Abe Lenstra
Abe Lenstra | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. november 1920 Heerenveen, Holland |
Død | 2. september 1985 (64 år) Heerenveen, Holland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fodboldspiller |
Deltog i | Sommer-OL 1948 |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Oranien-Nassau-ordenen (1962) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Abe Lenstra (født 27. november 1920 - 2. september 1985) var en hollandsk fodboldspiller (angriber) fra Heerenveen i Frisland. Han blev kåret til Årets Sportsnavn i Holland i både 1951 og 1952.[1]
Lenstra spillede i tyve år hos VV Heerenveen i sin hjemby, og var også tilknyttet SC Enschede.[2]
Lenstra spillede desuden 47 kampe for Hollands landshold, hvori han scorede hele 33 mål.[3] Hans landsholdskarriere strakte sig over hele 19 år, fra 1940 til 1959, hvilket er den længste karriere i hollandsk landsholdsfodbolds historie. Hans første mål blev scoret i hans debutkamp, den 31. marts 1940 i et opgør mod Luxembourg.
Lenstra blev i 1977 ramt af en hjerneblødning. Han tilbragte de sidste otte år af sit liv i en kørestol, inden han døde af hjertestop i efteråret 1985.[4]
Lenstra opnåede gennem sine tyve år som Heerenveen-spiller status som klublegende, og klubbens nuværende stadion, Abe Lenstra Stadion, er opkaldt efter ham.[5]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Olympischsporterfgoed: Sporter van het jaar" (nederlandsk). Arkiveret fra originalen 30. oktober 2013. Hentet 2014-06-30.
- ^ "Footballdatabase: Abe Lenstra" (engelsk). Arkiveret fra originalen 11. marts 2016. Hentet 2014-06-30.
- ^ "RSSSF: Abe Lenstra - Goals in International Matches" (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. marts 2013. Hentet 2014-06-30.
- ^ "Home-planet.nl: ABE LENSTRA: EEN VOETBALLEGENDE UIT FRIESLAND" (nederlandsk). Arkiveret fra originalen 18. maj 2015. Hentet 2014-06-30.
- ^ "Tipsbladet: Ajax for stærk for OB's UEFA-modstander". 2006-10-30. (Webside ikke længere tilgængelig)