Snabel-a
Tegnsætning |
---|
apostrof ( ' ) ( ’ ) |
Andre typografiske tegn |
asterisk ( * ) |
Andre specialtegn |
afsnitstegn ( ¶ ) |
Snabel-a[1][2] er den danske betegnelse for det typografiske tegn @. Tegnet bruges fx i email-adresser til at adskille adressatangivelse og domænenavn.[3]
Oprindelse
[redigér | rediger kildetekst]Snabel-a findes i flere forskellige betydninger i ældre håndskrifter. Det kunne være en ligatur for det latinske ord ad, en ligatur, der kan sammenlignes med og-tegnet (&), der er en sammenskrivning af det latinske et (som betyder "og"). I et håndskrift fra renæssancen, dateret til 1536, repræsenterer tegnet en amfora, som blev brugt som vægt- og rumfangsenhed. Papir/pergament var kostbart, så derfor havde man mange forkortelser. Fra senere tid kendes et snabel-a som tegn på det franske à ("a" på dansk).[4] I 1600-tallets venetiansk kunne tegnes anvendes for ”adi” (”addì” i standardiseret italiensk, dvs. ’på dagen’), som kan ses på et sundhedspas fra 1667.[5]
Teknisk kodning
[redigér | rediger kildetekst]Kodning for tegnet @ til brug i IT-systemer findes i ASCII, ISO 8859, Unicode m.fl.
Snabel-a blev godkendt af International Telecommunication Union 3. maj 2004 som morsetegn i morsealfabet og er koden for A og C som ét tegn (.--.-.[6]).
Anvendelse i emails og anden IT
[redigér | rediger kildetekst]Da Ray Tomlinson i 1971 fandt på at sende e-mail mellem to computere på arpanet og skulle vælge en måde at skrive e-mailadressen på, havde han brug for et tegn til at skille personnavnet fra computerens (eller stedets) navn[7]. Behovet var et tegn, som ikke indgår i et personnavn, firma eller stednavn, og som findes på et normalt tastatur.[8]
I Univac 1108-operativsystemet indlæste man opgaver via en hulkortlæser. På hulkort, hvor der stod en kommando til operativsystemet, skulle første tegn på hulkortet være et @ tegn. På det regionale edb-center ved Københavns Universitet, RECKU,[9] var der opstillet en Univac 1108 i 1970'erne som anvendtes af mange studerende ved DIKU, Datalogisk Institut ved Københavns Universitet. Blandt studerende anvendtes betegnelsen snabel-a om @ tegnet.[kilde mangler] På det tidspunkt var snabel-a'et endnu ikke udbredt som tegn i en e-post-adresse – dette kom først med indførelsen af domænenavne i begyndelsen af 1980'erne.[kilde mangler] I et andet tidligt computersystem anvendtes @ til at lave linjeskift[kilde mangler], fordi tegnet ikke blev brugt som et normalt tegn.
"@" betydning og brug i engelsk sprog
[redigér | rediger kildetekst]Se Wiktionarys definition på ordet: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
Se Wiktionarys definition på ordet: |
"@" er en forkortelse for det engelske ord at, som på dansk bl.a. betyder ved eller per.[10] Så en email-adresse "[email protected]" skal fortolkes som: brugernavn "alice" hos internetdomæne "business.co.uk".
Eksempler:
- Angivelse af stykpris: I betydningen "til stykpris af" - fx "3 apples @ 2¢", "7 @ $2", svarende til det danske a (som i "4 æbler a 2 kr.").
- "I am@school"
- Tidsangivelse: Der findes også en stigende anvendelse af tegnet @ tilknyttet tidsangivelser, eksempelvis @600 "at 600" = kl. 6.00[kilde mangler]
@ på andre sprog
[redigér | rediger kildetekst]- Afrikaans, aapstert ("abehale").
- Engelsk, commercial at, at symbol, at sign eller bare at ("hos").[11][12]
- Esperanto, ĉe ("hos, ved") eller heliko ("snegl")
- Finsk, ät-merkki, kissanhäntä, ("kattehale") og miukumauku ("mijavtegnet").
- Fransk, arobase (afled af spansk/portugisisk) eller arrobe.[13]
- Færøsk, Kurla.
- Grønlandsk, Snabel-a eller a-nagguaatsulik ("a med elefantsnabel").
- Græsk, To pap’aki’ ("Den lille and").
- Hebræisk, i hverdagssprog Strudel (שטרודל) eller (officielt) krukhit (כרוכית) (det hebræiske ord for strudel).
- Hollandsk, apenstaartje ("lille abe-hale").
- Italiensk, chiocciola ("snegl").
- Koreansk, golbaeng-i (골뱅이) dialektal variation af daseulgi (다슬기) som er navnet på en lille ferskvandssnegl uden tentakler.
- Kinesisk (mandarin), xiao laoshu (小老鼠) (lille mus) eller laoshu hao (老鼠號) ("musetegn").
- Norsk, alfakrøll eller krøllalfa.
- Polsk, officielt atka, men i dagligtale małpa ("abe") eller małpka ("lille abe").
- Russisk, sobačka (собачка) ("lille hund").
- Slovakisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
- Slovensk, afna (lille abe).
- Spansk og Portugisisk, arroba.
- Svensk, snabel-a eller kanelbulle.
- Tjekkisk, zavináč som er betegnelsen for en slags sammenrullet spegesild – rollmops.
- Tyrkisk, gül ("rose") eller kulak ("øre").
- Tysk, almindeligvis siges [ɛt], altså en tilpasset version af det engelske at [æt], når talen falder på e-mailadresser, men desuden kan der for skrifttegnet bruges ord som Affenschwanz ("abehale"), Affenohr ("abeøre"), Affenschaukel ("abevugge"), Klammeraffe ("edderkopabe") eller kaufmännisches A (pendant til engelsk "commercial A").
- Ungarsk, kukac ("orm" eller "maddike").
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ snabel-a på sproget.dk
- ^ snabel-a — Den Danske Ordbog
- ^ snabel-a - Læs om tegnets placering og oprindelse - lex.dk
- ^ Et tegn til tiden på berlingske.dk
- ^ [1] Jürgen Beyer: Gesundheitspässe und Impfatteste, i: Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte. Mitteilungen 100 (2021), s. 21–29, faksimile på s. 26.
- ^ Morsealfabetet får snabel-a - Computerworld
- ^ National Geographic er for alle - overalt
- ^ Historien om et af tidens stærkeste tegn: Snabel-a er symbolet på det grænseløse 17. april 2010 på kristeligt-dagblad.dk
- ^ RECKU
- ^ "searchsoa.techtarget.com: at sign (address sign or @)". Arkiveret fra originalen 18. juni 2016. Hentet 3. juli 2016.
- ^ Sponsoreret artikel: Snabel a
- ^ Snabel-a, kanelbolle eller abehale | fyens.dk
- ^ Fransk navn til snabel-a - Computerworld