Død3. november 1616 (43 år)
Sønderborg, Slesvig
HvilestedSønderborg Slot

Agnes Hedvig af Anhalt (12. marts 15733. november 1616) var en tysk fyrstinde, der var kurfyrstinde af Sachsen i 1586 og hertuginde af Sønderborg fra 1588 til 1616. Hun var datter af fyrst Joachim Ernst af Anhalt og gift med kurfyrst August 1. af Sachsen og hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Agnes Hedvig blev født den 12. marts 1573 i Dessau som datter af fyrst Joachim Ernst af Anhalt i hans andet ægteskab med Eleonora af Württemberg. I 1581 blev hun som otteårig abbedisse i Rigsabbediet Sankt Cyriakus i Gernrode.[1]

I 1586 forlod hun abbediet og blev som 12-årig gift den 3. januar 1586 med den 60-årige kurfyrste August 1. af Sachsen som hans anden hustru. På deres bryllupsnat skal hun have bedt om at få frigivet Caspar Peucer, som pga. Augusts første hustru, Anna af Danmark, var blevet fængslet som calvinist.[2] Kurfyrsten døde få uger efter brylluppet, den 11. februar 1586. Som enkesæde modtog hun Lichtenburg Slot, hvor hun dog aldrig boede.[3]

To år senere, den 14. februar 1588, giftede hun sig som 14-årig med sin første mands første kones bror, hertug Hans den Yngre af Slesvig-Holsten-Sønderborg, som hans anden hustru. Hun bragte en medgift på 30.000 rigsdaler med ind i ægteskabet.[4] Hertug Hans havde 14 børn fra sit første ægteskab, og i ægteskabet med Hans fødte hun ni børn.

Hun døde som 43-årig den 3. november 1616 i Sønderborg, seks år før sin mand. Hun ligger begravet i Dronning Dorotheas GravkapelSønderborg Slot.

Navn Født Død Bemærkninger
Med Hans den Yngre
Eleonora 4. april 1590 13. april 1669
Anna Sabine 7. marts 1593 18. juli 1659 Gift 1. januar 1618 med Hertug Julius Frederik af Württemberg-Weiltingen
Hans Georg 9. februar 1863 25. januar 1613
Joachim Ernst 29. august 1595 5. oktober 1671 Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön 1622-1671
Gift 1633 med Dorothea Augusta af Slesvig-Holsten-Gottorp
Dorothea Sibylla 13. juli 1597 21. august 1597
Dorothea Maria 23. juli 1599 27. marts 1600
Bernhard 12. april 1601 26. april 1601
Agnes Magdalene 17. november 1602 17. maj 1607
Eleonora Sophie 24. februar 1603 5. januar 1675 Gift 28. februar 1624 med fyrst Christian 2. af Anhalt-Bernburg
  1. ^ Hans K. Schulze; Reinhold Specht; Günter Wilhelm Vorbrodt (1965). Das Stift Gernrode (tysk). Böhlau Verlag. s. 51.
  2. ^ Karl Adolf Menzel. Neuere Geschichte der Deutschen von der Reformation (tysk). s. 545.
  3. ^ Ute Essegern. Fürstinnen am kursächsischen Hof (tysk). s. 79.
  4. ^ Carsten Porskrog Rasmussen (2008). Die Fürsten des Landes. Herzöge und Grafen von Schleswig, Holstein und Lauenburg (tysk). s. 214.
Spire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.